 Ukraines præsident 2010- Viktor Janukovytj, (f. 9.7.50) i Donetsk i Østukraine som søn af hviderussiske kulminearbejdere, der var indvandret efter 2. verdenskrig. Guvernør i Donetsk-regionen 1997-2002. Premierminister nov. 2002 - dec. 2004 og august 2006 - december 2007. Janukovytj er frontfigur og "skyggepremierminister" i det russiskvenlige konservativ-populistiske "Regionernes Parti". Han var Jusjtjenkos politiske hovedmodstander ved præsidentvalget i 2004 og led et ydmygende nederlag, da folkelige protester og vestligt pres i november/december 2004 tvang højesteret til at omstøde hans sejr i 2. valgrunde af præsidentvalget. Måtte gå i landflygtighed i et halvt år, men vendte stærkt tilbage i august 2005, hvor han stillede sig i spidsen for en effektiv - amerikansk inspireret - valgkamp, som i marts 2006 gav Regionernes Parti 33% af stemmerne og 41% af pladserne. Efter måneders langstrakte forhandlinger og politisk dødvande, blev Janukovytj premierminister for anden gang i et ganske forbløffende politisk comeback. Efter en langvarig politisk krise i 2007 indgik Janukovytj på ny en aftale med Jusjtjenko om et nyvalg til parlamentet. Dette skulle vise sig at være en skæbnesvanger beslutning, fordi Janukovytj og hans allierede tabte valget til Tymoshenko og Jusjtjenkos støttepartier. Janukovytj er dog fotrøstningsfuld, fordi har ved, at der kun skal flyttes nogle få stemmer i parlamentet, før det orange flertal smuldrer. Vandt præsidentvalget i 2010 ved at slå Julia Tymoshenko i 2. valgrunde. |
Ukraines premierminister i 2005 og igen i 2007-2010 Julia Tymoshenko (f 27.11.60) i Dnipropetrovsk i Østukraine som barn af en armensk mor og en russisk far. Er leder af Julia Tymoshenkos Blok, som støttede præsident Jusjtjenko, selvom der herskede en udbredt mistillid mellem de to personer. Tymoshenkos vælgere var ellers med til at sikre Jusjtjenkos sejr i 2004. Hun blev i februar 2005 Ukraines premierminister, udnævnt af Viktor Jusjtjenko og godkendt af et overvældende flertal i parlamentet. Hendes regering blev afsat af Jusjtjenko i september 2005. Ved parlamentsvalget i marts 2006 blev Tymoshenkos parti det næststørste. På grund af ideologiske meningsforskelle mellem hende og Jusjtjenkos stab brød den Orange Koalition sammen og banede vejen for de prorussiske kræfters comeback i august 2006. Efter nogle måneder med Janukovytj som premierminister iværksatte Tymoshenko en offensiv, der endte med, at Jusjtjenko opløste parlamentet og udskrev nyvalg. Valget den 30.9.07 endte med en jordskredssejr til Julia Tymoshenkos Blok, der med 30% af stemmerne har femdoblet sin tilslutning siden 2002. Den 18.12.07. blev Julia Tymoshenko Ukraines premierminister valgt med den mindst mulige margen på 226 stemmer. I 2010 tabte hun præsidentvalget til Viktor Janukovytj. |
 Ukraines præsident 2005-2010 Viktor Jusjtjenko (f 23.2.54) i Sumska-regionen i det nordøstlige Ukraine i en typisk ukrainsk skolelærefamilie. Ukraines præsident fra januar 2005. Premierminister 1999-2001. Han er det nærmeste man i Ukraine kommer på en klassisk borgerlig-liberal politiker. Jusjtjenko er den reelle leder af blokken "Vores Ukraine" og er fast besluttet på at bruge sin magt til at føre Ukraine ind i NATO og EU. Har været Ukraines mest populære politiker i en årrække, selvom hans år ved magten har slidt på populariteten. Han blev en klar vinder af det skandaleombruste omvalg af præsidentvalget 2004 pga. sin stærke karisma. Uden ham ved roret led hans parti "Vores Ukraine" et sviende nederlag ved parlamentsvalget i 2006. Han beviste sin fortsat stærke legitimitet i Ukraine ved at gå sejrrigt ud af forfatningskampen i 2007, som endte med det nyvalg Jusjtjenko havde startet med at udskrive. Hans parti fik et politisk comeback takket være alliancen med den yderst populære Julia Tymoshenko, der vandt en jordskredssejr. Jusjtjenkos parti holdt skansen takket være udpegningen af den moderate nationalist Jurij Lutsenko som spidskandidat. Led et sviende nederlag i 1. runde af præsidentvalget i 2010.
