Parlamentsvalg i Ukraine, den 31.3.2002. Meningsmålinger oktober 2001 - marts 2002
Parti eller valgforbund Valgresultat 31.03.2002 okt. 2001 okt. 2001 okt. 2001 nov. 2001 nov. 2001 nov.-
dec. 2001		 nov.-
dec. 2001		 dec. 2001 dec. 2001 dec. 2001- jan. 2002 jan. 2002 jan. 2002 jan. 2002 jan. 2002 jan.-
feb. 2002		 feb. 2002 feb. 2002 feb. 2002 feb. 2002 feb. 2002 feb. 2002 feb.-
marts 2002		 marts 2002 marts 2002 
(uden  Donetsk- regionen)		 marts 2002 marts 2002
Ukraines kommunistiske Parti (KPU) 19,98% 20% 15,6% 17,2% 22,1% 12,3% 16,1% 17% 14,6% 17,6% 13% 16,5% 20,3% 14% 19% 15,2% 13,3% 18% 13,7% 11,9% 14,5% 17,4%- 18,1% 16,8% 14% 15,6% 15,2% 20,4%
KPU (o) (pseudoparti, der skulle trække stemmer fra KPU) 1,39%
Viktor Jusjtjenkos  "Vores Ukraine" 
(national-liberal centrum-højre koalition) - Rukh, UNR, "Reformer og orden", Solidaritet, KUN, "Fremad Ukraine!" og Ukraines liberale Parti		 23,57% 21% 19,7% 17,2% 14,9% 14,5% 17% 16% 14,4% 19,5% 16% 19,2% 15,1% 14,8% 19% 18,8% 19,7% 18% 16,3% 25,2% 20,1% 19,6%- 19,3% 23,9% 16,5% 24,1% 21,3% 25,3%
For et samlet Ukraine - 
"ZaJedU!"
 - præsident Leonid Kutjmas blok
- "Arbejdets Ukraine", Det folkedemokratiske Parti (NDP), Regionernes parti, Agrarpartiet og Industripartiet 		 11,77% 9% 1,9% 4,9% 4,7% 4,2% 5%
(uden Kinakhs parti)		 5% 6,1% 5,9% 3% 4,9% 6,2% 6,2% 4% 3,9% 4,4% 3,65% 6,2% 6,5% 4%-
4,7%		 7% 5,1% 6,1% 8,5% 9,3%
SDPU (o) (socialdemokratisk Kutjma-loyalt parti) 6,27% 4% 4,2% 5,8% 5,6% 5,1% 4,9% 7% 3,2% 4,2% 5% 5,6% 6,5% 4% 7,5% 5,3% 5,7% 8,5% 4,2% 6,6% 8% 9,5%-
9,1%		 8% 5,3% 8,8% 7,8% 4,6%
SPU  (socialistisk anti-Kutjma parti) 6,87% 5% 1,9% 2,5% 4,5% 2,5% 2,5% 3% 3,1% 2% 3,8% 3,4% 1,4% 3,5% 3,1% 2,4% 4,3% 2,9% 2,6% 3,4%
-3,4%		 3,7% 4,1% 2,7% 2,7% 3,6%
De Grønne (pro-Kutjma) 1,29% 4% 5,5% 3,6% 4,1% 4,3% 5,4% 7% 6,1% 3,9% 7% 5% 3,8% 6,3% 6% 6% 5,6% 7% 5,1% 3,6% 4,2% 4,5%-
3,7%		 5,5% 4,6% 6,2% 4,5% 3,8%
Kvinder for fremtiden (pro-Kutjma) 2,11% 5% 6,4% 7,3% 4,1% 5% 6,1% 4,5% 6,2% 6% 5,3% 5,6% 7% 4,4% 3,5% 5% 1,8%-
2,4%		 4,1% 3,8% 4,5% 4,6% 1,7%
Julia Tymoshenkos blok (national og radikal anti-Kutjma koalition) - "Fædrelandet", URP/ "Sobor", UKRP, USDP, UNA samt rersterne af "Hromada" 7,26% 5% 2,6% 1,8% 2,8% 3% 3,3% 2% 3,3% 3,2% 2% 4,2% 3,3% 2,3% 3,5% 3,5% 2,5% 7,7% 3,6% 3,2% 2,7%
-2,3%		 3,9% 8,1% 5% 4,6% 7,2%
Vitrenkos blok - PSPU med allierede (venstrepopulistisk, og antivestlig) 3,22% 1,2% 2,2% 1,6% 1,4% 2,5% 2% 2,3% 1,6% 2,9% 2,7% 3,2% 3,3% 1,5%-
1,2%		 2,8% 2,5% 3,6% 2,9% 3,1%
DPU/Demokratisk union 
("Volkovs sociale fond")		 0,88% 1,1% 1,3% 0,3% 0,8% 0,8% 1% 0,7% 1,3% 1% 0,7% 0,3% 0,8%
Jabluko
(anti-nationalister og skattenægtere)		 1,15% 4,3% 1,4% 2,2% 3% 3,3% 2,9 3% 1,5% 4,9% 1,9% 1,5% 1% 3,5% 2,3% 1,7% 4% 1,1% 1,8% 1,2%
Bojkos Blok
(Narodnyj Rukh Ukrajiny - NRU) 		 0,16% 1% 1,1% 0,2% 0% 0,7% 1%
Jednist (Enhed) Kyiv-borgmester -
O. Omeltjenkos parti		 1,05% 1% 2% 0,5% 1% 1,6% 1% 1% 0,7% 1,1% 0,8% 0,8%

