Om Ukraine

Efter den russiske invasion den 24.02.22:

EU's støtte til Ukraine

Demografisk udvikling

Ifølge de polske grænsemyndigheder har 13 millioner ukrainske borgere (pr. 01.08.23.) krydset Ukraines grænse med EU fra Ukraine siden den russiske invasion den 24.02.22. Tallet er renset for personer, der har krydset grænsen fra Ukraine mere end én gang. Ifølge normalt velunderrettede amerikanske kilder boede der i maj 2023 højst 22 millioner personer i den del af Ukraine, som kontrolleres af den ukrainske regering.

Før krigen boede der ca. 41 millioner mennesker i Ukraine (det er minus Krim, men inklusive hele Donbas). Situationen i februar 2024 er den, at ca. 14 millioner ukrainere er flygtet, ca. 8 millioner ukrainere bor i dag i de områder, som er annekteret eller kontrolleret af Rusland (udover Krim), og ca. 1 million ukrainere har enten mistet livet eller er sporløst forsvundet i løbet af krigen. Det giver giver ca. 18 millioner indbyggere i den del af Ukraine, som er kontrolleret af den ukrainske regering; nemlig ca. 78% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Ca. 2% af Ukraines internationalt anerkendte territorium er ubeboelige områder langs frontlinjen, mens Rusland kontrollerer ca. 20% af Ukraines internationalt anerkendte territorium. Rusland betragter ca. 22,5% af Ukraines internationalt anerkendte territorium som russisk (det er Krim, Donbas, Kherson og Zaporizizia).  

Vestlig hjælp til Ukraine

Status i marts 2024: 

USA har doneret 68 milliarder euro til Ukraine, andre vestlige ikke-EU lande har tilsammen doneret 40,6 milliarder euros til Ukrainea, mens det samlede EU har doneret har doneret 144 milliarder euros til Ukraine. 

USA har tilbudt Ukraine yderligere 55 milliarder euros som lån, men dette har Ukraine afvist, idet man udelukkende ønsker at tage imod donationer, som man ikke skal tilbagebetale.

Indenfor EU er Danmark med sine 8,76 milliarder euros den næststørste bilaterale donor til Ukraine både i absolutte tal og målt som procent af BNP. Dog er Danmarks donation primært af ikke-militær art, mens stormagter som Tyskland, Frankrig, Polen og Italien både har bidraget med en stor mængde lejesoldater og våbenhjælp. Den hidtil vigtigste danske militære donation

er således de franskproducerede haubitzer Cæsar. 

I juni 2022 blev Ukraine godkendt som EU-kandidatland. Forhandlinger om et ukrainsk EU-medlemskab er i fuld gang. Ukraine skal opfylde mindst 30 kriterier for at blive fuldgyldigt medlem af EU. Ukraine er blevet fuldgyldigt medlem af EU's frihandelszone. Dvs., at alle ukrainske varer har fri adgang til EU's indre marked. Dette har medført protester fra landmænd i flere EU-lande.

Udenlandske donorers økonomiske støtte til den ukrainske regering nåede op på 31 milliarder dollars ($) i 2022  efter starten på den russiske invasion i februar. Ukraine har modtaget udenlandsk bistand til en værdi af 35 milliarder dollars i 2023 for at støtte landets budget, ifølge tal fra det ukrainske finansministerium.

EU ydede 16 milliarder dollars af dette beløb, hvor USA bidrog med 11 milliarder dollars og Den Internationale Valutafond yderligere 3,6 milliarder dollars. Canada og Japan bidrog med henholdsvis 1,8 milliarder og 1,5 milliarder dollars.

Ukraines BNP var i 2022 på højst 100 mia. dollars. 60 % af Ukraines statsbudget menes i dag at komme fra vestlige tilskud eller lån. I starten af 2014 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 72 mia. dollars, hvilket svarede til 40% af landets BNP. I april 2023 udgjorde Ukraines gæld til udlandet 132 mia. dollars. Inden året er omme, forventes Ukraines udlandsgæld at stige til 170 mia. dollars. Selvom Ukraine har fået en del donationer, forventer man ikke at nedskrive noget af Ukraines nuværende udlandsgæld.

Ukraines officielle BNP udgjorde i 2021 ca. 160 mia. dollars. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2021 på godt 2,5 billioner DKK, dvs. 2.500 mia. DKK, eller ca. 385 mia. dollars). I 2023 ser hjælpen til Ukraine ud til at fortsætte med uformindsket styrke: I løbet af januar 2023 har Ukraine modtaget 4,2 mia. dollars, hvoraf EU står for de 3 mia. dollars, mens USA står for resten af tilskuddet. Det betyder, at 80% af det ukrainske budget finansieres af udlandske lån og tilskud. I løbet af 2022 modtog Ukraine 32 mia. euro i støtte fra EU. I løbet af 2023 planlægger EU at tildele Ukraine 18 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 mia. euro om måneden. Pengene skal bl.a. sikre, at Ukraine kan udbetale løn til sine offentligt ansatte. Desuden har Den europæiske fredsfond givet Ukraine 500 mill. euro til militære formål.