|
|
|
Arsenij Jatsenjuk (f. 22.5.1974) i byen Tjernivtsi. Sandsynlig vinder af det næste præsidentvalg som Jusjtjenkos arvtager som leder af national-demokraterne. Uddannet jurist i 1996 og økonom i 2004. Var i årene 2003-2005 1. vice-formand for Nationalbankens bestyrelse. Var i 2005-2006 Ukraines økonomiminister. Blev i marts 2007 udpeget til Ukraines udenrigsminister som led i et kompromis mellem Jusjtjenko og Janukovytj. Stillede op til parlamentsvalget i 2007 for Jusjtjenkos parti "Vores Ukraine - Folkets Selvforsvar" og blev med kun 227 stemmer valgt til parlamentsformand den 4.12.07. Det er kendetegnende for Jatsenjuk at han betegnes som en "samler", og en brobygger mellem venstre (Tymoshenko og Lutsenko) og højre (Jusjtjenko) indenfor den orange pro-Jusjtjenko-blok. Jatsenjuk blev et år senere fyret som parlamentsformand, efter at Regionernes parti og Kommunisterne var gået sammen med Lytvyns blok og en udbryderfraktion i Jusjtjenkos "Vores Ukraine". Jatsenjuk nævnes som en sandsynlig afløser for Jusjtjenko som leder af den provestlige national-demokratiske blok. Han er dermed i skarp konkurrence med Julia Tymoshenko om at blive landets næste præsident. |
 Jurij Lutsenko (f. 14.12.64) i Rivne i det nordvestlige Ukraine. Var medlem af Socialistpartiet, men trådte ud af partiet i 2005, da han blev udnævnt til indenrigsminister. Lutsenko var aktiv i anti-Kutjma urolighederne i 2000-01 og var i 2004 en af lederne af "den orange revolution". Var da kendt som fanatisk tilhænger af Jusjtjenko og kompromisløs i sin bekæmpelse af korruption. Jusjtjenko sørgede personligt for, at Lutsenko kunne fortsætte som indenrigsminister efter regeringsændringerne i september 2005 og i august 2006. Efter afsættelsen af Lutsenko som minister, blev han takket være nogle af Jusjtenkos økonomiske bagmænd leder af den populistiske men Jusjtjenko-loyale bevægelse "Folkets Selvforsvar", der senere indgik i en alliance med "Vores Ukraine" med Lutsenko som spidskandidat. Der hersker udbredt mistillid mellem den afhoppede socialist Lutsenko og kredsen omkring Jusjtjenko, der formentlig kun bruger Lutsenko som en lokkedue i forhold til frafaldne protestvælgere. Derimod er kemien mellem Lutsenko og Julia Tymoshenko fortrinlig, og Lutsenko pegede allerede inden Tymoshenkos utrolige valgsejr på hende som ny premierminister. Lutsenko blev genudnævnt som indenrigsminister i den nye Tymoshenko-regering. |
 Volodymyr Ohryzko, (f. 1.4.56 i Kiev) uddannet historiker. Ukraines udenrigsminister 2007-2009. Ambassadør i Østrig i 1999-2004. Viceudenrigsminister februar 2005-december 2007. Taler både engelsk og tysk. Menes at være protege af den stærkt provestlige tidligere udenrigsminister Borys Tarasyuk. |
 Jurij Jekhanurov (f. 23.8.48) i Sakha-Jakutien i Rusland, men har boet i Ukraine siden 1963. Ukraines nye forsvarsminister var premierminister sep. - juni 2006. Var i årene 1994-97 leder af Statens ejendomsfond, som forestod privatiseringerne i landet. Var vice-premierminister i Jusjtjenkos første regering i årene 1999-2001. Blev valgt til parlamentet i Kiev i 2002 for Jusjtjenkos blok "Vores Ukraine". Opnåede et elendigt valgresultat som leder af præsidentens støtteparti "Vores Ukraine" i 2006. Blev i december 2007 udnævnt til forsvarsminister i Tymoshenko-regeringen. |
Vjatjeslav Kyrylenko, (f. 7.6.68) i en landsby syd for Kiev som søn af landsbyskolelærere. Kyrylenko, der har en kandidatgrad i filosofi og en fortid som ungdomspolitiker i nationalistbevægelsen "Rukh" i halvfemserne, er i dag leder af præsident Viktor Jusjtjenkos støtteparti "Vores Ukraine" og en af de toneangivne personer i præsidentens inderkreds. Som nummer 2 på opstillingslisten efter Jurij Lutsenko blev Kyrylenko efter valget i 2007 udpeget til at lede forhandlingerne om dannelsen af en demokratisk koalition med Julia Tymoshenkos blok.
