Allehelgenkatedralen
i Kiev. Genopført i 2001
Af Henrik Mortensen og
Som for to år siden deltog fem
medlemmer fra Dansk-Ukrainsk Selskab i den i år i fællesskab arrangerede
ekskursion til det nordlige Ukraine og Kyjiv 20.-29.maj. Det var dog vor
formand, Ivan Nester, der trak det store læs med kontakten til flyselskabet,
hoteller, to ministerier og Radio Ukraines Verdensafdeling.
Trods
en rimelig fast forhåndsplanlægning fik vi bl.a. p.g.a. forsinket bagage og
overbelagte hoteller i Zhitomyr - ændringer i overnatningsprogrammet. Når man
i mere end 30 år har fulgt østeuropæisk historie og samfundsforhold, så var
årsagen til overbelægningen interessant: Engelske NATO-soldater i kampuniform!
Dette betød en sidegevinst i form af en overnatning i Berditjiv med slot, en
fhv. synagoge og kirken, hvor den franske forfatter Balzac blev viet til
en lokal grevinde.
En
del af tiden var afsat til slægtsforskning vedr. to af rejsedeltagerne. Som følge
af stor imødekommenhed i de to besøgte arkiver fandtes store
Den
ukrainske landsby Klevan,
22.5.06
Huleklostret i Kiev, 27.5.06
Den protestantiske
kirke i Lutsk, 28.5.06
I hovedstaden Kyjiv forlod vi slægtsstudierne,
havde én dag til turisme og én dag til møder med indsigtsfulde personer i
hhv. Udenrigs- og Justitsministeriet. Byen syder og koger af aktivitet og
livsglæde. Indlogeret som vi var på byens hovedstrøg Khresjatik i et stort,
moderne hotel, var i vi tæt på alting. Ministerier, restauranter, kirker.
Efter en sejltur på floden Dnepr besøgte vi det såkaldte hulekloster med
Laura-katedralen. Her bevæger man sig i lange ’slanger’ af mennesker, hver
’bevæbnet’ med et tændt stearinlys, ind i mørke gange, i hvis sider der
befinder sig relikvier og billeder af hellige personer. Her er vi altså i
hovedsædet for den ukrainske ortodokse kirke. Hertil kommer 100.000 pilgrimme
om året! Der befinder sig flere pragtfulde kirker på klosterarealet foruden et
smukt udstyret refektorium.
Mykhajlivskyj katedralen i Kiev, Andrijivskyj-katedralen i Kiev, 27.5.06.
genopført
i 1998, 27.5.06
To af Kyjivs prægtige kirker
blev sprængt i luften under 2. Verdenskrig (af sovjetmagten, der som påskud
brugte frygt for tysk vanhelligelse). Det gælder således Sankt
Mikhail-klosteret med tilhørende kirke.
Her var vi så heldige at overvære
dele af en messe med pragtfuld ortodoks korsang (noget vi også i små glimt kom
til at nyde i nogle af de kirker, vi opsøgte i Rivne og Zhitomir). Der var her
et væld af gejstlige i forskellige farverige gevandter og imponerende hovedbeklædninger,
processioner af munke, fremsigelser og besværgelser mv. Sophia-katedralen er en
anden af hovedstadens ypperlige seværdigheder, i dag et museum med
hundreder af fresker og byzantinske mosaikker. En spadseretur ad
Andrejevskij-gaden med masser af malerier og souvenirs til salg gav indtryk af
et livligt bybillede. Et lille strygeorkester af fire ganske unge violinister
tiltrak sig særlig opmærksomhed. Til weekenden var hovedgaden og nærmeste
sidegader spærret for kørende trafik, og på flere torve larmede bands med
moderne rytmer. Restauranterne var fulde, popmusik gjaldede gennem lokalerne og
storskærme søgte at adsprede med musikvideoer en masse.
Uafhængighedspladsen
og hovedgaden Kresjatyk 26.5.06.
I Udenrigsministeriet mødtes den
danske gruppe med afdelingschef Vasil Bojetjko, der orienterede om hvad Ukraine
i dag gør for at holde kontakt med ukrainere, der bor i udlandet, og det er
ikke så få: Efter hans oplysninger omkr. 30 millioner mennesker. En del tilhører
længst udvandrede ’kolonier’ af ukrainere, f.eks. i Canada, en anden en
stor gruppe er ukrainere i Rusland. Sidstnævnte har særlig behov for støtte
og risikerer indimellem diskrimination.
