Dansk-Ukrainsk Selskab

Den centrale Valgkommission har offentliggjort følgende data efter optællingen af 17% af vælgerne, som udgør et repræsentativt udsnit af regionerne og befolkningen, er stillingen i 1. runde af det ukrainske præsidentvalg følgende:

Leonid Kutjma        37%
Petro Symonenko    23%
Oleksandr Moroz    12%
Natalia Vitrenko      12%
Jevhen Martjuk        8%
Jurij Kostenko         2,2%
Henadij Udovenko 1,2%

Den største spænding består i øjeblikket om, hvem der får 3. pladsen. Hvis Moroz opnår denne placering, kan man forvente forhandlinger med Symonenko om, at sidstnævnte inden den 8.11.99. trækker sig til fordel for Moroz, der ifølge de fleste eksperters vurdering har en større chance for at slå Kutjma end Symonenko. Den største overraskelse er formentlig, at Natalia Vitrenko fik langt færre stemmer end samtlige officielle meningsmålingsinstitutter havde forudset.

01.11.99. 95% af stemmerne optalt: Moroz på 3. pladsen

Den centrale valgkommission i Kyiv offentliggjorde her til morgen de næsten endelige resultater af præsidentvalget i går. Der er optalt over 96% af stemmerne.

Leonid Kutjma, præsident-højre	36,34%
Petro Symonenko, kommunist	22,28%
Oleksandr Moroz, socialist	11,27%
Natalia Vitrenko, proggressiv socialist	11,06%
Jevhen Martjuk, socialdemokrat	8,04%
Jurij Kostenko, Rukh-2	2,20%
Henadij Udovenko, Rukh-1	1,22%

Ingen af de øvrige 6 kandidater har fået over 1% af stemmerne. En sammenligning med den sidste officielle meningsmåling viser, at der er noget der er gået helt galt for de ukrainske valgforskere i deres beregning af Natalia Vitrenkos tilslutning. Med et i de seriøse meningsmålingers historie formentlig uset fejlskud har samtlige ledende statslige såvel som private ukrainske meningsmålingsinstitutter forudset et resultat for "jernladyen", der var mere end dobbelt så stor som hendes reelle valgresultat, efter at 96% af stemmerne er talt op; nemlig en prognose på 25% mod de foreløbige 11,06% i valget.
Årsagen skal desværre nok søges i 1) den manglende objektivitet, som jeg bl.a. allerede har redegjort for, kombineret med 2) den adspurgte vælgers tendens til at sige navnet på en "ukontroversiel" kandidat i magthavernes øjne, når denne post-sovjetiske borger bliver stillet overfor spørgsmålet om, hvad vedkommende vil stemme. I den sammenhæng var Natalia Vitrenko netop den eneste oppositionelle kandidat, der mere eller mindre åbent har været støttet af magthaverne igennem de sidste to år, valgkampen inklusive, i håb om dels at splitte venstrefløjen, dels at føre Vitrenko i 2.valgrunde, hvor hun ville være blevet en "peace of cake" for den siddende præsident. En tredje mulig forklaring på de ukrainske vælgeres "svigt" af jernladien Vitrenko i forhold til hendes fantastisk høje tal i opinionsundersøgelse efter opiniopnsundersøgelse skal muligvis søges i, at det til trods for de statslige mediers blokade alligevel lykkedes socialisterne og kommunisterne at få udbredt nyheden om, at Natalia Vitrenkos parti formentlig selv stod bag attentatet den 2.oktober. Et attentat som myndighederne, i øvrigt i skøn forening med Vitrenko selv, forsøgte at sætte socialistlederen Moroz i forbindelse med. Moroz' og Symonenkos modforholdsregler og deres konstante understregning af Vitrenko som magthavernes og Kutjma lydige marionet, var åbenbart lige akkurat nok til at skubbe hende ned på en fjerdeplads og dermed bevare blot et minimum af spænding op til 2.valgrunde, som efter loven skal afholdes søndag den 14. november.

01.11.99. Kutjma håber på Martjuks vælgere

Præsident Kutjma sagde mandag, at han var tilfreds med, at resultatet af første runde af valget næsten kom til at svare til opinionsundersøgelserne op til valget. Han var desuden overbevist om, at en del af Jevhen Martjuks vælgere vil støtte ham i 2. runde. Hvis Kutjma skulle blive genvalgt lovede han endnu engang, at at han vil prøve på at skabe et parlamentarisk flertal for sin politik, men hvis det mislykkes vil præsidenten tage initiativ til en folkeafstemning om en forfatningsændring, der skal indføre et to-kammer system i Ukraine.
Jevhen Martjuk svarede uklart og undvigende på spørgsmålet om, at hvem han ville støtte i 2. valgrunde, da det sent i går aftes stod klart, at Kujtma og Symonenko gik videre. Martjuk har tidligere udtalt, at han ikke vil støtte nogen af de to kandidater. Adspurgt om, hvorvidt de fires alliance stadig eksisterede, svarede han, at han betragtede de fires alliance som de tos, nemlig alliancen mellem ham selv og Volodymyr Olijnyk.

01.11.99. Moroz og Symonenko vil drøfte situationen

De samme meningsmålinger, som havde forudset, at kommunistlederen Symonenko ville få en langt større tilslutning i 1. runde end socialisten Moroz, har imidlertid givet Moroz større chancer end Symonenko i en 2. runde mod præsident Kutjma. Forklaringen er formentlig, at Moroz er mere centrum-orienteret og vil kunne samle såvel de kommunistiske vælgere som de mere moderate og måske endda visse centrum-højre vælgere. Moroz har under sin valgkamp hele tiden slået på, at "kun Moroz kan besejre Kutjma". Efter den 1. runde af afstemningen er man havnet i den optimale situation, Moroz realistisk set kunne håbe på efter 1. runde; nemlig at han har overhalet Vitrenko og er nr. tre efter Symonenko. Symonenko er den eneste af de mulige finalister, som efter eksperters vurdering kunne tænkes at overveje muligheden af, at trække sig til fordel for Moroz.
Direkte adspurgt om, han vil trække sig til fordel for Oleksandr Moroz, svarede Symonenko i dag noget undvigende: "Jeg tror, at vælgerne har talt og givet min kandidatur og mit program dobbelt så mange stemmer". Han tilføjede dog, at "han regnede bestemt med", at der ville finde drøftelser sted mellem ham og Moroz. Petro Symonenko forsøgte desuden at åbne sig mod diverse reelle og potentielle allierede: "Nu skal vi bruge tiden indtil næste valgrunde på at analysere, hvordan de forskellige regioner har stemt på os. Derefter vil vi gå i gang med grundlaget for vores videre kamp og det krævende arbejde med at samle såvel vores allierede som dem, som har været i opposition til den nuværende præsident og den nuværende kurs. Der er alle gode grunde til at drøfte, hvor vi har fælles synspunkter og, hvor der lige skal opnås en enighed".
Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko anses for at være en central person i de kommende forhandlinger på venstrefløjen, fordi netop hans sidste øjebliks støtte til kommunistlederen Symonenko af eksperter anses for at have været afgørende for, at Symonenko kunne opnå dobbelt så mange stemmer som Vitrenko og Moroz. Tkatjenkos vælgerkorps på en 3-4% anses for i langt overvejende grad at have fulgt sin leders anbefalinger og stemt på Symonenko. Da Tkatjenko i sidste uge blev adspurgt, hvorvidt der i 2. runde ville blive tale om en "russisk model" med en "reform-
præsident" og en "gammelkommunist" i 2. runde, sagde han, at det ville ham og Symonenko forsøge at forhindre. Den eneste mulighed for at gøre det må vel være at overlade den moderate socialist Moroz pladsen i finalen med Leonid Kutjma.

02.11.99. Rapporter om valgsvindel. Dog uden indflydelse på resultatet

Oleksandr Jeljashkevitj, formand for Radaens særlige ad hoc komite til kontrol med overholdelsen af borgernes rettigheder ved Ukraines præsidentvalg, er ifølge avisen Vetjirnij Kyiv "meget bekymret" over antallet af indgåede informationer om massive overtrædelser af reglerne under afstemningen på alle "stadier af valgprocessen". "Jeg har aldrig set noget lignende i noget andet land", sagde Jeljashkevitj, idet han henviste til de oplysninger, som flere af de øvrige kandidater også nævnte, om at der er blevet brugt stemmesedler, som var udfærdiget med et i forvejen markeret kryds udfor en enkelt kandidat, som først blev synligt, når stemmesedlen blev oplyst. Under Radaens parralelle stemmeoptælling blev der forevist videooptagelser, der dokumenterede disse overtrædelser. Ifølge Jeljashkevitj kom oplysningerne bl.a. fra regionerne Vinnytsa, Zhytomir, Zaporizja, Poltava og andre. "Jeg har ingen tillid til Den centrale Valgkommission og det har medlemmerne af vores ad hoc komite heller ikke", sagde Jeljashkevitj ifølge Vetjirnij Kyiv. "Man må stille sig selv det spørgsmål: hvor sandfærdige er de afstemningsresultater, som er blevet ført til protokols på de enkelte valgsteder". "Især efter at det er opdaget, at der er blevet brugt forskellige efterligninger af stemmesedler", sagde han.
Ifølge præsidentkandidat Jevhen Martjuk har der været et enkelt tilfælde i Donetsk-regionen, hvor politibetjente er kommet ind på en valgdistrikt, lukket alle tilforordnede og observatører ud og selv udfyldt stemmesedlerne. Der er desuden rapporter om, at tilforordnede har tilladt valgagitation finde sted i umiddelbar nærhed af selve valgstedet, hvilket er strengt forbudt. Desuden havde statsfjernsynet på selve valgdagen et indslag, der umuligt kunne forstås som andet end en opfordring til at støtte præsident Kutjma. Både Martjuk og parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko indrømmede dog på selve valgnatten, at selvom der havde været tilfælde af valgsvindel, var det næppe så stort, så det afgørende har kunnet påvirke valgresultatet. Kutjmas forspring i forhold til Symonenko, som blev nummer 2, udgør 3,5 million stemmer. En så stor forfalskning ville efter eksperters vurdering kun kunne lade sig gøre på storkredsenes, hvis ikke på selve den centrale valgkommissions, niveau. Derfor ville Radaens parralelle optælling, som baserede sig på protokollerne over afstemningsresultatet fra de enkelte valgdistrikter, uundgåeligt have opdaget det. Desuden ville man nok have forventet, at en effektiv valgsvindel fra magthavernes side ville have bragt Natalia Vitrenko i det mindste på en 3.plads, så man helt undgik spekulationerne omkring Moroz.

02.11.99. Drøftelser indledt om støtte til Symonenko

Ifølge Interfaks-Ukraine har formanden for Ukraines Rada, Oleksandr Tkatjenko, bekræftet, at en række præsidentkandidater i går påbegyndte drøftelser vedrørende støtte til kommunistpartiets kandidat Petro Symonenko i 2. runde af præsidentvalget. I et interview tirsdag sagde Tkatjenko, at Petro Symonenko, ham selv, socialistlederen Oleksandr Moroz, eks-premierminister Jevhen Martjuk, Tjerkasys borgmester Volodymyr Olijnyk samt lederen af partiet "Fædrelandets beskyttere" Jurij Karmazin, deltager i møderne. Ifølge Tkatjenko er man ved at udarbejde en politisk aftale og det er ikke udelukket, at Symonenko kan få støtte fra centrum-højre.
Allerede efter de første møder erklærede Oleksandr Moroz, at han ikke længere vil opfordre Petro Symonenko til at trække sig til fordel for ham. Socialisterne ville ifølge Oleksandr Moroz gøre alt, hvad der står i deres magt for at støtte Symonenko i 2. valgrunde.