|
 Anatolij Hrytsenko (f. 25.10.57) i Tjerkasy-regionen i det centrale
Ukraine. Han har fået en del af sin uddannelse ved det amerikanske
forsvarsministerium Pentagons akademi. Var forsvarsminister februar 2005-december
2007. Hrytsenko, der var landets første
civile forsvarsminister, er uddannet i USA og var i mange år leder af
tænketanken Razumkov foundation, som udmærkede sig ved uafhængige
meningsmålinger og samfundsanalyser. Han regnes for at være et af
Jusjtjenkos bedste kort i dennes bestræbelser på at føre landet
tættere på et egentligt NATO-medlemskab. I sin positive holdning til
NATO er Hrytsenko ifølge sit eget Razumkov-centers meningsmålinger
imidlertid ude af trit med flertallet af befolkningen. Stillede
op til parlamentet i 2007 for Jusjtjenkos parti "Vores Ukraine".
|
 Volodymyr Lytvyn (f 28.4.56) i Zhytomyr-regionen i det
nordlige Ukraine. Parlamentsformand 2002-2006 og igen fra december
2008. Lytvyn er en dreven taktiker med evnen til at tilgodese
begge lejre. Han var i perioden 1999-2002 præsident Kutjmas stabschef og mest betroede
medarbejder. Hans fortid skæmmes af forlydender om, at han har været
meddeler for det sovjetiske sikkerhedspoliti. Men Lytvyn var også en af de få personer
den tidligere præsident Kutjma havde tillid til. I
december 2004 var han arkitekten bag den forfatningsaftale, som
banede vejen for en løsning af den politiske krise - Kutjmas
arvtagere fik deres forfatningsreform til gengæld for, at Jusjtjenko fik
det omvalg, der reelt sikrede ham præsidentposten. Lytvyns parti stillede op til
parlamentsvalget i marts 2006, men kom mod forventning ikke over
spærregrænsen. Efter valget i 2007 generobrede Lytvyns Blok sin
centrale plads i parlamentet og et politisk
comeback er derfor i vente for historieprofessoren fra Novohrad i
Volhynien. Lytvyns parti er det eneste i parlametnet, som ikke er
bundet fast af tilhørsforhold til den ene af blokkene. De
provestlige kræfter er skeptiske overfor Lytvyn pga. hans fortid som
sovjetisk apparatjik og hans moderate retorik.
|
 Rinat Akhmetov, (f. 21.9.66)
i Donetsk i en kulminearbejderfamilie af etniske tatarer. Er i dag
parlamentsmedlem og Ukraines rigeste mand
som leder af finans-og industrigruppen System Capital Management SCM. Er
uformel leder af Donetsk-klanen og præsident for FC "Shakhtar Donetsk".
Satsede på Janukovytj som præsident; men er pragmatisk nok til at
acceptere Jusjtjenko som landets nye leder. Stillede op til
parlamentsvalget som nr. 7 for Viktor Janukovytjs parti
"Regionernes Parti" og har dermed fornyet sit
parlamentariske mandat. I 2005 var han med til at hyre et amerikansk
konsulentfirma, der hjalp Janukovytjs parti til en knusende sejr og
en generobring af premierministerposten i 2006. I 2007 havde
Akhmetovs orange modstandere også hyret et amerikansk konsulentfirma og
resultatet blev da også langt bedre for de orange end i 2006. |
Mykola Azarov (f 17.12.47) i Kaluga, Rusland. Var skattevæsnets chef 1996-2002 og en af de få personer Kutjma havde tillid til. 1. vice-premierminister fra november 2002. Topfigur i Donetsk-klanen. Stammer fra Moskva-egnen, men har boet i Ukraine siden 1984. Er en af landets dygtigste skatte- og finanspolitiske eksperter og blev en af lederne af Janukovytjs "Regionernes parti" udpeget til at være 1. vicepremierminister med ansvar for finanspolitikken. Efter valget i 2007 er Azarov igen en af lederne af oppositionen mod præsident Jusjtjenko. |
 Volodymyr Rybak, (f. 3.10.46) i Donetsk som søn af en kulminearbejder.