% af adspurgte, som ikke havde besluttet sig 		 24% 27% 15,5% 24,9%
-27,2%		 12,5% 7,4% 12,2%
Meningsmålinger op til parlamentsvalget i marts 2002. 4. Den første oktober-meningsmåling er gennemført af firmaet "Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske initiativer" i dagene 4-11 oktober 2001 efter samme fremgangsmåde som september-målingen. 5. Den anden oktober-måling er gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 12-23 oktober 2001. 2000 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 6. Den tredje oktober-meningsmåling er udført af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene 11-23 oktober 2001, hvor 1996 respondenter deltog. 7. Den første november-måling er gennemført af "Fond Svobody" i dagene 1-5 november 2001, hvor et repræsentativt udsnit af den ukrainske befolkning - i alt 1200 vælgere over 18 år - blev adspurgt. 8. Den anden november-måling er gennemført af Det ukrainske institut for sociale studier i samarbejde med centret "Social monitoring". 9. Den første november-december meningsmåling er foranstaltet af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 25 november - 5 december 2001. 2000 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 10. Den anden november-december måling kommer fra firmaet "Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske initiativer", hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen blev adspurgt mellem den 30. november og den 9. december. 11. Den første december måling blev gennemført i dagene 13-21 december 2001 af Det ukrainske institut for sociale studier i samarbejde med centret "Social monitoring". 12. Den anden december måling er foranstaltet af Kyivs internationale sociologiske institut (KMIS) i dagene 11-20 december 2001. 2013 personer i samtlige ukrainske regioner deltog i undersøgelsen. 13. Firmaet "Socis" og Fonden for Demokratiske initiativer står bag den meningsmåling som er gennemført i dagene 29.december - 7.januar, hvor 1200 ukrainere over 18 år blev sprugt. 14. Den første januar-måling er gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i begyndelsen af januar 2002. 2000 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 15. Den anden januar-måling er gennemført i dagene 17-24 januar 2002 af "Fond Svobody", hvor 1200 ukrainere over 18 år fra samtlige regioner blev interviewet en face. 16. Den tredje januar-måling er lavet af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene 17-22 januar 2002. 17. Den fjerde januar-måling er foretaget af Kievs internationale sociologiske institut (KMIS) i dagene 18-27 januar 2002, hvor 2273 personer over 18 år fra 110 forskellige beboede områder i alle landets regioner deltog. 18. Januar-februar målingen er foretaget af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 30. januar til 6. februar 2002. 2012 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 19. Februar målingen er foretaget af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene 7-9 februar 2002, hvor 2012 respondenter deltog. 20. Den anden februar måling er udarbejdet af firmaet "Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske initiativer" i dagene 1-7 februar, hvor 1200 personer over 18 år deltog. 21. Den tredje februar måling er den til dato mest repræsentative. Den er foretaget af Center for politisk analyse ved det videnskabelige tidsskrift "Politytjna dumka". I dagene fra den 5-22 februar gennemførtes en rundspørge i 75 ukrainske valgkredse (hver 3. valgkreds i en region) med 400 respondenter i hver af disse. Således deltog i alt 30.000 personer i meningsmålingen. 22. Den fjerde februar-meningsmåling er foretaget af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene 22-24 februar 2002, hvor 2013 personer blev adspurgt. 23. Den femte februar-meningsmåling er gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene den 19-27 februar 2002. 2033 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 24. Den sidste måling i februar bygger på en parallel rundspørge  foretaget den 22-26. februar af Centret for politiske og elektorale studier "Socis" og Kyivs internationale institut for sociologi (KMIS). De to meningsmålingsinstitutter benyttede sig af et identisk spørgeskema, men bibeholdt hver deres spørgeteknik. 2200 vælgere deltog i undersøgelsen. 25. Februar-marts målingen er gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 28 februar - 6 marts 2002, hvor 2010 vælgere blev interviewet personligt. For første gang brugte man et spørgeskema, hvor partierne er opstillet i samme nummerorden som på stemmesedlen. 26. Den første marts måling (1-11 marts) er gennemført efter samme princip som den tredje febuar måling og er den til dato mest repræsentative. Den er foretaget af Center for politisk analyse ved det videnskabelige tidsskrift "Politytjna dumka" og består af en rundspørge i 75 ukrainske valgkredse (hver 3. valgkreds i en region) med 400 respondenter i hver af disse. I alt 30.000 personer var omfattet af undersøgelsen. 27. Den anden marts måling gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 7-13 marts, hvor 1852 vælgere blev interviewet i 23 regioner (resultaterne for Donetsk-regionen blev ifølge Razumkov-centret stjålet i toget), Krim og Kyiv. 28. Den tredje meningsmåling i valgmåneden marts er gennemført af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser (UISD) i samarbejde med centret "Social monitoring". 2886 personer fra samtlige regioner samt Krim og Kyiv deltog i undersøgelsen.
Efter den 14. marts er det ikke lovligt at offentliggøre meningsmålinger. 29. Den sidste meningsmåling før skæringsdatoen den 14. marts er foretaget af Institut for social og politisk psykologi under Ukraines pædagogiske videnskabernes Akademi i løbet af den anden uge af marts i samtlige regioner samt Krim og Kyiv. Et repræsentantivt udsnit af den ukrainske befolkning - i alt 2036 vælgere - deltog.