03.11.99. Kutjma: jeg vil ikke opløse Radaen med magt

På den første pressekonference efter valget sagde præsident Kutjma, at han var tilfreds med resultatet og tilføjede, at den beskidte del af valgkampen nu var overstået. "Det er jeg sikker på, fordi man må lade kommunistpartiet og dets leder Symonenko, at han har ført sin del af valgkampen på en værdig måde", sagde præsidenten. Han regnede desuden med, at en del af Jevhen Martjuks vælgere ville støtte ham i 2. valgrunde. Hvis Kutjma vinder, vil han tage initiativ til at oprette et regeringsdygtigt flertal for sin politik i Radaen, hvor han i øjeblikket kun støttes af 1/4 af de folkedeputerede. "Selvom dette skulle mislykkes, vil jeg aldrig gå med til forfatningsstridige tiltage overfor vores ukrainske parlament", sagde Kutjma og tilføjede: "At der kommer et initiativ fra min side omkring et flertal i Radaen er helt sikkert, fordi man ikke kan blive ved med den uklarhed, som vores parlament befinder sig i". Hvis initiativet i forhold til parlamentet ikke lykkes, er præsident Kutjma parat til at bringe spørgsmålet om en forfatningsændring ud til folkeafstemning. Ændringen skulle i givet fald medføre oprettelsen af et to-kammer parlament ligesom f.eks. i Rusland.

03.11.99. Aktiemarkedet afventende. Hryvna'en faldet

Det ukrainske aktiemarked reagerede afventende på Leonid Kutjmas foreløbige sejr i 1. valgrunde, som var ventet. Derimod reagerede valutahandelen negativt på Petro Symonenkos klare 2. plads og risikoen for en venstrepræsident, hvilket medførte et temmelig stort salg af den hjemlige valuta - Hryvna - på interbank-valutamarkedet. Det medførte, at Hryvnaens officielle kurs faldt til over 4,7 Hr. for en US-Dollar. De seneste to måneder har kursen holdt sig i underkanten af 4,7 Hryvna.
Eksperter forventer, at usikkerheden om den endelige sejrherre i præsidentvalget vil bestå frem til efter den 14. november og påvirke kursen på den ukrainske valuta i negativ retning.

03.11.99. Kutjma fyrer guvernører i "Moroz-regioner"

Leonid Kutjma afskedigede i går Dmytro Dvorkis, guvernør i Vinnytsa-regionen og Oleksandr Kolesnikov, guvernør i Poltava-regionen. Vinnytsa og Poltava-regionerne var netop de to eneste regioner, der ved søndagens valg gik til Kutjmas traditionelle hovedrival, socialisten Oleksandr Moroz. Derfor er det mest nærliggende at se de to fyringer som udtryk for den siddende præsidents skuffelse over valgresultatet i Vinnytsa og Poltava. Dmytro Dvorkis bevarer dog stillingen som borgmester i byen Vinnytsa.
Leonid Kutjmas valgstab erklærede i dag, at det endnu var for tidligt at snakke om politiske aftaler inden 2. valgrunde. Ifølge vice-chef for præsident Kutjmas pressetjeneste, Natalia Zarudna, vil valgstaben ikke tage initiativ til forhandlinger, men er selvfølgelig altid åben overfor konsultationer med andre.

03.11.99. Politolog: risiko for lav valgdeltagelse i 2.runde

Den uafhængige politolog Mykola Tomenko, der er leder af Institut for Politik, mener ikke, at den russiske model fra 1996 med en reform-præsident og en gammelkommunist i det ukrainske præsidentvalgs finale den 14. november nødvendigvis vil gentage sig 100%. På den anden side kan man ifølge Tomenko heller ikke fuldstændig udelukke, at man ligesom i 1994 vil se, at den kandidat der vandt 1. valgrunde ender med at tabe, som det skete for Ukraines daværende præsident Leonid Kravtjuk. "De næste par ugers valgkamp afhænger meget af den individuelle kandidat", mener han. "Præsident Kutjma gør klogt i at føre en hård og mobil kampagne, mens Petro Symonenko nok bør glemme, at han er KPUs førstesekretær og gøre mere ud af at præsentere sig selv som en politiker, der er i stand til at samle en bredere koalition omkring sig". Ifølge Instituttet for Politik vil en stor del af vælgerne enten helt udeblive fra valget eller stemme imod begge kandidater. Eftersom 30% af vælgerne slet ikke interesserer sig for politik, og en meget stor del af dem, som hverken vil stemme på Kutjma eller Symonenko vil boykotte valget, risikerer man at få en valgdeltagelse i 2. runde på lige godt 50%, mener politologerne.

04.11.99. Krim-tatarer anbefaler at stemme på Kutjma

På sit møde i går anbefalede Krim-tatarernes regering, Medzhlis, alle Krim-tatarer at stemme på den siddende præsident Leonid Kutjma. Medzhlis-formanden, Mustafa Dzhemiljov, som selv er folkedeputeret for fraktionen Rukh-1 sagde til journalister, at det var en logisk beslutning, eftersom "det er svært at forestille sig, at en Krim-tatar ville stemme på Petro Symonenko, lederen af det parti, som forsøgte at udslette hans folk", skriver avisen Fakty. Dzhemiljov indrømmede, at krim-tatarernes deltagelse i valgets 1. runde var "meget svag og uorganiseret". Krim-tatarernes parlament, Kurultaj, havde anbefalet at stemme på Henadij Udovenko, den ene af Rukhs to ledere. Men der var alligevel kun 16.000 vælgere der støttede ham på Krim, skriver Fakty. Der bor et par hundreder tusinde stemmeberettigede tatarer på Krim.

04.11.99. Forfatningsdomstol stadfæster folkedeputeredes immunitet

Forfatningsdomstolen afviste i går det ukrainske indenrigsministeriums begæring om at få omfortolket den del af landets forfatning, der udelukker, at en folkedeputeret kan tiltales efter straffeloven, tilbageholdes eller anholdes uden Radaens, parlamentets, accept. Afgørelsen lyder ifølge avisen Fakty bl.a.: ...Den øverste Radas accept af, at en folkedeputeret bliver tiltalt efter straffeloven skal foreligge inden vedkommende kan sigtes; den folkevalgtes immunitet gælder for Radaens medlemmer fra det øjeblik, hans valg er anerkendt. Hvis en person, der er under anklage i en sag, vælges som folkedeputeret, kan sagen kun videreføres efter Radaens samtykke.

04.11.99. 2. valgrunde risikerer at blive udsat

En mærkelig politisk situation er ved at opstå i Radaen i forbindelse med forberedelsen af 2. valgrunde den 14. november. Det drejer sig om de nye stemmesedler, som der skal trykkes 37 millioner af, denne gang med kun to navne på. Den 28. oktober henvendte chefen for Den centrale Valgkommission, Mykhajlo Rjabets, sig til Radaen med anmodning om at afskaffe valglovens krav om, at samme trykkeri som fremstiller stemmesedlerne skal påføre det enkelte valgdistrikts nummer på hver eneste af de 37 mill. stemmesedler. Hvis det ikke skete, antydede formanden for CVK, at 2.valgrunde kunne risikerede at blive aflyst. Årsagen er, at trykkerierne simpelthen ikke vil kunne nå at fremstille stemmesedlerne og derefter forsyne dem med et af de over 33.000 distriktsnumre. Tidsplanen bliver ikke mindre snæver af, at CVK endnu ikke har offentliggjort de endelige resultater af afstemningen. Det forventes at ske i dag. Samtidigt udløber fristen for, at en af de to finalister kan trække sin kandidatur først den 7 november om aftenen, så før mandag den 8. november kan produktionen af over 37 mill. nye stemmesedler reelt ikke gå igang. Nationalbankens trykkerier, som står for opgaven har sagt, at de skal bruge syv døgn til at fremstille stemmesedlerne og tre uger, hvis nummereringen af hver enkelt af dem med et distriktsnummer skal finde sted.
Den ikke-kommunistiske opposition mener, at en fjernelse af kravet om distriktsnummeret væsentligt vil øge faren for valgsvindel og er uforstående over KPUs manglende iver efter at bevare den ekstra beskyttelse af stemmesedlen. Kommunistpartiet derimod ser overraskende nok til at være enig med Kutjma-fløjen om, at man godt kan følge CVKs anbefaling for at få valget afholdt til tiden. En af partiets ledere, Georgij Krutjkov, siger til avisen Den, at parlamentsgruppen på et møde anbefalede, at man nøjedes med et krav om, at stemmesedlerne skulle nummereres med nummeret på en af de i alt 225 territoriale valgkommissioner i landet. Georgij Krutjkov sagde desuden i TV, at hans hovedargument for at følge CVKs anbefaling var, at en fortsættelse af den massive anti-kommunistiske propaganda, som alle fjernsynskanaler nu har iværksat, ville være selvmord for partiet. En af modstandere af lovændringen Oleksandr Jeljashkevitj fra partiet Hromada fik taget initiativ til, at Radaen fik udsat behandlingen af CVKs forslag til i dag. Det forventes, at KPU og Kutjma-fraktionerne får gennemført en lovændring, der ifølge den øvrige opposition klart forstærker mulighederne for valgsvindel. Den foreslår at udsætte 2. valgrunde en uge eller to mod tilgengæld at få stemmesedler, der er bedre beskyttet mod svindel. Visse deputerede antyder ligefrem, at det virker som om, at KPU allerede har indstillet sig på nederlag og bare vil have valget overstået så hurtigt som muligt. Direktøren for det statslige trykkeri forsikrede om, at man stadig havde en hel række måder, man kunne kende en falsk stemmeseddel fra en ægte.

04.11.99. Visse økonomiske nøgletal 1998-99

Høst/produktion af	1998	1999
Majs	2,3 mill. tons	1,2 mill. tons
Sukker	1,87 mill. tons	1,6 mill. tons
Korn	26,4 mill. tons	26 mill. tons
Solsikke	2,35 mill. tons	2,7 mill. tons
Kul (første 10 måneder)	45 mill. tons	67 mill. tons
Gasreserver til vinteren	15,2 mia. m3	16,1 mia. m3

Tallene stammer fra Ukraines statslige statistiske komite.

04.11.99. 26 millioner vælgere stemte. Det endelige resultat af valget

26 millioner af Ukraines godt 37 mill. vælgere tog del i valget, svarende til en stemmeprocent på 71.
Den centrale Valgkommission offentliggjorde i dag det endelige valgresultat:

Leonid Kutjma, præsident-højre	9.598.672 stemmer	36,49%
Petro Symonenko, kommunistpartiet	5.849.077 stemmer	22,24%
Oleksandr Moroz, socialistpartiet	2.970.196 stemmer	11,29%
Natalia Vitrenko, proggressive socialister	2.886.972 stemmer	10,97%
Jevhen Martjuk, "Narodna solidarnist'"	2.138.356 stemmer	8,13%
Jurij Kostenko, "Narodny Rukh Ukrajiny"-2	570.623 stemmer	2,17%
Henadij Udovenko, "Narodny Rukh Ukrajiny"-1	319.778 stemmer	1,22%
Viktor Onopenko, Ukraines socialdemokrati	124.040 stemmer	0,47%
Oleksandr Rzhavsky, "Én Familie"	96.515 stemmer	0,37%
Jurij Karmazin, "Fædrelandets beskyttere"	90.793 stemmer	0,35%
Vitalij Kononov, De Grønne	76.832 stemmer	0,29%
Oleksandr Baseljuk, Slavisk Union	36.012 stemmer	0,14%
Mykola Haber, Patriotisk Parti	31.829 stemmer	0,12%