I
Justitsministeriet fortalte den kun 25-årige vicejustitsminister Dmitro Kotliar
om Ukraines vanskeligheder med at overholde den europæiske
menneskerettighedskonvention. Som ung juridisk kandidat tilbragte han straks
efter embedseksamen et par år som sekretær for en juridisk komité under
Europarådet i Strasbourg og er derfor vel rustet som topembedsmand i
ministeriet at behandle alle de sager, der drejer sig om Ukraines internationale
forpligtelser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol statuerede alene i 2005
120 ukrainske brud på den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950 –
en stor del af dem vedrørende manglende lønudbetalinger til ukrainere, der
havde været ansat i statslige foretagender. Tusinder af ukrainere har penge til
gode hos staten, og nogle af dem har haft kræfter til at føre retssager herom
helt til Ukraines højesteret. Selv efter afgørelser her har de imidlertid ikke
fået deres tilgodehavende og har derfor tyet til Strasbourg-domstolen.
”Problemerne er enorme”,
sagde den sympatiske og komplet-engelsk-talende unge jurist. ”Vi har nu måttet
lave en særlig lov om ”opfyldelse af Menneskerettighedsdomstolens domme”.
”Men det er nødvendigt at få vedtaget mange andre love, hvis vi skal leve op
til de krav Europarådet og menneskerettighedskonventionen i virkeligheden kræver.
Vi har stadig mange love fra sovjettiden, som slet ikke svarer til det ukrainske
samfund af i dag”. Ét rigtig stort problem består i at den private
ejendomsret og en matrikulering af ejendom ikke er gennemført. Det i sig selv
hindrer mange af de udenlandske investeringer, der er så hårdt brug for i det
unge ukrainske demokrati.
Gruppen foran Allehelgenkatedralen Henrik Døcker i det nye flotte indkøbscenter i Kiev, 26.5.06
i
Huleklosteret i Kiev, 27.5.06.
Turen viste megen fornyelse i det
ukrainske samfund: De venlige arkivmedarbejdere, vor yndige, ekstremt velvillige guide
i Rivne, som blev jævnet med jorden under 2.Verdenskrig,
og den smukt vedligeholdte hovedstad. Man støder dog stadig på reminiscenser
fra sovjetperioden i form af stivnede strukturer i visse hotellers og
restauranters service samt manglende vedligeholdelse af huse og gader i
provinsbyerne.
Såvel ved bil- som ved togtransport fornemmer man, at Ukraine er et kæmpestort land, hvor der endnu er meget at se: Karpaterne og Krim/ Odesa er et par forslag. Der er således alt mulig grund til at håbe, at der også i fremtiden af Selskabet arrangeres ekskursioner. Det viser sig at motiverede rejsedeltagere motiverer hinanden fint, og opholdet bliver således intenst - lige fra den diminutive espressokaffe ved morgenbordet og til den store, velsmagende, ukrainske godnatøl i de efterhånden talrige barer. Det kan således varmt anbefales, at man allerede nu påbegynder opsparingen til næste tur, og at man til bestyrelsen fremsender specifikke ønsker om mål og formål.
Stort
udbytte af studieturen
Af
Inge Christiansen
Personligt
fik jeg lært meget mere om ukrainsk og russisk historie end jeg fik lært både
i folkeskolen og i gymnasiet. Det takket være Ivan Nester, Henrik Mortensen og
Henrik Døcker, der alle 3 er pragtfulde og vedholdende historiefortællere. De
2 først nævnte som erhhv. tosproget korrespondent og cand.mag. i russisk
sprog og russisk historie gjorde turen ekstra udbytterig.
Jeg tog med på studieturen lidt for at træne mit spæde russiske ordforråd, samt primært for at finde ud af hvad det var der skete dengang i 1916 hvor min morfar og hans familie blev tvunget til at forlade deres hjem i det NV Ukraine, drevet på flugt, deporteret til Sibirien, flygtet herfra med jernbane til den polske grænse for at fortsætte til fods gennem Polen til Nordslesvig, der senere kom under dansk kongerige, hvorefter de senere blev danske statsborgere.
Jeg har
en masse information fra min oldemor og min morfar om alt det de havde oplevet på
7 år. Meget så dramatisk, at det har været svært for mig at forholde sig
til. De havde altid en stor længsel efter at kunne vende tilbage.
Derfor
har jeg altid været meget nysgerrig for at komme ned og se egnen, og jeg må
sige at der er meget smukt.