Spærregrænsen er på 4%. Der er 450 pladser i etkammerparlamentet Verkhovna Rada. Halvdelen af mandaterne vælges ved forholdstalsvalg (ligesom i Danmark), mens den anden halvdel vælges i enkeltmandskredse (ligesom i Storbritannien). En forholdsvist stor del af vælgerne - omkring 25% - har ikke besluttet sig endnu eller vælger at holde deres politiske præferancer for sig, når de bliver interviewet.
 

Den ukrainske befolknings holdning til NATOs udvidelse - 2003

43,6% af Ukraines borgere mener, at NATO er en aggressiv militærblok. Det viser en meningsmåling, som blev foretaget i april 2003 af den sociologiske afdeling af Ukraines center for økonomiske og politiske studier opkaldt efter Oleksandr Razumkov.
    Ifølge Razumkov-centret havde dets melingsmålinger mellem juni 2000 og juni 2002 vist, at andelen af respondenter, der anså NATO for at være aggressiv militærblok, var mindsket fra 46,2% til 34,8%, samtidigt med, at antallet af dem, som anså alliancen for at være en forsvarsunion, var vokset fra 21,5% til 24,8%. Mens andelen af de respondenter, der anså NATO for at være en fredsskabende organisation reelt ikke havde ændret sig (hhv. 16,5% og 17,7%). Samtidigt var antallet af dem, som ikke kunne beslutte sig for, hvad de mente om NATO, vokset fra 15,8% til 22,7%.
    I april 2003 nåede vurderingen af NATO ned i nærheden af det negative niveau fra 2000 med 43,6%, der altså anså NATO for at være en aggressiv militærblok, mens kun 18,1% anså alliancen for at være en forsvarsunion og 12,5% - for at være en fredsskabende organisation. En fjerde del af de adspurgte (25,7%) afstod fra at svare på spørgsmålet.
    Ifølge eksperterne fra Razumkov-centret er det åbenlyst, at en væsentlig del af respondenterne, der i det store hele identificerer NATO med alliancens leder - USA - og amerikanernes handlinger i Irak, i deres vurdering af alliancen formentlig først og fremmest er underlagt en anti-krigsstemning, uden samtidig at tage hensyn til, at holdningen til Irak-operationen ikke er entydig blandt alliancens medlemslande.
    Ligeledes bør man tage hensyn til, at antallet af dem, som ikke accepterer alliancens brug af militærmagt, forbliver højt i samfundet. Lige nu er halvdelen af de adspurgte (50,5%) overbevist om, at NATO ikke har ret til at blande sig i et suverænt lands anliggender, selv hvis det sker for at løse humanitære problemer.
    Ifølge eksperterne ved Razumkov-centret har den forværrede holdning til NATO i det ukrainske samfund snarere en forbigående karakter. Man bør minde om, at
en tilsvarende opblussen af negative holdninger til Alliancen efter operationen på Balkan ikke førte til en styrkelse af disse holdninger i samfundet på mellemlang sigt. Derefter tabte "den jugoslaviske faktor" sin effekt, og holdningen til NATO ændrede sig langsomt til det bedre.
    Undersøgelsen er blevet gennemført af Razumkov-centret mellem den 2. og den 7. april 2003, hvor 2013 personer over 18 år i alle Ukraines regioner deltog. Podrobnosti. UNIAN.