Var topkommunist i Donetsk i sovjettiden og fortsatte efter uafhængigheden på
diverse centrale poster i regeringen og i Donetsk-regionen. Har siddet
i parlamentet siden 1998. Blev i
2005 valgt til næstformand for Regionernes parti, som under hans og Janukovytjs ledelse er blevet Ukraines stærkeste parti.
Blev i 2006 udnævnt af Janukovytj til vice-premierminister med ansvar for byggeri, arkitektur
og boligforhold. |
 Hryhorij Surkis, (f.
5.9.49) i Odessa af jødiske forældre. Præsident for fodboldklubben Dynamo Kiev og af Ukraines rigeste mænd.
Er samtidig en af lederne af de ukrainske socialdemokrater. Satsede
på Janukovytj som præsident, men er pragmatisk nok til at acceptere
Jusjtjenko som landets nye leder. |
 Roman Bezsmertnyj (f. 15.11.65) i en landsby udenfor Kiev. Udannet som historiker. Var i årene 1997-2002 præsident Kutjmas permanente repræsentant i Ukraines parlament og forsvarede Kutjma under "bånd- skandalen" i 2001. I 2002 blev han valgt til parlamentet for Viktor Jusjtjenkos parti "Vores Ukraine". Var under den "orange revolution" leder af teltlejren i Kiev. Blev i februar 2005 udnævnt til vice-premierminister med ansvar for administrative reformer. I september 2005 skiftede han til at blive leder af "Vores Ukraines" parlamentsvalgkamp. På trods af det skuffende resultat var Bezsmertnyj leder af "Vores Ukraine" forhandlingsdelegation under de månedlange forhandlinger om regeringsdannelsen. |
 Borys Tarasyuk, (f. 1.1.49) i Zhytomyr -regionen i Nordvestukraine.
Han gjorde
karriere i det ukrainske udenrigsministerium, inden han i 1998 blev
udnævnt til udenrigsminister. I 2000 valgte præsident Kutjma
at afskedige ham efter pres fra prorussiske grupper. Tarasyuk var i
sin første periode som udenrigsminister kendt for sin antirussiske
retorik. Siden genudnævnelsen i 2005 har han
arbejdet ihærdigt på at føre Ukraine tættere på et medlemskab
af NATO og EU. Blev i 2006 presset væk fra udenrigsministerposten af
Janukovytj. |
Nestor Shufrytj, (f. 29.12.66) iTranskarpato- regionen på grænsen til Ungarn. Der går rygter om, at Shufrytj og Tymoshenko har været kærester siden 2000. Shufrytj var Viktor Janukovytjs repræsentant i Den centrale Valgkommission. Er en af lederne af SDPU (o). Forfægtede hårdnakket men forgæves berettigelsen af Janukovytjs sejr i 2. valgrunde og betegnede Højesterets, parlamentets og valgkommissionens berøvelse af Janukovytjs sejr som en eftergiven for illegitimt. Var en af lederne i oppositionsblokken "Ne tak!", men skiftede i 2007 til Regionernes parti, da han blev udnævnt til minister for ekstraordinære situationer. Er kendt som en fanatisk og hengiven tilhænger af Janukovytj. |
 Oleksandr Moroz (f 29.2.44) på Kiev-egnen. Formand for Socialistpartiet
(SPU). Parlamentsformand
1994-98 og igen fra juli 2006. Hans vælgere var med til at sikre Jusjtjenko sejren ved omvalget
af præsidentvalget.
Jusjtjenko kvitterede ved at udpege flere socialister
til nøgleposter i sin nye regering. SPU's tilslutning har
ligget stabilt på omkring 6% af vælgerne. Moroz trak tæppet væk
under Den orange koalition ved at skifte side til fordel for en
alliance med Regionernes parti og Kommunistpartiet, som til sidst
tvang Jusjtjenko til at udnævne Janukovytj til premierminister. Moroz
blev straffet af vælgerne ved valget i 2007, hvor hans parti lige
akkurat ikke nåede over spærregrænsen på trods af "kammeratlig hjælp"
fra Regionernes parti, som sikrede, at der i et enkelt distrikt i den
østlige Donetsk-region blev afgivet 100.000 stemmer på socialisterne,
hvilket svarer til næsten af 1/6 af hele partiets stemmehøst ved valget
i 2007. SPU's højborg har altid været det centrale Ukraine. |
||
|
Anatolij Kinakh (f 4.8.52) i Moldova. Var premierminister fra juni 2001 til nov. 2002 og leder af Industri-og erhvervspartiet. Var en af lederne af parlamentsflertallet, men skiftede i nov. 2004 side til fordel for Jusjtjenko. Udnævnt til vice- premierminister i februar 2005. Afsat sammen med den øvrige regering i september 2005. Har siden september været sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd. Skiftede i 2007 side igen og blev minister i Janukovytjs regering. |
||
 Oleksandr Omeltjenko (f
9.8.38) på Kiev-egnen. Kievs borgmester og leder af partiet Jednist.