De reelle tabstal

Militærpersoner fra ca. 60 forskellige lande deltager i den ukrainsk-russiske krig på Ukraines side. Det samlede tabstal under krigen er primo februar 2024 på ca. 1.200.000 personer (døde, invaliderede og tilfangetagne). Ukraines tab er på ca. 950.000 døde, invaliderede og tilfangetagne soldater og ca. 150.000 døde civile, mens Ruslands tab er på ca. 180.000 døde, invaliderede og tilfangetagne soldater og et par tusinde civile. Dertil kommer ca. 20.000 døde og invaliderede frivillige fra NATO-lande og lejesoldater fra andre lande, der kæmpede på ukrainsk side. Begge parter hemmeligholder egne tab, men de ukrainske tabstal stammer fra en normalt velunderrettet amerikansk kilde. De lande, som støtter Ukraine, holder også deres tab hemmelige.

I august 2023 vurderede forskellige amerikanske kilder, at ca. 350.000 ukrainske militærpersoner allerede havde mistet livet i krigen, mens ca. 2 millioner ukrainske militærpersoner var sårede, i større eller mindre grad. Også NATO hemmeligholder NATO-landenes tab i Ukraine. Flere højtstående NATO-officerer menes at være omkommet i Ukraine.

Den yderst velunderrettede ex-CIA analytiker Larry Johnson hævdede i et interview fra september 2023, at over 500.000 - måske 600.000 - ukrainske soldater er blevet dræbt i krigen mod Rusland.

Lige inden den russiske invasion havde Ukraine ifølge Larry Johnson en af de bedste hære, hvis ikke den bedste hær, i Europa. Den var blevet trænet af NATO i 9 år. Ukraines hær havde et erfarent officerskorps og erfarne soldater. Men allerede i løbet af det første halve år af krigen blev næsten hele den mest erfarne del af den ukrainske hær dræbt eller invalideret. På grund af den russiske overlegenhed i artilleri og luftvåben lykkedes det russerne at dræbe ukrainske soldater i hobetal. For hver 1-2 russere, der døde, døde der 10-12 ukrainere. Det betød, at Ukraine var nødt til at mobilisere nye soldater til fronten, men disse soldater havde ikke den samme erfaring som dem, de skulle erstatte.

Rusland har haft en bevidst strategi gående ud på at lade ukrainerne angribe og nedslide de ukrainske tropper til et punkt, hvor en pludselig russisk modoffensiv kun vil støde på få forhindringer og medføre en omringning eller erobring af de vigtigste ukrainske byer i Sydøstukraine. Rusland har i øjeblikket ca. 650.000 soldater i den russisk-kontrollerede del af Ukraine. Ukraine har ca. 500.000 soldater og militsfolk, hvilket er nok til at modstå en russisk offensiv (med mindre der sker et politisk kollaps i Kyiv). Da den røde hær generobrede Ukraine under 2. verdenskrig, var det med en styrke på 1,5 millioner mand mod ca. 400.000 tyskere og hjælpetropper. Rusland skal derfor op på en styrke, der udgør mindst det dobbelte af Ukraines hær, dvs. ca. 1 million mand, hvis russerne skal erobre hele det område, de gør krav på, samt en sikkerhedszone. Dog kan lokale russiske fremrykninger godt lade sig gøre, som vi så det i Avdiyivka. Ukraine kan formentlig mobilisere yderligere knap 1 million mænd og kvinder, før landets våbenføre befolkning er brugt op, dræbt, invalideret eller emigreret. 

En anden mulighed, som Larry Johnson også nævner, er en vestlig militær intervention i Ukraine med henblik på at forhindre en hurtig russisk erobring af de store byer i Sydøstukraine. Hvis NATO udstationerede en styrke på 2-3 millioner mand i Polen og Rumænien og sikrede luftstøtte og logistik, ville det i teorien kunne lade sig gøre, men ville også medføre en alvorlig risiko for en direkte krig mellem NATO og Rusland og Hviderusland.

Financial Times artikel om Ukraines modoffensiv:

https://www.ft.com/.../e83bd6fe-43b8-4adf-9bea-07609bc223d0

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyi, offentliggjorde den 25. februar 2024 de officielle ukrainske tabstal. Ifølge Zelenskyi har Ukraine kun mistet 31.000 soldater og militsfolk som døde, siden krigens start den 24. februar 2022. Ukrainske eksperter mener, at præsidentens tal er bevidst vildledende for ikke at demoralisere den ukrainske befolkning og give russerne blod på tanden. Men denne form for vildledning er en legitim del af den værktøjskasse, som politiske ledere for et land, der forsvarer sig mod en angriber, er i besiddelse af. 