I alt 26.318.872 vælgere modtog en stemmeseddel ud af i alt 37.498.360 stemmeberettigede i Ukraine. 26.105.398 vælgere brugte deres stemmeseddel. Det svarer til en valgdeltagelse på 70.19%. Lige godt en million stemmesedler (3,95%) blev kendt ugyldige. 477.019 vælgere (1.81%) benyttede lejligheden til at stemme mod alle kandidater. Natalia Vitrenko vandt i sin hjemregion, Sumy; Oleksandr Moroz vandt i Vinnytsa og Poltava regionerne; Petro Symonenko vandt på Krim og i regionerne Donetsk, Kharkiv, Kherson, Kirovohrad, Luhansk og Zaporizja; Leonid Kutjma vandt i resten af regionerne: Dnipropetrovsk, Ivano-Frankivsk, Khmelnytsky, Kyiv, Kyiv-by, Lviv, Mykolajiv, Odessa, Rivne, Ternopil, Tjerkasy, Tjernihiv, Tjernivtsi, Volynska, Zakarpatska, Zhytomir.
Ved at sammenholde oplysningerne med kortet, kan man konstatere, at Ukraine har et "rødt bælte" der dækker hele det østlige Ukraine (undtagen Kutjmas hjemstavn Dnipropetrovsk) samt Krim og Vinnytsa. Ved præsidentvalgene i 1991 og 1994 vandt den kandidat, der havde fået netop det folkerige østlige Ukraine bag sig. Spørgsmålet er, om dette mønster gentager sig denne gang. De færreste levner kommunisten Petro Symonenko de store chance for at slå Leonid Kutjma. Avisen Vetjirnij Kyiv citerer imidlertid parlamentsmedlem fra partiet Rukh, Valerij Asadtjev, for at sige, at Kutjma allerede har så godt som opbrugt sit potentielle vælgerkorps, ikke mindst takket være det store vælgerfremmøde i Vest-ukraine, hvor Kutjma vandt en sikker sejr, mens Symonenko ifølge Asadtjev endnu kan regne med mindst 22% af de venstre-protestvælgere, som i første omgang har stemt på Vitrenko og Moroz. Ifølge politolog Mykhajlo Pohrebinsky kan Symonenko dog kun regne med at få 2/3 af Vitrenkos og Moroz' vælgere, mens Kutjma kan få den resterende 1/3. Mykhajlo Pohrebinsky sagde imidlertid inden valget, at Vitrenkos anden plads efter Kutjma var så godt som sikker.

04.11.99. Vitrenko kræver premierministerpost af Symonenko

Det proggressive socialistpartis (PSPU) CK-plenum vedtog på et møde i dag at støtte kommunisten Petro Symonenko i 2. runde af valget, men kun under forudsætning af, at han giver en offentlig garanti til partiets leder Natalia Vitrenko om, at hun får premierministerposten, hvis Symonenko bliver valgt til præsident. Symonenko har fået en frist til den 7. november, der i øvrigt meget symbolsk er årets største festdag for den ukrainske venstrefløj. "Ved at foreslå Vitrenko til premierministerposten", hedder det i PSPUs kommunike, "vil vi gerne garantere samfundet mod kommunistpartiets tidligere fejlslag".

04.11.99. Liberale vil ikke støtte nogen af de to kandidater

Det lille liberale parti PRP, som i første runde af det ukrainske præsidentvalg støttede Rukhs formand Henadij Udovenko, erklærede i en pressemeddelse i dag, at en kommunistisk sejr vil føre til afskaffelse af demokratiet, fornyet politisk undertrykkelse og tab af Ukraines uafhængighed. Derfor anser PRP det for umuligt at støtte nogen af de to tilbageblevne præsidentkandidater i 2. runde. Henadij Udovenkos Rukh, som ved valget fik 1,2% af stemmerne kastede i går sine lodder i Leonid Kutjmas vægtskål.

05.11.99. Martjuk: Jeg vil ikke støtte en kommunistisk model

"Tanken om en forening af nationen overfor den fare for en polarisering af hele vores samfund, der lurer, har endnu ikke opnået størstedelen af befolkningens opbakning", skriver Jevhen Martjuk i avisen Den, som kommentar til valgresultatet, hvor han fik godt 8% af stemmerne. "Ikke alle forstår, hvor korrupt regimet er blevet, og hvor lav Ukraines anseelse i udlandet er. Opdelingen i rig og fattig og den hastige forarmelse af flertallet, fremkalder et behov for mere nære og nyttemoralske mål og slagord. Der er endnu ikke oparbejdet en immunitet mod populisme og en værdig reaktion mod undertrykkelse, fortsatte Martjuk som kommentar til Kutjmas og Symonenkos succes.
Spørgsmålet om en eventuel opbakning til kommunistlederen Symonenko, afviser Martjuk kategorisk: "De processer som har en strategisk betydning for nationen, anskuer jeg både som ex-premierminister, ex-chef for sikkerhedstjenesten og formand for et parlamentsudvalg. Det gør det nødvendigt for mig at være så meget desto mere ansvarlig i valget af min nuværende position. Uanset hvor vanskeligt det nuværende valg er, kan jeg ikke støtte en kommunistisk model for Ukraines fremtid. Vi kan ikke gå ind i det 21. århundrede med de samme ideer og resultater, som vi gik ind i det 20. århundrede med, og som vi endnu ikke kan komme af med".
Eftersom Kutjma og de små højrepartier efter 1. runde tilsammen har færre mange stemmer end venstrefløjen, er Martjuks stemmer blevet en slags tungen på vægtskålen. Hvis Martjuk anbefaler sine 2 millioner ret loyale vælgere at stemme på Leonid Kutjma, er valget afgjort. Det forventes dog ikke, at Martjuk vil gøre det uden at kræve en regeringspost eller lignende. Martjuks pressechef afviste i dag præsident Kutjmas pressechefs påstand om, at Martjuk vil støtte Kutjma ved at sige, at Martjuk endnu ikke har bestemt sig. Kutjma selv sagde i går, at han regnede med en dialog med Jevhen Martjuk om samarbejde inden 2. valgrunde. Som det fremgår af Den, så har Martjuk sagt nej til at støtte en "kommunistisk model". Når han ikke har udtrykt sig mere konkret, kan det hænge sammen med, at han stadig holder døren på klem for en indrømmelse fra Kutjma, hvis premierminister Martjuk var i 1995-96.

05.11.99. Centrale valgkommission: ingen væsentlige overtrædelser

Ifølge formanden for Den centrale Valgkommission Mykhajlo Rjabets var de overtrædelser af reglerne, der blev registreret under præsidentvalget, "småting". F.eks. viste det sig, at påstandene om forfalskede stemmesedler skyldtes, at visse tilforordnede troede, at det der skulle tjene som et ekstra vandmærke på stemmesedlen, var et kryds ud for en bestemt kandidat, der først blev synligt, når det blev holdt op mod lyset.
Mykhajlo Rjabets var meget irriteret over, at Radaen på trods af tilsyneladende enighed igår mellem kommunisterne og Kutjma-fløjen der tilsammen har et flertal sammen, efter dagens afstemning alligevel valgte at nedstemme Den centrale Valgkommissions forslag om at afskaffe valglovens krav om, at samme trykkeri som fremstiller stemmesedlerne skal påføre det enkelte valgdistrikts nummer på hver eneste af de over 37 mill. stemmesedler. Desuden havde Radaen igår vedtaget at udskifte dele af Den centrale Valgkommissions ledelse inden 30. december i år efter rotationsprincippet. "Alle disse tiltag er kynisk afpresning mod valgkommissionen fra de politiske kræfters side, som er utilfredse med valgresultatet. Parlamentet forsøger at destabilisere CVKs arbejde", sagde Mykhajlo Rjabets.
De nye stemmesedler med Kutjma og Symonenko bliver ifølger Den centrale Valgkommission meget svære at nå at trykke færdige til tiden. Kravet om, at det enkelte distrikts numme skal stå på sedlen, gør det betydeligt vanskeligere at nå det hele til tiden. De to trykkerier (Nationalbankens og Møntfabrikkens) der står for fremstillingen af stemmesedlerne, er nødt til at arbejde i døgndrift med 3-holdsskift uden weekend.

05.11.99. Officielle fagforeninger støtter Kutjma

Oleksandr Stojan, lederen af Ukraines statskontrollerede fagforeninger, der altid har været loyale overfor magthaverne, fik i går opbakning i sit præsidium (45 for, 13 imod og 2 afholdt sig) hovedbestyrelse til, at støtte Leonid Kutjmas kandidatur ved 2. runde af præsidentvalget. Oleksandr Stojan og præsident Kutjma underskrev i går en aftale, der forpligter præsidenten til at indfrie al gæld til statsansatte senest om et halvt år. Til gengæld lover fagforeningerne at agitere for Kutjmas genvalg. 5 østlige regioner var imod at støtte Leonid Kutjma. Under pressekonferencen umiddelbart efter underskrivelsen af "den sociale kontrakt" opstod der en diskussion for åben skærm mellem præsidenten og fagforeningsformanden, hvor Oleksandr Stojan åbenbart fandt det nødvendigt at præcisere Leonid Kutjmas noget vage udtalelser om, hvad denne kontrakt egentlig indebar.

05.11.99. Hryvna'ens kurs overfor dollaren når ny bundlinje

Det ukrainske valutamarked er nærmest gået i panik alene ved tanken om den lidet sandsynlige sejr til kommunisten Symonenko den 14. november. I går faldt Hryvna'ens kurs overfor dollaren drastisk, oplyser STB. Valutamarkedet startede torsdag med en kurs på 4,81-4,85 Hr. pr.US dollar. Inden lukketid var kursen nede på hhv. 4,88 og 4,90 for 1 USD. Bankfolk udtaler, at Hryvna'en også i dag vil fortsætte med at falde, selvom de håber på, at faldet standser lige under 5 Hr. for 1 USD. Selvom de indrømmer, at heller ikke denne kurs længere udgør nogen psykologisk barriere. Visse mæglere udelukker ikke, at Hryvna'en allerede i morgen kommer ned på under kursen 5-1. Alle bankfolk er enige om, at valutamarkedet vil være i panik frem til 2. runde af præsidentvalget er overstået. Det er uvist, hvor langt Hryvna'en kan falde.
Premierminister Valerij Pustovojtenko er anderledes optimistisk i sin vurdering af Hryvna'ens kurs. Han er fuldstændig overbevist om, at kursen vil blive fastholdt, eftersom Nationalbankens valutareserver tillader at fastholde den nuværende kurs på Ukraines nationale valuta.

06.11.99. 6 kandidater går sammen med Symonenko. Symonenko ønsker næppe sejr

Ti dage før præsidentvalget har 6 tidligere præsidentkandidater (Moroz, Tkatjenko, Haber, Karmazin, Bazeljuk og Olijnyk) underskrevet en fælles politisk erklæring om støtte til Petro Symonenko ved præsidentvalget den 14. november, skriver avisen Den. Ifølge avisen der støtter Jevhen Martjuk, vurderer en af de førende politiloger, Mykola Tomenko, "de syvs" alliance som havende minimale chancer for at vinde valget. Det begrunder han bl.a. med, at kandidaterne Baseljuk, Haber og Karmazin tilsammen fik under 1,0% ved 1. runde, mens Tkatjenko og Olijnyk havde trukket sig ud forinden. Anti-korruptionspolitikeren Jurij Karmazin formulerede følgende mål for den nye sammenslutning: "Vi bør komme ud af skabelonen "den røde fare", fordi vi i dag har at gøre med en reel trussel, trussel om mafiaens sejr; i dag går skillelinjen ikke i paradigmet "højre-venstre" men "mafia-antimafia". Vi er antimafia". Koalitionen af de folkepatriotiske kræfter, skriver Den, skal hjælpe Petro Symonenko til ikke kun at blive en bred folkelig leder, men også at øge kommunistpartiets praktisk talt udtømte vælgerkorps ved at rykke det nærmere centrum. Det ser ud til, at den nye blok ikke ligefrem stræber efter at se Natalia Vitrenko i sine rækker, selvom Symonenko sagde, at han "havde givet hende tilbuddet"; 2/3 af de proggressive socialisters vælgere vil alligevel stemme på Symonenko. Det vigtigste formål med alliancen er formentlig at fjerne noget af "den røde fare", man automatisk forbinder med den ret ortodokse kommunist Symonenko og hans gammelkommunistiske parti. Den førende ukrainske politolog Mykhajlo Pohrebynsky er for en gangs skyld enig med sin kollega Mykola Tomenko i vurdering af, at Symonenko dybest set ikke ønsker at være præsident, fordi han simpelthen ikke ønsker at påtage sig ansvaret, skriver Den. Ifølge Tomenko vidner Symonenkos politiske opførsel om, at han ikke ønsker præsidentposten, selvom han tvivler på rigtigheden af påstanden om, at Symonenkos passivitet skydes, at han har fået et meget stort pengebeløb fra de nuværende magthavere.
16 folkedeputerede fra kredsen omkring Martjuk foretog i går et sidste desperat forsøg på at få Symonenko til at trække sig til fordel for Moroz. Moroz har imidlertid allerede tilkendegivet sin fulde støtte til Symonenko som kandidat.