Er en meget pragmatisk politiker. Selvom han ikke er tilhænger af
Jusjtjenko, greb han ikke ind i massedemonstrationerne i
november-december 2004, men stillede rådhusets og andre centrale
kommunale ejendommes faciliteter til rådighed for demonstranterne.
Gjorde alt for at undgå en optrapning af konflikten. |
Stepan Havrysh (f. 2.1.52)
i Ivano-Frankivsk. Jurist, næstformand for parlamentet 2000-02. Var aktiv
under gennemførelsen af forfatningsreformerne i 2003-2004. Var Viktor Janukovytjs repræsentant i Højesteret.
Oleksandr Zadorozhnij (f.
26.6.60) i Kiev. Jurist. Var i 2001-05 præsident Kutjmas repræsentant i parlamentet.
En af hovedarkitekterne bag vedtagelsen af forfatningsreformen i
december 2004.
Petro
Symonenko, (f 1.8.52) i Donetsk. Formand for Kommunistpartiet (KPU). Har hele
tiden holdt sig udenfor opgøret mellem Jusjtjenko og Janukovytj, om
end hans vælgere i langt overvejende grad har støttet sidstnævnte.
Traditionel betonkommunist hvad retorikken angår, men er i
virkeligheden en meget pragmatisk politiker. Hans parti er siden
1990erne gået
fra det ene nederlag til det andet. I 2002 opnåede
partiet 20% af stemmerne, men i 2006 faldt KPU's tilslutning til
sølle 3,67%. Partiet nåede lige akkurat over spærregrænsen, men er
reelt uden betydning. 90% af de kommunistiske vælgere er gået over
til Viktor Janukovyjt og "Regionernes parti". 
Natalia Vitrenko (f 28.12.51)
i Nordukraine. Leder af partiet Det progressive Socialistparti (PSPU).
Kendt for sine stærkt antivestlige holdninger. Hun mener, at Janukovytjs sejr ved præsidentvalget blev
forpurret, fordi han var kommet på
tværs af USA's planer om global hegemoni. Hendes stalinistiske parti
"Vitrenkos blok" kom meget tæt på spærregrænsen med
2,93%, men er nu udenfor indflydelse på landsplan.
Leonid Kravtjuk (f 10.1.34)
i Rivne-regionen. Ukraines præsident 1991-94. En af lederne af partiet SDPU (o).
Fik som ideologichef i kommunistårene en omfattende indsigt i den
ukrainske folkesjæl og de iboende selvstændighedstanker, som var i modstrid
med den sovjetkommunistiske ideologi, han var sat til at værne om. Bevarede i 1991
postkommunisternes greb om samfundet ved at føje nationalisternes
krav om selvstændighed fra Rusland og indførelse af nationale symboler. Efter
Jusjtjenkos sejr måtte han omsider gå i opposition. Er en af
lederne i oppositionsblokken "Ne tak!", som ikke kom over
spærregrænsen ved parlamentsvalget i 2006. I 2009 er Veteranen
Kravtjuk blevet en del premierminister Julia Tymoshenkos kampagne op til
præsidentvalget i januar 2010.
Viktor
Medvedtjuk, (f. 7.8.54) i Sibirien som søn af en deporteret ukrainsk hipo. Advokat og formand for de
ukrainske socialdemokrater - SDPU (o). Var præsident Kutjmas stabschef 2002-2005 og den grå eminence i ukrainsk politik, så
længe Kutjma var præsident. I august 2004 udtalte han skråsikkert i et
interview, at Jusjtjenko ikke ville blive præsident - det viste sig
at være et stort politisk fejlskøn. Efter et mislykket politisk
comeback i 2006 har Medvedtjuk siden 2008 været en indflydelsesrig
rådgiver for premierminister Julia Tymoshenko.