Dagen efter offentliggjorde den russiske forsvarsminister, Sergej Shojgu, Ruslands bud på de ukrainske tabstal. Ifølge Shojgu har Ukraine siden den russiske invasion den 24. februar 2022 mistet over 444.000 militærpersoner. Der er her kun tale om bekræftede dødsfald. Et stort anta ukrainske militærpersoner er selv ifølge de meget nidkære russiske militære myndigheder registreret som sporløst forsvundet - altså "missing in action" - der kan være tale om langt over 100.000 ukrainske militærpersoner. Langt over 300.000 ukrainske militærpersoner er desuden invaliderede, altså gjort ukampdygtige. Alene i byen Lviv opholder der sig mindst 100.000 invaliderede ukrainske soldater. Ifølge vestlige analytikere havde Rusland i oktober 2023 taget ca. 25.000 ukrainske soldater til fange. Dette tal er formentlig siden steget til mindst 30.000 tilfangetagne ukrainere (feb. 2024).  

Den franske præsident, Emanuel Macron, foreslog på et topmøde i Paris den 26. februar 2024 at udstationere tropper i Ukraine. Dette blev hurtigt affejet af lande som Tyskland og USA, men i Ukraine er man begyndt at overveje den mulighed, at f.eks. franske, polske, spanske, rumænske og bulgarske tropper kan afløse de ca. 100.000 ukrainske tropper, der i øjeblikket bevogter landegrænsen til Belarus, Rusland og Moldova og frigøre dem til fronten. Rusland har ikke overraskende advaret om en øget fare for krig mellem Rusland og NATO, hvis Macrons tanker bliver virkeliggjort. 

Ukrainere i Danmark

Statistik over ukrainere i Danmark sammenholdt med den mere generelle demografiske udvikling i Danmark findes kan læses her på hjemmesiden:

https://danskukrainsk.dk/udviklingen-i-antallet-af-ukrainere-i-danmark-i-perioden-2010-2020

https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark

https://danskukrainsk.dk/udviklingen-i-antallet-af-levendef-dte-ukrainske-efterkommere-andre-efterkommere-og-danskere

Før den russiske invasion i februar 2022 var Ukraine det land i verden, som modtog flest pengeoverførsler fra landsmænd i udlandet (også kaldet "remittances"). I 2021 overførte ukrainske gæstearbejdere 15 milliarder USD til hjemlandet. Det er rekord og 3 milliarder USD mere end i 2020. I 2019 overførte ukrainske gæstearbejdere 12 mia. USD, i 2018 - 10,5 mia. USD, og i 2017 overførte ukrainere i udlandet 9.3 mia. USD til hjemlandet. 

I dag er ukrainerne den 5. største immigrantgruppe i Danmark, kun overgået af tyrkere, polakker, syrere og rumænere. Mere udførligt: https://danskukrainsk.dk/ukrainske-invandrere-og-efterkommere-i-danmark

I september 2023 var der kun 29.323 ukrainske flygtgninge ukrainske flygtninge tilbage i Danmark - næsten  10.000 er rejst hjem eller flyttet til et andet land. Der er nemlig pr. 1. september givet i alt 38.899 opholdstilladelser efter særloven, men mange ukrainere er åbenbart rejst hjem eller flyttet til et andet land.

Pr. 1. september var der ifølge ministeriet kun registreret 29.323 personer med den særlige ukrainer-opholdstilladelse på adresser i Danmark. Og selv om mange altså er rejst ud igen, så vil næsten halvdelen af dem, der stadig er faktisk gerne blive - også selv om der bliver fred i deres hjemland.

FN's demografiske data om Ukraine:

https://www.macrotrends.net/countries/UKR/ukraine/population-growth-rate

Artikler om Ukraines historie mm.

Ukrainsk nationalisme - opindelse, udvikling og betydning i dag

Moderne ukrainsk nationalisme

Ukraines historie

Ukraine v. Rusland - historisk og aktuelt

Den ukrainske revolution i det 17. århundrede

Ukraines nationaldigter Taras Shevhenko - liv og levned

Danmark og Kijev-Ruthenien i Vikingetiden

Skjoldungerne og Kijev-staten i vikingetiden

Skåne, Harald Blåtand-tesen og "Røde Orm"

Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine. Ukraines strategiske dybde og stærke væbnede styrker har tilsammen standset den russiske modoffensiv. Efter Minsk-II aftalen i 2015 er der opstået en mere eller mindre frossen konflikt i Østukraine.

Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rørik/Rurik-dynastiet.

Rørik var en dansk fyrste, der stammede Hedeby og tilhørte Lejre-grenen (den med Harald Hildetand) af datidens to danske vikingefyrstehuse. Det er værd at bemærke, at nanvet Rørik (eller "Rurik" i Kiev-munkens Nestors version) var et gennemgående mandenavn i Lejre-grenen af datidens to danske fyrstehuse, men slet ikke forekom i andre fyrstehuse, heller ikke i de svenske og norske. Bemærk at navnet Rurik

De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den danske vikingehøvding Rørik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rørik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter russernes sejr over svenskerne i slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskekongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne og polakkerne, og konturerne af en samlet ukrainsk statsdannelse begyndte at aftegne sig. 

I 1800-tallet opstod i Ukraine en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.

Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.

Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.