06.11.99. Kostenkos Rukh støtter hverken Kutjma eller Symonenko

På et hovedbestyrelsesmøde i går i den del af de splittede national-demokratiske parti Rukh, der har præsidentkandidat Jurij Kostenko som leder, besluttede forsamlingen, at man ikke ville støtte nogen af de to resterende kandidater i feltet. Dog vedtog man, at meddele præsident Kutjma, at hvis han underskrev en ansøgning om NATO-medlemsskab for Ukraine og øjeblikkeligt standsede det tætte samarbejde med Rusland, så ville man kunne støtte ham ved valget. Kostenko fik ved 1.valgrunde 2,17% af stemmerne. Den anden del af Rukh, hvis leder og præsidentkandidat Henadij Udovenko ved valget fik kun 1,22% af stemmerne, vedtog tidligere på ugen, at man trods alt ville anbefale at stemme på Kutjma.
I går meddelte det lille parti Kristelig-National Union, der støtter Jevhen Martjuk, at man ikke kan stemme for hverken Kutjma eller Symonenko. At dømme udfra reaktionen hos Jevhen Martjuks tilhængere - en reaktion jeg bl.a. i stand til at måle på en chat på Martjuks egen hjemmeside - er der lettere forvirring oven på Martjuks noget uklare udtalelser for så vidt angår "nej'et" til "en kommunistisk model" uden et samtidigt ja til Kutjma. De fleste hælder nu mere til at betragte Martjuks udtalelser som, at han simpelthen har villet stille sine vælgere fri, og samtidigt have ryggen fri mod at blive beskyldt for at være "kommunist-sympatisør". Så vidt jeg kan vurdere er stemningen blandt Martjuks vælgere, at højst 1/3 vil stemme på Kutjma, højst 1/3 på Symonenko og mindst 1/3 enten vil blive på sofaen eller stemme imod begge.

08.11.99. Rolig 7 november festdag

Den ukrainske venstrefløj var langtfra samlet i fejringen af 82-året for oktoberrevolutionen i 1917. Socialistlederen Oleksandr Moroz var slet efter sigende ikke i landet, mens den proggressive socialist Natalia Vitrenko denne gang valgte at sidde over. Så der var kun kommunistpartiet tilbage. Tilgengæld kunne KPUs demonstration præstere såvel parlamentsformand O. Tkatjenko som præsidentkandidat P. Symonenko som hovedtalere. Eftersom en domstol dagen forinden havde forbudt at afholde de traditionelle 7.november demonstrationer på Kyivs hovedgade Khresjatyk, var kommunistpartiet henvist til Europapladsen ikke langt fra Khresjatyk. Ca. 3.000 deltagere var mødt op med røde og rød-blå (ukrainsk-sovjetiske) faner og kommunistisk symbolik. Ganske vist havde man i anledning af præsidentvalget fjernet Lenin og Stalin-plakater og udskiftet dem med plakater med Petro Symonenko på baggrund af den ukrainske sovjetrepubliks rød-blå fane med hammer og segl. Parlamentsformand Tkatjenko oplyste i sin tale, at syv forhenværende præsidentkandidater havde underskrevet en aftale med Symonenko, der lagde grundstenen til en kommende regering, der skulle genoprette Ukraine. Noget uvant for de forsamlede gammelkommunister fremlagde parlamentsformanden et temmelig uideologisk regeringsprogram, der som mål bl.a. havde: "at opbygge en uafhængig, suveræn og demokratisk retsstat, som ikke vil indgå i nogen form for alliancer, der begrænser dens suverænitet eller trækker den ind i væbnede konflikter. Staten skal garantere borgerne ytringsfrihed, religionsfrihed samt politisk og ideologisk pluralisme. Staten skal endvidere garantere alle ejendomsforholds ligestilling, støtte til det ærlige forretningsliv, likvidering af arbejdsløsheden, rettidig lønudbetaling, pensioner samt gratis lægehjælp og uddannelse". Symonenko understregede, at kommunistpartiet ikke var det samme som under sovjettiden, og tilføjede, at skræmmekampagnen fra de nuværende magthaveres side, der gå ud på at bilde vælgerne ind, at kommunisterne vil trække Ukraine ind i Tjetjeniens-konflikten, er løgn. "Vores sønner vil aldrig kæmpe i Tjetjenien. Men vi kan konstatere, at Tjetjenien er en følge af, at man genvælger den siddende præsident som i Rusland", sagde Symonenko, der endnu engang demonstrerede, at han er den bedste taler blandt de ledende ukrainske politikere.
Som et meget godt billede på det lave spændingsniveau i ukrainsk politik kan nævnes, at samme sted som kommunisterne holdt deres møde, var man igang med at opføre scenen til en koncert til støtte for Leonid Kutjma.

08.11.99. Kutjma: Vi bør lære af fortidens fejl

Under sin henvendelse til nationen i anledning af årsdagen for oktoberrevolutionen sagde præsident Leonid Kutjma bl.a.: "Vi bør ikke afvise det forgangne, og da slet ikke fordømme alle dem, der levede, arbejdede og kæmpede dengang. Det ville jo være det samme som at afvise sine egne forældre. I overført betydning står vi på skuldrene af disse generationer, og vi bør være dem evigt taknemmelige. Når vi imidlertid tænker tilbage på det forgangne, er det ønskeligt, at dette minde også advarer os mod en gentagelse af de tragiske fejl, fristelsen til at bevise sin ret ved hjælp af vold og magt, hjælper os til at blive fri for voldens filosofi og medvirker til forsoning og konsolidering. Der er ingen og kan ikke være nogen fremtid for Ukraine i fortiden. Netop i denne kontekst og fra denne synsvinkel bør man se dagen den 7. november. Vi har tilkæmpet os retten til at være os selv; være en stat og et folk, som verden kender og respekterer. Og vi vil blive ved med at være det, hvis vi drager de respektive konklusioner fra vores historie".

08.11.99. Internetafstemning blandt Martjuk-tilhængere

Jevhen Martjuks hjemmeside er den mest besøgte "politiske" hjemmeside i det ukrainske Internet og blandt de ti mest besøgte ukrainske websites i det hele taget. En verserende diskussion blandt Martjuk-tilhængerne om, hvem man skulle støtte i 2. runde af præsidentvalget, er mundet ud i, at der nu gennemføres en virtuel afstemning på siten. Det skal understreges, at afstemningen er af tvivlsom værdi som en direkte afspejling af, hvad vej Martjuk-tilhængernes stemmer vil gå den 14 november. Det skyldes hovedsagelig, at mange af de besøgende enten er ukrainere bosat i udlandet og ikke kan stemme, eller er "spioner" med en i forvejen fastlagt politisk overbevisning, der blot ønsker at skabe forvirring. Som bekendt har Jevhen Martjuk sagt, at han ikke kan støtte en kommunistisk model for Ukraine. Uenigheden blandt hans tilhængere går herefter i høj grad på, om dette betyder et nødtvungent ja til Kutjma eller et nej til begge/ikke deltagelse i valget. Som det fremgår af den foreløbige afstemning ser det ud til, at netop den sidstnævnte variant vil opnå flest stemmer om en uge. 8,1% (2,1 mill.) af de ukrainske vælgere gav deres stemme til Jevhen Martjuk i 1. runde af det ukrainske præsidentvalg. Disse stemmers placering den 14. november kan derfor få en vis betydning for det endelige resultat.

status 10.11.99.

Hvem vil De stemme på i 2. runde af præsidentvalget? stemmer %

Leonid Kutjma 83 27,8

Petro Symonenko 84 28,1

Vil stemme imod begge 96 32,1

Vil ikke stemme 36 12

I alt 299 100

Under den ukrainske internetafstemning, der fandt sted over tre perioder fra august til den 31.10.99 fik Symonenko 1,6%, Martjuk - ca. 40% og Kutjma - ca. 20% af stemmerne.
Denne internetafstemning sluttede den 10. november lige over middag, samtidigt med at Martjuks hjemmeside bragte meddelelsen om, at Martjuk var blevet udnævnt til sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd.

09.11.99. Kutjma-åbning mod Martjuk

Leonid Kutjma er parat til at samarbejde med Jevhen Martjuk. Det meddelte Ukraines præsident mandag i et interview til avisen Vysoky Zamok, der udkommer i Lviv og dækker det meste af det vestlige Ukraine, hvor Martjuks positioner er stærkest. Kutjma sagde bl.a., at han var parat til at tage hensyn til at alle de mest konstruktive forslag, som de forskellige præsidentkandidater er kommet med i løbet af valgkampen. Samtidig slog præsidenten fast, at han ikke kan acceptere de ideer og initiativer, som lederne af venstrepartierne er fremkommet med, eftersom disse ideer går imod den strategiske linjer, som Ukraine har fulgt på det seneste, understregede Kutjma.
    Eftersom mandag og tirsdag er fridage i Ukraine, er der ikke udkommet nogle aviser, der har kunnet uddybe den seneste udvikling. I sidste uge sagde Martjuk efter de sammenbrudte koalitionsforhandlinger med kommunisterne og den øvrige venstrefløj, at han ikke kunne støtte en kommunistisk model for Ukraine. Martjuk gav dog ikke samtidigt sin støtte til Kutjma. Som det fremgår af internetafstemningen blandt Martjuks tilhængere, som startede i søndags, er der tegn på splittelse i forhold til valget den 14.11.99. Afstemningen tyder på, at Martjuks melding overvejende har haft den effekt, at Martjuk-vælgerne, der er dominerende blandt Ukraines internet-brugere, overvejende vil stille sig afvisende overfor såvel Kutjma som Symonenko.
    I en erklæring til vælgerne senere i går sagde Martjuk, at han er parat til at støtte Kutjma under forudsætning af, at Kutjma i det store hele vil støtte den strategi for Ukraines fremtid, som Martjuk har udarbejdet. "Det har været en svær beslutning, men jeg kan forstå, at jeg i øjeblikket kan diskuttere med magthaverne og komme med mine forslag til løsninger af de vanskeligste problemer. Hvis kommunisterne derimod vinder, vil det umuliggøre en dialog med magthaverne. Det forstår jeg udmærket. I anden runde står valget mellem to modsatte retninger for Ukraines udvikling - den europæiske civilisation eller fortidens mørke", sagde Martjuk bl.a. i henvendelsen til vælgerne.
    Kutjma har under valgkampen betragtet Martjuk som en af sine hovedmodstandere. Leonid Kujtmas valgstrateger har faktisk lige siden 1996 kørt en vedvarende og de seneste måneder intensiveret hetz mod Martjuk, der samme år svarede igen med at stifte Ukraines mest regeringskritiske avis Den, som siden 1997 også er udkommet i Internettet. Det ville være lidt af en sensation, hvis Kutjma og Martjuk formår at genopbygge en tillid, der skal til for at gøre et nyt samarbejde mellem dem muligt. Hvis det sker, kan det markere en ny æra i ukrainsk politik.
    Som det fremgår af internetafstemningen, som Jevhen Martjuks egen webmaster har iværksat blandt hans tilhængere, er 27% af dem parat til at stemme på Leonid Kutjma. Der skal selvfølgelig tages forbehold for repræsentativiteten af dette prøvevalg.

