Om Ukraine

• Areal: 603,7 tusinde km2

• Indbyggertal: 47,7 millioner (1.1.05). Mellem 2 og 3 millioner ukrainske statsborgere arbejder som sæsonarbejdere i Vesteuropa og Rusland. De sender penge hjem til deres familier i Ukraine og bidrager hermed til en betydelig forøgelse af købekraften i landet. 

• Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge efter blev Sovjetunionen opløst af Ruslands og Ukraines præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922.

• Ukraines kamp for uafhængighed

• Den ukrainske revolution i det 17. århundrede

• Politik og nationale værdier i Ukraine

• Historie: "Blod og Jord" - det er Ukraines historie i en nøddeskal i løbet af de seneste 300 år. Det er fortællingen om ufatteligt store ofre til gengæld for en næsten uafbrudt udvidelse af landets territorium  - ganske vist under Ruslands auspicier; men det er man ligeglad med i dag, hvor landet er blevet uafhængigt. Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og dannede senere rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten, som antog kristendommen i 988 (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien), var en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode i 900-1100 årene gik Kiev-staten og dermed Ukraine imidlertid  til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til for alvor at styrke sit politiske greb om Ukraine. Efter slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskerkongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit herredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende det russiske overherredømme. Til gengæld erobrede man i løbet af 1700-tallet store landområder tilbage fra osmannerne og Polen. I 1800-tallet  opstod en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevtjenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. Op mod 20 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.    

• Internationalt samarbejde: Ukraine er medlem af FN, Europarådet, OSCE, SNG, EEP (økonomisk samarbejde mellem fire tidligere sovjetrepublikker), Partnerskab for Fred (samarbejde med NATO) samt en række regionale samarbejdsorganisationer som GUAM (et samarbejde mellem Georgien, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova). Ukraine arbejder hårdt på at blive medlem af WTO, fordi NATO har sat det som en forudsætning for at kunne blive medlem af NATO. Ukraines hovedproblem i den forbindelse er den lave folkelige tilslutning til et NATO-medlemskab. Den manglende konsensus i Ukraine om et NATO-medlemskab skyldes dels frygten for Ruslands reaktion, dels den russiske påvirkning gennem medierne og de mange institutioner og fora, som de to lande fortsat begge er medlemmer af. 

• Præsident: Den provestlige oppositionsleder Viktor Jusjtjenko (f. 1954) vandt som bekendt præsidentposten efter tre valgomgange, hvoraf i hvert fald de to første var præget af så omfattende valgsvindel til fordel for styrets mand - den prorussiske Viktor Janukovytj - at det affødte en samlet fordømmelse fra Vestens side og voldsomme demonstrationer i det vestlige Ukraine og navnlig i hovedstaden, Kiev, som fik den afgående præsident Leonid Kutjma til at give efter for presset og gå med til et omvalg, som Jusjtjenko vandt med 52% af stemmerne mod Janukovytjs 44%.

Ex-præsident Leonid Kutjma. Var det meste af sit liv partiarbejder og direktør på virksomheden "Pivdenmash", som fremstillede SS-20 - de interkontinentale ballistiske missiler, som skulle bruges til at tilintetgøre amerikanske og vesteuropæiske byer. Han blev valgt til præsident i 1994 på et program, der lovede økonomiske reformer, hvilket det til dels lykkedes ham at gennemføre. Under Kutjma var den ukrainske økonomi reelt delt op mellem tre "klaner", som alle støttede præsidenten. Der er præsidentvalg hver 5. år. Kutjma blev genvalgt til præsident for en femårig periode i november 1999. Se nærmere her.  

• Parlament: Verkhovna Rada. De 450 medlemmer er på valg hvert 4. år. Se mere om parlamentet her.

• Befolkning: 77% ukrainere, 18% russere, 5% andre mindretal (pr. 1.1.2002). Siden 2. verdenskrig har der internt i landet været en usynlig sindelagsopdeling langs med den tidligere østrigsk-russiske (før 1918) og den polsk-sovjetiske (før 1939) grænse, som skyldes den meget brutale kommunistiske undertrykkelse af selvstændighedsbevægelsen i Vestukraine (Galicia). I sovjetårene sket der en stor indvandring fra Vestukraine til hovedstaden Kiev, fordi vestukrainerne - modsat østukrainerne - var afskåret fra at gøre karriere i Østukraine og Rusland. Dette er en vigtig forklaring på, at hovedstaden Kiev blev centrum for Den orange Revolution, som var rettet mod det tidligere pro-russiske styre.

• Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. 

• Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.

• Hovedstad: Kyiv (Kiev)

• Største byer: Kyiv (2,6 mill. indbyggere), Kharkiv (1,5 mill.), Dnipropetrovsk (1,2 mill.), Donetsk (1 mill.), Odesa (1 mill.).

• Administrativ inddeling: 25 oblast’er (regioner), 2 byer med regional status (Kyiv og Sevastopol) og 1 autonom republik (Krim).

• Økonomisk struktur: Industri og landbrug dominerer. Det tidligere Sovjetunionens største koncentration af højteknologisk våbenproduktion findes i det østlige Ukraine. F.eks. blev de berømte og berygtede SS-20 missiler fremstillet i Dnipropetrovsk. Ukraines største eksportsektorer er den kemiske industri, våbenindustrien og metalindustrien. Ukraines største import ligger indenfor olie og gas. Samhandelen med EU øges år for år. De seneste par år har Ukraine oplevet en kraftig stigning af BNP, og Ukraines økonomiske vækst var i 2004 den højeste i Europa. Efter omvæltningerne i 2004 og konflikten med Rusland pga. det ny styres orientering mod Vesten har den økonomiske vækst været aftagende. 

• Det ukrainske flag:

• Ukraines statsvåben:

• Interaktivt kort over Ukraine:

---   <<<  Kortet kan ses ved at klikke her

Nyheder --- Om Selskabet --- Om Ukraine --- Aktiviteter --- Medlemskab --- Artikler --- Home

 

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab

Designed by Anton Matveev