Den ukrainske befolknings holdning til NATOs udvidelse - 2001

Et flertal af den ukrainske befolkning (51,9%) mener ikke, at NATO er en aggressiv militærblok. Det er resultatet af en landsdækkende undersøgelse, som er blevet gennemført af meningsmålingsinstituttet under Det ukrainske Center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Oleksandr Razumkov i dagene fra den 14. til den 23. august 2001. 2007 personer over 18 år blev adspurt om deres holdning til den nordatlantiske alliance. Sidste år mente 53,8% af de adspurgte, at NATO ikke var nogen aggressiv militærblok, oplyser podrobnosti.
    Antallet af ukrainere, som anser NATO for at være en forsvarsalliance er faldet markant fra 21,5% i 2000 til 17,6% i 2001. Antallet af dem, som betragter NATO som en fredsbevarende organisation er steget en smule fra 16,5% i 2000 til 17,3% i år.
    Antallet af adspurgte, som af forskellige grunde anser NATOs udvidelsesproces for at være uønsket er steget mærkbart fra 46,1% i 2000 til 50,2% i 2001.
    Indenfor den halvdel af de adspurgte, hos hvem NATOs udvidelse fremkalder bekymring, er der sket en betydelig stigning i antallet af dem, som mener, at Alliancens ekspansion mod Øst kan føre til, at Ukraine bliver trukket ind i en konflikt mellem NATO og Rusland; fra 19,5% sidste år til 26,2% i år. 15,5% af respondenterne mener, at NATOs udvidelse er en ugunstig proces, som styrker Ukraines afhængighed af de vestlige lande (i 2000 var tallet 19,6%).
    15% mener, at NATOs udvidelse er medfører en for Ukraine gunstig styrkelse af det demokratiske sikkerhedssystem i Europa (mod 21% i 2000). 8,5% anser NATOs udvidelse for at være en ugunstig proces, der styrker en militærblok, som truer Ukraine (mod 7% i 2000). 7,8% anser NATOs udvidelse for at være en gunstig proces, som vil hjælpe Ukraine med at befæste landets uafhængighed af Rusland (mod 7,3% i 2000).
    Ifølge eksperter i Det ukrainske Center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Oleksandr Razumkov findes der en række årsager til de ukrainske borgeres negative holdning til NATO. For det første øver de konservativt-nostalgiske følelser hos en bestemt del af Ukraines befolkning og "arven" arven fra sovjettidens anti-NATO propaganda en indflydelse på de negative vurderinger af Alliancen. For det andet peger de på de russiske massemediers indflydelse, der har stærke positioner i det ukrainske mediebillede og for det tredje nævnes det forhold, at en stor del af borgerne ganske enkelt ikke er orienteret om det konkrete samarbejde mellem Ukraine og NATO, herunder indenfor rammerne af programmet "Parterskab for Fred". Som en fjerde årsag nævnes befolkningens holdning til Alliancens militæroperation på Balkan. Det drejer sig her først og fremmest om, at 56,6% af respondenterne er overbevist om, at NATO overhovedet ikke havde adkomst til at blande sig i Jugoslaviens interne anliggender.
    Ifølge fonden "Demokratiske initiativer" anså kun 17,3% af Ukraines befolkning i januar 1997 NATO for at være en aggressiv blok, oplyser podrobnosti.

Hit Counter