Gruppen udveksler indtryk på Inge og Bente i selskab med den ukrainske forfatter og ven af Danmark, Viktor
en italiensk restaurant i Kiev, 25.5.06 Melnyk, 26.5.06.
På
studieturen fik jeg mulighed for, ved hjælp af arkiverne, samt de mennesker som
vi fik lejlighed til at møde undervejs, at få en masse brikker til at falde på
plads. Det viste sig at langt de fleste oplysninger jeg har, kunne bekræftes.
Der mangler nu lige et par detaljer og næsten sygeligt besat af beslutningen om
at finde præcist det sted de boede og levede et godt liv et sted ved Rivne
eller Zhytomir. Men det var dejligt at finde navne på både Martin´er og
Zeretsky´er i arkiverne i både Rivne og Zhytomir. At se at de virkelig har
huseret på egnen og oven i købet været store familier.
De
ukrainske borgere var ualmindelige hjælpsomme og Ivan Nester var en fantastisk
hjælp og støtte med sin viden om Ukraine, sit ukrainske sprog og ikke mindst
er han helt fantastisk til at få arrangeret brugbare møder og aftaler med
ukrainere af alle ”slags”.
Dejligt at kunne samle så megen reserts på 9 uforglemmelige dage. Således
håber jeg på en eller anden form for gentagelse næste år, det kan jeg varmt
anbefale.
Af
Bente Majeske
Afrejse
fra Kastrup med fly til Rzsezsow – tog til Lviv – set slot i Dubno –
overnatning i Rivne
Bente sammen med landsbyrådet i Zhobrin, Bente og vores guide Marina i samtale med den ældste beboer i
Rivne
oblast, 22.5.06
Mochulki, Josyp Sadovnyk, 22.5.06.
Dagen startede med at vi kørte til Zhobrin, hvor vi mødte landsbyrådet, de kunne ikke hjælpe, men hidkaldte en Ældre herre som kørte os rundt i Mochulki, hvor vi talte med alle indbyggere som var omkring 80 år gammel og besøgte kirkegården, det eneste der var tilbage af den tyske bosætning.
Vi mødte Helene Prevarska i Klevan som fortalte sin gruopvækkende historie, Helene var født i 1924, hvor familien i 1939 rejse tilbage til Tyskland. Efter 2. verdenskrig rejste Helene sammen med sin mor og tre søskende tilbage til Wolhynien regionen.
Bente
i samtale med Helene Prevarska (født Hein), 22.5.06
Besøg
på Rivne Regionale Statsarkiv på Kavkazkaja str. 8, 33013 Rivne.
Vi fik
mulighed for at kigge i arkivalier – kirkebøger – oversigter over
jordbesiddere i Mochulki og de
omkringliggende enklaver - Jeg ledte efter navnene Gellet/Gellert - Majeske/Majewski.
Vi blev henvist til at besøge arkivet i Zhytomyr på Ohrymova Gora 2, 10000
Zhytomir - På arkivet i Zhytomyr gennemså vi kirkebøger fra 1900 til 1907,
hvor der var flere genkendelige navne, og avisen Goverment Volynien 1916 hvor
der var lange lister med forviste Wolhynien-tyskere.
Ivan
Nester som var mine øjne og øre på turen
- fandt Christian Gellert som var søn af Gottlieb fra Kamenka og Samuel
Majewski som var søn af Karl fra Solodyrja.
Vi
fandt ud af at landsbyerne Mochulki og Ol`shouka findes flere
steder i regionen.
Arkivet
indeholdt desværre ikke den kirkebog fra Walka / Mochulki som jeg søgte – vi
blev henvist til arkiverne i Lutsk
og Sankt Petersborg.
Vi fik
en meget nyttig kontakt i historikeren Mikhajlo Kostyuk, der er professor ved
universitetet i Lutsk. Professor Kostyuk har udgivet en
bog ”Die Deutschen kolonien in Wolhynien” ved hjælp af Marina Apostol og
Ivan Nester lykkedes det os at møde professoren, købe hans bog, og få belyst
historien bag Wolhynientyskernes skæbne.
Vores
studietur var desværre for kort til at besøge arkiverne i Lutsk / Sankt
Petersborg
Så jeg håber, at bestyrelsen i Dansk-Ukrainsk Selskab har mod til at
gentage succesen.
Den gamle fæstning i Lutsk, 28.5.06