09.11.99. Martjuk: Kutjma skal principgodkende mit program

Ifølge Interfaks-Ukraine har Jevhen Martjuk svaret på præsident Leonid Kutjmas udtalelse om, at den nuværende præsident er parat til at samarbejde med Martjuk, der var chef for Ukraines sikkerhedspoliti 1991-94 og regeringschef 1995-96. Jevhen Martjuk opfordrede endnu engang vælgerne til ikke at støtte kommunisternes leder Petro Symonenko. Jevhen Martjuk har fremlagt sin nye strategi for Ukraines udvikling overfor Leonid Kutjma. Under forudsætning af, at Kutjma støtter Jevhen Martjuks program, er han villig til at arbejde i regeringen, oplyser STB med henvisning til Interfaks-Ukraine. Martjuk har endnu ikke udtalt en direkte opfordring til at stemme på Kutjma. Nervekrigen mellem de to ikke-socialistiske arvefjender i ukrainsk politik fortsætter. Det næste træk fra Kutjmas side kan blive en toppost til Martjuk.

09.11.99. Martjuk vil gøre op med monetarismen

Hvad er det så for et program - økonomisk politik - Jevhen Martjuk i store træk står for? Hvad er hans syn på den økonomiske krise i Ukraine og hvad foreslår han af løsningsmodeller? Nedenfor følger uddrag af nogle af hans taler:
"Ukraines økonomi er i dag først og fremmest kendetegnet ved pengeløshed og gældsætning. I ethvert samfund kan der herske fattigdom, dvs. pengeløshed, men fattige kan ikke samtidigt have en permanent tilvækst af deres gældsætning, for hvem vil overhovedet låne dem noget? Det skyldes, at den nuværende regering tvinger de fattigste lag af befolkningen til uden modydelse at låne sin arbejdskraft til staten, mens staten selv uafbrudt, overalt i verden og på alle vilkår beder om lån. Hvis regeringen havde kunnet mobilisere sådanne indtægtskilder som betaling for brug af statens ejendom samt penge-kredit sfæren, så det alene været nok til at dække det løbende budgetunderskud uden brug af udenlandske lån."
"Regeringens ekstremt hårde monetaristiske politik, som har haft til formål at minimere pengemassen i indenlandsk valuta i overensstemmelse med kravene fra de internationale finansinstitutioner, har ganske vist udløst udenlandske milliardlån; men disse lån er kun blevet givet under forudsætning af ukrainsk import af varer og tjenesteydelser", sagde Jevhen Martjuk allerede for et år siden i en tale, hvor han kritiserede Kutjma-regeringens økonomiske kurs.
"Efterhånden har vi kunnet iagttage en ret speciel lovmæssighed: hver eneste dollar modtaget i udenlandske lån er blevet modsvaret af et værdimæssigt set tilsvarende fald i ukrainsk produktion. Den monitaristiske dollarprotektionisme har simpelthen flænset det indenlandske forbrugermarked, lammet og demoraliseret den indenlandske producent". Idet Martjuk bl.a. henviser til Roosevelt i USA i 1930erne og Erhard i Vesttyskland i 1960erne foreslår han følgende tiltag, der skal rette op på den økonomiske situation i Ukraine:
1. Satse på, at netop den indenlandske produktion skal såvel brødføde som beklæde landets egne borgere. Denne økonomiske patriotisme er det vigtigste element i Martjuks program. Pengeøkonomien skal fortrænge bytteøkonomien for at stimulere produktionen af forbrugsvarer.
2. Statsorganernes lovlydighed. Lovlydighed og orden i selve statsapparatet er en forudsætning for væsentlige samfundsforandringer med staten som drivkraft. Med andre ord: korruptionen skal bekæmpes og helst udryddes. Martjuks understreger, at en stærk og handlekraftig stat aldrig er det samme som diktatur. Diktatur er altid et symptom på en svag og uduelig statsmagt.
3. Praktisk talt overalt i verden har nationaløkonomiens genopretning været reguleret af staten. Roosevelts tese om, at staten skal tæmme det sindsyge marked, har fået sit udtryk i mere eller mindre alle lande i verden. Det som i Vesteuropa måske bedre kender som keynesianisme - statens styring af økonomien gennem finanspolitikken.
4. Staten skal dels beskytte dels fremme den hjemlige videnskab, uddannelsessektor og landets intellektuelle resurser.

10.11.99. Vitrenkos parti støtter Symonenko

Hovedbestyrelsen i det proggressive socialistiske parti (PSPU), som ledes af tidligere præsidentkandidat Natalia Vitrenko, har på et møde i går besluttet at støtte kommunistlederen Petro Symonenko i 2. runde af præsidentvalget på søndag. Den 4. november havde Vitrenko ellers meddelt, at hun kun ville støtte Symonenko, hvis han inden for få dage gav en offentlig garanti på, at fru Vitrenko ville få premierministerposten, hvis han vandt præsidentvalget. Symonenko valgte at ignorere dette krav, mens en af lederne i KPU, Volodymyr Moiseenko, sagde, at Vitrenko kunne komme på tale som social-og arbejdsminister, mens socialistlederen Moroz forudså, at det ville være umuligt for Vitrenko at blive godkendt i Radaen som premierminister.
Når PSPU alligevel valgte at støtte Symonenko mod Kutjma, sker det af mangel på alternativer for partiet, der opfattes som om muligt endnu mere radikalt end selve KPU, der i forvejen er det måske mest ortodokse kommunistparti i Europa. "Beslutningen er enstemmig", sagde fru Vitrenko efter mødet. "Vores præsidium og plenum er blevet enige om, at vi må støtte Symonenko, for at udnytte den chance der er for et magtskifte, der kan ændre de økonomiske og politiske reformers kurs. Hun mener, at Symonenkos offentlige garantier kunne have fået endnu flere af vælgerne til at stemme på ham, fremfor alt p.g.a. Vitrenkos gode økonomiske program. "Men kommunisternes leder har af en eller anden grund ikke forstået disse åbenlyse fordele", sagde Vitrenko i sin vanlige stil. I det hele taget påpegede flere af de ledende medlemmer af PSPU, at Symonenko efter deres opfattelse ikke fører en særlig aktiv valgkamp. Ifølge de informationer, som PSPUs lokalafdelinger har indberettet, venter kommunisterne bare på, at magten glider over i deres hænder. "De regner med, at sejren er givet. Det tror jeg er en fejl. Man skal kæmpe for sejren. Jeg havde opført mig helt anderledes i Symonenkos sted. Men det må han selv om", sagde Natalia Vitrenko.
Med sin entydige støtte til Petro Symonenko har Natalia Vitrenko gjort alle rygter om, at hun ville støtte Kutjma, til skamme. Disse rygter er ellers blevet spredt under valgkampen af såvel Moroz, Tkatjenko og Symonenko samt aviser, der støtter Jevhen Martjuk. At der måske var et vist hold i rygterne viste sig i forbindelse med bombeattentatet mod Natalia Vitrenko den 2. oktober, hvor en del kunne tyde på en sammensværgelse mellem nogle fra hendes eget parti og sikkerhedspolitiet. Forklaringen på Vitrenkos rimelig ubetingede støtte til Symonenko skal formentlig søges i, at de vælgere, der stemte på "jernladyen", overvejende er kommunistiske protestvælgere, som PSPU risikerer at miste, hvis partiet afslører sig som "klasseforrædder" og blot bekræfter den øvrige venstrefløjs beskyldninger. Noget tyder på, at det var de ikke-kommunistiske marginalvælgere - der alene p.g.a. Vitrenkos karisma var tilbøjelige til at støtte hende ifølge de meningsmålinger hvor hun stod til langt over valgresultatet - som i sidste ende valgte at stemme på en anden kandidat; måske endda overvejende på Kutjma. Det taler for, at de 10.97% Vitrenko "beholdt" ved valget, var de reneste proteststemmer, der mere eller mindre entydigt er imod den nuværende præsident.

10.11.99. Økonomiminister: Hryvna'en vil stabilisere sig

Ukraines økonomiminister, Vasyl Rohovyj, mener, at den ukrainske møntenhed Hryvna vil stabilisere sig og vende tilbage til valutakorridoren (max. 4,6 Hr. for 1 USD), hvis Leonid Kutjma bliver genvalgt på søndag. Denne udtalelse kom økonomiministeren med i går efter regeringsmødet, hvor man blandt andet drøftede den økonomiske udvikling i løbet af årets 3 første kvartaler. I 3. kvartal af 1999 steg Ukraines BNP med 0,3% sammenlignet med samme periode sidste år. Rohovyj understregede, at det var den første tilvækst i BNP i Ukraine siden august-krisen i Rusland sidste år. Industriproduktionen steg isoleret set med hele 9% i løbet af 3. kvartal af 1999. Vasyl Rohovyj forsikrede om, at "disse resultater er opnået takket være gennemførelsen af præsident Kutjmas kurs mod uddybningen af reformerne, den øgede støtte til den indenlandske produktion samt centraliseringen af pengene fra virksomhedernes værdiforringelsesfradrag".
Før weekenden kostede én US dollar 4,95 Hryvna i Kyivs officielle valutakiosker. 8-9 november er fridage i Ukraine.

10.11.99. Martjuk får toppost af Kutjma

Præsident Leonid Kutjma har via et dekret i dag udpeget sin politiske ærkerival Jevhen Martjuk (foto) til posten som sekretær for Det nationale sikkerhedsråd, en post der af iagttagere af ukrainsk politik betragtes som en af de mest indflydelsesrige i regeringen. "Jevhen Martjuk er en specialist indenfor dette område og har et ønske om at arbejde indenfor dette område", sagde Leonid Kutjma til journalister i byen Uman syd for Kyiv og udtrykte samtidigt sin overbevisning om, at landets ledelse sammen med Jevhen Martjuk vil intensivere arbejdet med at bekæmpe den organiserede kriminalitet. "Vi har de samme synspunkter. Jevhen Martjuk er også gået væk fra ideen om kommunisme i ét land", sagde præsidenten spøgefuldt. Den hidtige sekretær for Sikkerhedsrådet, Volodymyr Horbulin, vil nok få en post som rådgiver for præsidenten, meddelte Kutjma.
Det nationale sikkerhedsråd består af præsidenten, premierministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren, indenrigsministeren og chefen for sikkerhedstjenesten. Parlamentsformanden kan også deltage i rådets møder uden stemmeret. Sikkerhedsrådet skal bl.a. "fastlægge Ukraines strategiske (langsigtede) nationale interesser og de overordnede retningslinjer for den nationale sikkerhed og forsvar indenfor den politiske, økonomiske, sociale, militære, videnskabligt-teknologiske, økologiske, informationsmæssige sfære". Det er præsidenten der er formand for sikkerhedsrådet, og han kan uden at spørge andre fyre sekretæren for rådet - altså p.t. Jevhen Martjuk. Så formelt set er Jevhen Martjuk helt underordnet præsident Kutjma. Beslutningerne i sikkerhedsrådet træffes ved 2/3 flertal og føres ud i livet via et præsidentielt dekret.
Eftersom Martjuk allerede én gang er blevet fyret af Kutjma, da han var premierminister i 1996, ved Martjuk, at Kutjma er en mand, der er mester i intriger og i "brug-og-smid-væk-metoder". Spørgsmålet er, hvor længe Martjuk kan få lov til at realisere sine planer om korruptionsbekæmpelse, før Kutjmas omgivelser vil kræve ham fyret. Som bekendt fyrede præsident Jeltsin i 1996 sin daværende sikkerhedsrådschef Lebed kun tre måneder efter, at denne havde hjulpet Jeltsin med at slå kommunisterne i 2. runde af det russiske præsidentvalg og stoppet Tjetjeniens-krigen. Vil den samme skæbne overgå Martjuk - forudsat selvfølgelig at Kutjma bliver genvalgt på søndag? Hvilke tanker har Martjuk gjort sig i den forbindelse? Hvordan vil han udnytte de sidste dage inden valget til at presse Kutjma til de størst mulige indrømmelser, så muligheden for at Martjuk bliver fyret lige efter valget minimeres?

11.11.99. Martjuk vil afkriminalisere statsapparatet

Jevhen Martjuk kommenterede i går sin udnævnelse til en af landets højeste poster således: "Posten som sekretær for det nationale sikkerhedsråd giver mig mulighed for at virkeliggøre mit program for Ukraines langsigtede udvikling, som jeg har fremlagt i mit valgprogram. Programmets hovedformål er at afkriminalisere statsapparatet og økonomien". For så vidt angår spørgsmålet om selve aftalen med Kutjma, sagde Martjuk: "Der blev ikke fremsat ultimative krav fra nogen af siderne som sådan. Mit vigtigste krav var, at jeg får muligheden for at gennemføre mit program "Den nye strategi for Ukraines udvikling". Præsidenten løber også en vis risiko ved at sige ja til programmet, fordi der er nogle uoverensstemmelser i synet på Ukraines fremtid". Martjuk var imidlertid overbevist om, at samarbejdet mellem de to politiske modstandere efterhånden kan nedbryde opfattelsen af staten som en slagmark, hvor der kun er en udvej; nemlig en blodig sejr til den ene part eller alles undergang.

11.11.99. Politolog: aftale var måske indgået på forhånd

Politologen Serhij Odarytj, som er præsident for Fonden "Ukrajinska Perspektyva", vil ikke udelukke, at aftalen mellem Leonid Kutjma og Jevhen Martjuk om at udnævnte sidstnævnte til sekretær for det nationale sikkerhedsråd, allerede var blevet indgået inden første runde af præsidentvalget. Folkedeputeret Artur Bilous, som er præsident for "Sammenslutningen af unge politikere og politologer", mener, at Jevhen Martjuks nye post i sikkerhedsrådet er en "dyrebar og vigtig" position for Martjuk, eftersom sikkerhedsrådet er et tungt apparat, der bærer meget lidt politisk ansvar, men har samtidigt en del beføjelser og kan tillade sig temmelig meget. Chefredaktør for tidsskriftet Politytjna Dumka, Volodymyr Polokhalo påpeger, at den ukrainske politiske markedsplads for størstedelen består af uformelle skyggeaftaler. Disse aftaler eller uformelle kompromisser, som ingen ved noget om, er desværre den dominerende måde at føre forhandlinger på i Ukraine.
Hvor meget indflydelse vil Martjuk så få? Mykola Tomenko, direktør for Instytut Polityky i Kyiv, siger: "Hvis Jevhen Martjuk håber på, at han vil få væsentlige beføjelser og indflydelse, vil han sikkert ikke holde i lang tid. Jeg kan endnu ikke se nogle garantier for, at han får væsentlige beføjelser og indflydelse efter en Kutjma-sejr". Volodymyr Polokhalo mener derimod, at Martjuk ikke er en politiker som Lebed (med henvisning til general Lebed i Rusland i 1996) som besatte posten som sekretær for Ruslands nationale sikkerhedsråd i et par måneder udelukkende for at styrke sin egen position. "Jeg tror, at Martjuk er i besiddelse af tilstrækkelige informationer, muligheder og resurser til at skaffe sig visse forhåndsgarantier på den ukrainske politiske markedsplads."
Hvad mener Jevhen Martjuk selv om en gentagelse af historien med Lebed, som Jeltsin fyrede efter kun fire måneder? I sit første interview som sekretær for det nationale sikkerhedsråd siger Martjuk til avisen Den: "Politik er det muliges kunst. Lad mig være ærlig: Hvis det lykkes mig selv i løbet af en kort periode at gennemføre bare en del af min egen politik, vil jeg være tilfreds. For mig som politiker er positionen som embedsmand først og fremmest en mekanisme til gennemførelsen af sit eget program, og ikke bare en beskæftigelse".

11.11.99. Valgprognose fra de officielle meningsmålingsinstitutter

Ifølge valgforskere fra Fonden for Demokratiske Initiativer i Kyiv vil en betragtelig del af de vælgere, der i 1. valgrunde af præsidentvalget stemte på Jevhen Martjuk, enten ikke deltage i 2. runde af valget på søndag, eller har endnu ikke besluttet sig. Jevhen Martjuks udnævnelse til sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd vil ifølge valgforskerne nok betyde, at de af Martjuks vælgere, der endnu ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på på søndag, vil støtte Leonid Kutjma. Stemmerne fra de tre vigtigste outsidere efter 1. runde vil fordele sig nogenlunde således efter valgforskernes prognoser:

Til / Fra	Moroz	Vitrenko	Martjuk
Leonid Kutjma	20%	18%	45%
Petro Symonenko	60%	59%	25%
Stemmer mod begge/ stemmer ikke	20%	23%	30%

Denne spredning af stemmerne skulle give Leonid Kutjma en sejr på mellem 8 og 10%, når man lægger de 3-4% af vælgerne, der i 1.valgrunde stemte på de to Rukh-kandidater, socialdemokraten Onopenko og de Grønnes Kononov, til Leonid Kutjma.

11.11.99. Martjuk: samfundet skal kontrollere magtapparatet

"Muligvis er vi ved at få en europæisk tradition for politiske kompromisser i Ukraine. Jeg er interesseret i, at denne tradition bliver udbredt på alle niveauer", sagde Jevhen Martjuk på den første pressekonference efter sin udnævnelse til posten som sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd. Hovedindholdet i Jevhen Martjuks program "Den nye strategi for Ukraines udvikling" som han har fremlagt overfor præsident Kutjma er ifølge avisen Den: "Udvikling af det civile samfunds institutioner, skabelsen af en effektiv mekanisme til offentlig kontrol med statsadministrationen, afkriminalisering af magtapparatet og økonomien og intelektualisering af magtapparatet og samfundet." "Samfundet er alt for polariseret inden 2.valgrunde, - sagde Jevhen Martjuk. - Jeg gik til valg med en række hovedteser, hvor det vigtigste var nationens sammenhold. Mit ja til at blive sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd, - understregede han, - skyldes, at jeg får mulighed for at arbejde for mine synspunkter i regeringen. Hvis kommunisterne vinder, kan man for altid glemme om enhver dialog".

11.11.99. Vitrenko: en naturlig beslutning for Martjuk

Natalia Vitrenko kaldte Jevhen Martjuks udnævnelse til sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd for en "logisk og naturlig beslutning". "Efter valgnederlaget i 1. runde, har han åbenbart besluttet sig for at søge et stærkt protektorat i form af Leonid Kutjma. Desuden står Martjuk politisk og ideologisk tæt på præsidenten. Martjuk har ikke bare afleveret sine stemmer til Kutjma; han har forstået, at sikre sin fremtid", sagde Vitrenko til UNIAN.
Kommunisternes leder Petro Symonenko tvivler på, at Martjuks vælgere uden videre vil følge deres idol over i Kutjmas lejr. "Jevhen Martjuk kan ikke med sikkerhed sige, at hans 8% af stemmerne i 1.valgrunde vil flyde over til Leonid Kutjma i 2.valgrunde,- sagde Symonenko på en pressekonference i dag. Symonenko ærgede sig over, at Martjuk har forladt sin klare oppositionelle linje: "Jevhen Martjuk har ikke til fulde opfyldt det, som nogle af de politiske partier som støttede hans valgkamp, gik til valg på. De gik til valg på et oppositionelt program, som var rettet mod den nuvænde præsident og hele magtsystemet, men Martjuk har så valgt at blive en del af systemet og magten".

11.11.99. Smugling af kunstskat forhindret

Toldvæsenet i Kyiv regionen stoppede i morges en lastbil, hvor der var skjult kunstgenstande fra det 19. århundrede, der ifølge toldvæsenet kan have indbragt ejeren 20.000 USD på det sorte marked - et svimlende beløb i dagens Ukraine. De dyrebare ting i smuglersendingen var et gobelin og et skab af redwood. Smugling af genstande, der udgør en betydelig historisk og kunstnerisk værdi, er efterhånden blevet hverdag i Ukraine. Folk er desperate p.g.a. pengemangel og prøver at sælge stort set alt af en vis værdi. Tolderne fik mistanke til ejeren af en lastbil p.g.a. den udenlandske kvindes nervøse opførsel. Da de kiggende ind i bagagen, fandt de de smuglede genstande godt gemt bag fodtøjsæsker, der var på vej til Italien som råmateriale. De smuglede genstande var pakket ind i en emballage, der var fremstillet af de samme fodtøjsæsker og lignede udadtil resten af sendingen.

12.11.99. Ukraines udenrigshandel faldet med 20%

Ukraines samhandel med udlandet i form af varer er faldet med 19,9% i løbet af dette års første 9 måneder sammenlignet med den tilsvarende periode af 1998, skriver avisen Den med henvisning til Ukraines statistiske komite Derzhkomstat. Udenrigshandelen udgjorde i alt 16,7 mia. USD i januar-september 1999. Faldet i eksporten udgjorde 13,7%, mens importen faldt med 25,1%. Handelsunderskuddet udgjorde 182 mill. USD, skriver Den.
Hovedårsagernen til eksportfaldet skal utvivlsomt søges i august-krisen i Rusland i 1998, hvor den russiske rubel devaluerede kraftigt, samt Kosovo-krigen i 1999, hvor Ukraine mistede sine eksportmarkeder langs med Donau-floden.

12.11.99. Dansk journalist bliver "verdensberømt" i Ukraine

Den danske freelance journalist Johannes Wamberg Andersen blev kendt i store dele af den ukrainske befolkning på valgaftenen den 1. november, da han blev interviewet i en direkte valgnatsudsendelse i ukrainsk TV-2, der hedder "Studio 1+1". Johannes Andersen blev af de to statskontrollerede TV-journalister spurgt om, hvilke fejl han mente tabernes valgkampagner havde begået. Et spørgsmål formentlig stillet i forventning om, at få et svar, der passede ind i den vindende Kutjma-lejrs kram, selvom den ene af journalisterne (Portnikov) er kendt for sine oppositionelle sympatier. Hvis det måske ikke kom helt bag på 1+1 journalisterne Mykola Veresen og Vitalij Portnikov, så er det ingen tvivl om, at danske Andersen i stedet for at svare på deres preparerede spørgsmål sendte chokbølger ud i det ukrainske samfund, da han tog bladet fra munden, og for øjnene af millioner af ukrainske TV-seere sammenlignede Ukraine med "Titanic" der, selvom skibet er ved at drukne genvælger kaptajnen, der er ansvarlig for skibets forlis. Showet, hvor Andersen blev interviewet hed i øvrigt "Titanic". Andersens udtalelser blev kommenteret i samtlige oppositionelle aviser i dagene efter, men selvsagt forbigået i pinlig tavshed i de Kutjma-kontrollerede massemedier.
Det er da rart, at H.C. Andersens eventyr om Kongens klær ikke har levet forgæves. Det, danske Andersen for åben skærm reelt sagde, var: "Kongen (Kutjma) har ingen klæ'r".

12.11.99. Bliver Ukraine Europas sidste kommunistiske reservat?

Ukraines præsident Leonid Kutjma er betonkommunisternes bedste ven. Leonid Kutjma er selv ude om, at Ukraine på søndag risikerer at stemme Europas nok mest ortodokse betonkommunist til magten. Få andre europæiske lande er vel i denne situation 10 år efter murens fald: landets største og mest velorganiserede politiske parti bekender sig fortsat ubøjeligt til marxismen-leninismen, proletariatets diktatur og "folkestyre" gennem "de arbejdendes deputeredes råd". Symonenkos valgplakater forestiller et billede af ham på en baggrund, der udgøres af intet mindre end Den ukrainske socialistiske sovjetrepubliks rød-blå flag med hammer og segl. På Symonenkos valgmøder ser man plakater af Lenin og Stalin side om side med Symonenkos valgplakat. De ukrainske kommunister har overhovedet ikke fundet det nødvendigt at forbinde deres præsidentkandidats navn med staten Ukraines blå-gule symbolik. Dén er alle kommunisternes valgmaterialer og valgmøder klinisk renset for. På den baggrund er det svært at undgå at få den tanke, at kommunisterne, hvis de kommer til magten, vil bevæge Ukraine i retning af et opgør med den statslige suverænitet, omtrent ligesom Symonenkos og Tkatjenkos ven, Aleksandr Lukasjenko, har gjort det i nabolandet Hviderusland. Selvom Symonenko her på det seneste har sammenlignet sig selv med den polske præsident Aleksandr Kwasniewski - en i og for sig grotesk sammenligning, idet Kwasniewski er socialdemokrat, der bekender sig til polsk medlemsskab af NATO og EU samt markedsreformer.
    Det paradoksale er, at Petro Symonenko og hans kommunistiske parti - ligesom i øvrigt Natalia Vitrenkos venstreradikale PSPU - først og fremmest har én person at takke for sin fremtrædende position i såvel parlamentet som ved præsidentvalget: Leonid Kutjma. Det er ingen hemmelighed, at Leonid Kutjma i 1994 blev præsident først og fremmest takket være stemmerne fra kommunistpartiet og det meget beslægtede bondeparti, der ledes af den nuværende parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko. Disse venstrepartier, som jo altså er ortodokse marxister-leninister, anså dengang Kutjma for at være et langt mindre onde end den mere nationalistiske Leonid Kravtjuk. Meget hurtigt løb Kutjma imidlertid fra sine valgløfter og iværksatte et liberalistisk reformprogram, der sidenhen har medført det største fald i levestandarden i Ukraine siden anden verdenskrig. Dermed har Leonid Kutjma gødet jorden for, at det kommunistiske parti, som i 1991-1993 var forbudt p.g.a. sit medansvar for forbrydelser mod det ukrainske folk under sovjetårene, kunne rejse sig fra asken som en anden fugl føniks og i 1998 opnå 26% af stemmerne til parlamentsvalget takket være massernes utilfredshed med de såkaldte reformer, der har gjort 80% af den ukrainske befolkning til fattige eller ludfattige og næsten halvdelen af befolkningen til arbejdsløse. I 1999 opnåede de partier, som man i Europa ville betegne som den yderste venstrefløj, 33% af stemmerne ved 1. runde af præsidentvalget takket være den markedsorienterede Kutjma.
    Leonid Kutjma er et magtmenneske. Magt er for ham det ultimative gode, målet der helliger midlet. Derfor klinger det hult, når han nu forsøger at skræmme sine landsmænd med "den røde fare" og en tilbagevenden til de kommunistiske eksperimenter, som fandt sted igennem årene 1917-91. Kutjma har selv ønsket denne situation, opgøret mellem ham selv som "reformator" og de ortodokse kommunister. Den mere moderate del af venstrefløjen - socialisterne, som i alle andre europæsike lande udgør den langt største del af venstrefløjen, er takket være Kutjmas støtte til den radikale venstrefløj blevet reduceret til lige godt 11% af stemmerne.
    Kutjmas apparat har igennem et halvt år ført en til tider ret beskidt kamp imod de moderate politikere som Jevhen Martjuk og Oleksandr Moroz, som havde en alternativ løsningsmodel på den økonomiske krise, som Kutjma ikke har kunnet trække Ukraine ud af, men snarere har forværret. Martjuk og Moroz gjorde derfor det eneste rigtige, da de sammen med Tkatjenko indgik en situativ alliance med henblik på at modstå Kutjma-apparatets hetz de sidste to måneder af valgkampen. De fik bragt forvirring i Kutjmas lejr ved at påstå, at de havde planer om at udpege en fælles præsidentkandidat inden valget, selvom det var tydeligt, at det aldrig ville ske. De fik tiltrukket sig mediernes opmærksomhed og brød den informationsmæssige blokade, som de statsstyrede elektroniske medier ellers ville gennemføre. Jevhen Martjuk fik stort set "ryddet" højrefløjen for stemmer, således at han med sine 8% fremstod som den eneste reelle støtte, præsidenten kunne vende sig mod i 2. valgrunde, eftersom Kutjma med sine 36% af stemmerne nærmest havde udslettet den nationalistiske fløj i ukrainsk politik, hvorfor de sølle 3-4% nationalisterne fra Rukh fik, ikke ville være nok for Kutjma i 2. runde uden Martjuks vælgere.
    Alliancen mellem Kutjma og Martjuk er i virkeligheden måske det mest positive, der er kommet ud af dette præsidentvalg. Det er en alliance mellem to personer, der har ført en ubamhjertig og ofte meget personlig kritik af hinanden, lige siden premierminister Martjuk blev fyret af Kutjma i 1996. Begge har lige udgivet bøger, hvor de omtaler hinanden i utroligt kritiske vendinger; den får ikke for lidt. Det bliver spændende at se, hvorvidt disse bøger bliver inddraget. Hvis det ikke sker, vil det være en sejr for ytringsfriheden, som har haft og har trange kår under Kutjma.
    Hvis Kutjma vinder på søndag, vil det være takket være Martjuks vælgere og på trods af Kutjmas egen valgstrategi. Hvis Martjuk ellers kan blive hængende på posten som sekretær for det nationale sikkerhedsråd og få gennemført nogle af sine meget lovende planer, bør han gå over i Ukraines historie som en stor politiker, der i en vanskelig situation satte sig udover personlige uoverensstemmelser og ambitioner til fordel for landets bedste.
    Ukraine vil imidlertid næppe ændre kurs væsentligt, hvis Symonenko skulle gå hen og vinde. Det ukrainske kommunistparti har ingen lyst til at påtage sig det tunge ansvar at regere landet uden koncentrationslejre, skueprocesser og et-partisystem. Symonenko vil sandsynligvis overdrage regeringsansvaret til en samlingsregering, hvor en del af de nuværende ministre ville indgå. Men de røde flag med hammer-og segl samt Stalin-Lenin plakater på Symonenkos valgmøder kan ikke undgå at give kuldegysninger.

12.11.99. Kazakhstan sender olie uden om Ukraine

Kazakhstan og Rumænien har indgået en aftale om eksport af olie fra Centralasien til Europa. Olien fra den centralasiatiske stat Kazakhstan vil blive transporteret til den russiske havneby Novorossijsk ved Sortehavet, hvorfra den vil blive sejlet til den rumænske havneby Konstanza. Således vil den kazakiske olie gå fuldstændig udenom ukrainsk territorium, selvom den ukrainske olierute til Rumænien umiddelbart er den nemmeste.

12.11.99. Super-Brian kan bare komme an

Den ukrainske verdensmester i sværvægtsboksning, Vitalij Klytjko, er blevet indskrevet i Guiness' rekordbog som den bokser i verden, som har sendt flest modstandere i gulvet på kortest mulig tid.

12.11.99. Vil Martjuk gøre op med klan-vældet?

"Jevhen Martjuk skal sandsynligvis spille rollen som Den trojanske Hest, som bringer nye folk til magten, der vil være i stand til at neutralisere Leonid Kujtmas nuværende omgivelser, som har

bragt Ukraine ud i økonomisk kollaps. Som bekendt er Ukraines BNP siden uafhængigheden faldet med 65,9% og udgør nu 1/3 af af, hvad det lå på i 1991".
    Således kommenterer den ansete russiske avis Nezavisimaja Gazeta i dag præsident Kutjmas sensationelle udnævnelse af en af sine værste opponeneter og kritikere, Jevhen Martjuk (foto), til den yderst magtfulde post som sekretær for Ukraines nationale sikkerhedsråd. Nezavisimaja Gazetas Kyiv-korrespondent, Viktor Tymoshenko, analyserer Martjuks kommende rolle:
    "I det ukrainske politiske establishments hierarki befinder sikkerhedsrådets sekretær sig øverst. Den nuværende præsidents trofaste og loyale ven Volodymyr Horbulin - raketmand og fra Dnipropetrovsk (ligesom Kutjma, red.), som i næsten 5 år reelt styrede sikkerhedsrådet - er nu fyret. Selvom Horbulin formelt stod lavere end en række af toppolitikerne i Ukraine, var han den ukrainske magtelites grå eminence. Blandt Leonid Kutjmas omgivelser fandtes der ikke nogen mere magtbegærlig, udspekuleret og snu politiker, som til og med kendte de inderste afkroge af sin patrons tanker. Horbulins indflydelse på præsident Kutjma var altomfattende, han formulerede Kutjmas magt, gav den nye kraftige impulser og åndedræt og placerede folk, der var loyale overfor ham, i magtministerierne. I den igangværende præsidentvalgkamp har yngre politikere imidlertid fortrængt Horbulin væk fra magtens tinde.
    Mange iagttagere sammenligner Jevhen Martjuks udnævnelse med de russiske begivenheder i 1996, da Boris Jeltsin udnævnte Aleksandr Lebed til den analoge post, som Martjuk nu har fået, udelukkende for at kunne vinde 2. runde af valget. Jevhen Martjuk er imidlertid i en anden situation. I modsætning til general Lebed kender Martjuk spillets regler i det bureaukratiske konglomerat, som Leonid Kutjma står i spidsen for. Det skyldes ikke mindst, at Martjuk er lidt af en veteran i det ukrainske politiske establishment. Han var chef for sikkerhedstjenesten i 1991-94, vicepremierminister og premierminister i 1995-96, fremtrædende parlamentsmedlem siden 1996 og senest altså præsidentkandidat og en del af "de fires alliance". Selvom Jevhen Martjuk kun fik 5. pladsen ved 1. runde af valget, så har immervæk over 2 millioner ukrainske borgere stemt på ham, hvilket vinder om hans autoritet og politiske vægt.
    Jevhen Martjuks hovedbudskaber under valgkampen var: afkriminalisering af statsapparatet og placering af kompetente og ansvarlige folk i statsadministrationen. Disse opgaver hører under det nationale sikkerhedsråds kompetence, som Martjuk nu er sekretær for.
    De oligarker og klaner, som har støttet Kujtmas genvalg, vil efter hans sejr kræve nye indrømmelser for så vidt angår skattefritagelse og/eller lempelig beskatning, statslige licenser og kvoter, aktier i statsvirksomheder, privatiseringer til sin fordel o.s.v. Eftersom det ukrainske borgerskab, som har støttet Kutjma, er et s.k. comprador-borgerskab, vil de kræve at få overtaget Ukraines bedste virksomheder og banker. De vil med andre ord foreslå Leonid Kutjma et system, hvor klanerne får en sikker og langvarig indtægtskilde ved at stikke sit næb langt ned i statskassen. Skal Leonid Kutjma gå over i historien som den præsident, der gjorde op med klanerne og styrkede Ukraines statslige uafhængighed, bør han nok skille sig af med de kræfter, der reelt har sikret hans sandsynlige genvalg på søndag. Jevhen Martjuk skal sandsynligvis spille rollen som Den trojanske Hest, som bringer nye folk til magten, der vil være i stand til at neutralisere Leonid Kujtmas nuværende omgivelser", afslutter avisen Nezavisimaja Gazeta sin analyse.

13.11.99. 25 massemedier under censur

25 massemedier er kommet under censur og fire journalister er blevet truet: præsidentvalgkampen i Ukraine er skæmmet af alvorlige overtrædelser af ytringsfriheden, hedder det i en pressemeddelelse fra Institut for masseinformation og den ukrainske afdeling af organisationen "Reportere uden grænser", skriver avisen Vetjirnij Kyiv.
    I anledning af præsidentvalget, hvis 2. runde finder sted den 14. november, minder "Reportere uden grænser" om, at i løbet af to måneder af valgkampen er i alt 25 massemedier blevet ofre for forskellige former for pression fra magthavernes side. Talrige journalister er stødt på obstruktion i udøvelsen af deres proffessionelle opgaver: fra nægtelse af akkreditering som journalister til fyringer, og mindst fire journalister er blevet truet fysisk p.g.a. udsendelser, der var kritiske overfor magthaverne.
    Således hævder Zurab Aslania, journalist ved Kharkiv TV-stationen "TV Symon", at han flere gange er blevet truet på livet. "Jeg fik at vide, at jeg ville blive dræbt en måned efter valget", fortalte han den 10. oktober. Politiet truede med at sende hans familie, der stammer fra Georgien men har fået ukrainsk statsborgerskab i 1993, ud af Ukraine. Hans far fik inddraget sit pas, mens hans søster blev truet med fængsel. Zurab Aslania lavede noget research omkring korruption blandt præsident Kutjmas nærmeste omgivelser. Oleksandr Davtjan, præsidenten for "TV Symon", meddelte, at han også var blevet truet over telefonen.
    Fra og med den 4. oktober begyndte Leonid Zverev, som er journalist ved dagbladet Tjornomorski Novyny, og hans familie at modtage talrige trusler. Hans datter blev overfaldet af ukendte gerningsmænd. Ifølge Zverevs kolleger havde disse forfølgelser en direkte forbindelse til hans artikler. Leonid Zverev hævder, at sikkerhedstjenesten tilbød ham beskyttelse, under forudsætning af, at han blev mere loyal overfor de lokale myndigheder. Orest Drul, chefredaktør for avisen Postup, oplyste, at tre ukendte personer den 5. oktober gjorde et forsøg på at trænge ind i hans bolig, efter at hans avis havde bragt en række kritiske artikler om myndighederne i Lviv.
    Den 14. oktober forsvandt tre oppositionelle blade i Luhansk-regionen Rakurs, Nashe Zavtra og XXI Vek fra aviskioskerne. Trykkerierne afviste at trykke bladene p.g.a. deres indhold: opsummering af Leonid Kujtmas præsidentperiode. Dagbladene Tjas (Tjernivtsi), Dialog (Kharkiv-regionen), Novina (Donetsk-regionen) og Dnepropetrovskaja pravda stødte på lignende begrundelser for afslag på at komme i trykken. Forfølgelsen af massemedier kan også have en mere skjult form: skatteinspektion i tide og utide, blokering af bankkonti, sanitær kontrol, uendelige afbrydelser i strømforsyningen... Således oplyste den private TV-station "TV-Symon", at den er blevet kontrolleret 200 gange siden april i år. Serhij Kutsy, præsident Kutjmas betroede medarbejder og rådgiver, dukkede pludselig op som medlem af den landsdækkende private TV-kanal STBs administrative råd. Lige forinden havde STB fået sine bankkonti blokeret af skattevæsenet og blev truet med at få frataget sin sendetilladelse, skriver Vetjirnij Kyiv.
    Pressionen overfor journalister kan også ske i form af "disciplinære sanktioner". Således blev Viktor Borysov, der ledede aktualitetsprogrammet "Pidsumky" på den private TV-kanal "VIKKA", den 18. oktober tvunget til at forlade sit arbejde efter et direkte interview med den oppositionelle præsidentkandidat, Oleksandr Moroz. Programmet "Epicentr" på ukrainsk TV-2 "Studio 1+1", som havde forberedt en afslutningsdebat med deltagelse af alle kandidater, blev aflyst selvsamme dag officielt p.g.a. studiværtens "sygdom", selvom det var klart, at enhver anden dygtig journalist kunne være trådt ind i hans sted. "Reportere uden grænser" mener, at de ovennævnte handlinger i allerhøjeste grad er en overtrædelse af Ukraines internationale forpligtelser, bl.a. dem, der er formuleret i den europæiske menneskerettighedskommission. Derfor har Institut for masseinformation og den ukrainske afdeling af organisationen "Reportere uden grænser" henvendt sig til Europarådet med anmodning om at drage en konsekvens af disse overtrædelser og revurdere Ukraines medlemsskab af Europarådet.
    Dem, der ønsker at vide mere om præsident Kutjmas mediecensur, klik her.

13.11.99. Alle 38 mill. stemmesedler færdige til tiden

Formanden for Ukraines centrale valgkommission, Mykhajlo Rjabets, kunne på en pressekonference i går meddele, at han havde en god og en dårlig nyhed til de forsamlede journalister og valgobservatører. Den gode nyhed var, at det på trods af alle forudsigelser og dommedagsprofetier var lykkedes statens og nationalbankens trykkerier at få færdigfremstillet de ca. 38 mill. stemmesedler, der skal bruges i søndagens valghandling. Den dårlige nyhed var, at CVK manglede 40 mill. Hryvna til udbetaling af lønninger og regninger for udførte arbejder i forbindelse med forberedelsen af 2. valgrunde. Disse penge mente Rjabets burde kunne findes i regeringens reservefond.
Kommunistlederen Petro Symonenko, der den seneste uge op til valget har forsøgt at ændre sit image fra betonkommunist til moderne venstrepolitiker med europæisk tilsnit, fortalte på sin pressekonference i går, at hans parti og de partier, der støtter ham, SPU, PSPU og Bondepartiet, vil opstille valgobservatører på samtlige 33.000 valgdistrikter i Ukraine, og har desuden valgtilforordnede repræsenteret i samtlige 33.000 valgdistriktsbestyrelser og i 225 regionale valgbestyrelser. "Jeg er tilfreds, eftersom KPU og vores allierede vil sørge for en folkelig kontrol med afstemningen, der minimerer muligheden for valgsvindel", sagde den i øvrigt ret velformulerede Symonenko.
Leonid Kutjma mødtes i går med ungdomsorganisationer, der havde stillet sig op udenfor præsidentens administration; ikke for at protestere, men for at udtrykke deres støtte til Kutjmas genvalg og håb om, at han ville sørge for at deres SU blev forhøjet. Kutjma afviste endnu engang at gå ind i en TV-duel med Symonenko. Kutjma begrundede det med, at "Symonenko ikke kan opfylde det han lover vælgerne. Når der ikke er noget nyt i hans program, så er der ingen grund til det [TV-debatten]". Der er ingen tvivl om, at den velformulerede Symonenko havde tværet Kutjma ud i en direkte debat, især fordi den skulle foregå på ukrainsk, som præsidenten stadig har problemer med, mens den Donetsk-fødte Symonenko overraskende nok taler ukrainsk bedre og mere flydende end alle andre ledende ukrainske politikere, bortset fra Natalia Vitrenko.

14.11.99. Statsligt meningsmålingsinstitut spår storsejr til Kutjma

På en pressekonference i fredags kunne repræsentanter for de officielle meningsmålingsinstitutter meddele, at vælgerdeltagelsen i de vestlige og østlige dele af Ukraine vil blive overraskende høj på valgdagen den 14. november, nemlig 81% ifølge de seneste undersøgelser. Disse tal stammer fra en undersøgelse, som Det sociologiske institut under Videnskabernes Akademi gennemførte en uge før valget, fortalte Valerij Khmelko, som er leder af Kyivs internationale sociologiske institut. Valerij Khmelko forsikrede ifølge nyhedsbrevet Svoboda Vyboru de forsamlede, at de målinger, han udgik fra, viste at 50,5% af vælgerne ville stemme på Leonid Kutjma, mens kun 32,5% ville stemme på Petro Symonenko. 2,5% ville stemme mod begge præsidentkandidater, mens 11,5% endnu ikke havde besluttet sig. Blandt de sidstnævnte var 63% tilbøjelige til at stemme på Kutjma, mens kun 5,3% overvejede at stemme på Symonenko, meddelte V. Khmelko.
Disse tal afviger fra de sidste officielle meningsmålinger fra Fonden for Demokratisk initiativer, der gav Symonenko en tilslutning på mindst 40%. Selvom Kyivs internationale sociologiske institut holdt ovennævnte pressekonference fælles med Fonden for Demokratisk initiativer, fremgår det ikke af artiklen, hvorvidt der blev forsøgt gjort rede for, hvordan der kunne opstå så relativt store afvigelser i de to meningsmålingsinstitutters vurdering af Petro Symonenkos tilslutning.

14.11.99. Kutjmas væsentligste kvalitet: det mindste onde

Iryna Bekeshkina, valgekspert ved Fonden for Demokratisk initiativer, "er alvorligt bekymret for", at hendes undersøgelser har vist, at venstrefløjens vælgere i højere grad end højrefløjens vælgere mener, at deres kandidat repræsenterer deres interesser. Således stemte 63% af Symonenkos vælgere på ham, fordi de mente, at han ville varetage deres interesser og kun 5% fordi de mente, at han havde de bedste vinderchancer. Hos Kutjma er det lige omvendt: 78% stemte på ham, fordi han havde de bedste vinderchancer og hele 87% stemte på Kutjma, fordi de så ham som det mindste onde. Det fremgå ikke, hvor mange af Kutjmas vælgere, der stemte på ham, fordi de mener, at han varetager deres interesser bedst.

14.11.99. Officielle exit-poles kl. 14.00: Kutjma får 59%

Et exit-pole foretaget af Fonden for Demokratisk initiativer og Kyivs internationale sociologiske institut kl. 14.00 på grundlag af 6.000 tilfældigt udvalgte vælgere adspurgt efter, at de havde været ved stemmeurnerne, viste, at Leonid Kutjma ville få 59% af stemmerne, Petro Symonenko - 36%, mens 5% svarede, at de havde stemt imod begge kandidater. '
En tilsvarende exit-pole foretaget ved præsidentvalgets 1. runde den 31. oktober gav Kutjma 41%; mens Kutjmas endelige resultat blev 36,5% i første valgrunde.

15.11.99. 55% af stemmerne optalt: Kutjma - 56%, Symonenko - 37%

Den centrale valgkommission i Kyiv offentliggjorde natten til den 15.11.99. løbende informationer fra optællingen i de enkelte kredse. Omkring midnat ukrainsk tid kan man konstatere, at Leonid Kutjma har vundet en sikker sejr over sin kommunistiske udfordrer Petro Symonenko. Med over halvdelen af stemmerne optalt står Kutjma stabilt til 56%, mens Symonenko kun får 37% af stemmerne. Dermed er afstanden mellem de to øget i forhold til 1. runde af præsidentvalget, hvor Kutjma fik 36% og Symonenko 22% af stemmerne. Kutjmas sejr kom i stand først og fremmest takket være en næsten enstemmig opbakning til ham i de vestligste dele af landet, samt sejre i de tre folkerigeste regioner - Kyiv by, Donetsk og Dnipropetrovsk. I de vestlige regioner Ivano-Frankivsk, Lviv og Ternopil stemte ca. 90% på Leonid Kutjma og kun 4-5% på Petro Symonenko. I Kharkiv-regionen er der næsten dødt løb mellem de to kandidater. Symonenkos største sejre ligger i Poltava og Vinnytsa-regionerne, hvor Kutjma ellers har indsat nye guvernører efter skuffende valgresultater i 1. valgrunde. Valgdeltagelsen i 2 valgrunde var på 73% - 3% over 1. valgrunde. Valgdeltagelsen var højest i de vestligste regioner, som allermest enstemmigt bakkede Kutjma op. Den laveste valgdeltagelse konstateres i hovedstaden Kyiv, Odessa og den autonome republik Krim.

15.11.99. Frygt for fortiden giver Kutjma overraskende stor sejr

Det er åbenbart lykkedes præsident Kutjmas valgkampagne at manipulere så meget med den offentlige mening, at et flertal på 56,3% af vælgerne valgte den siddende præsident Leonid Kutjmas tvivlsomme reformer fremfor at risikere at vende tilbage til kommunismens mørke, som Ukraine bestemt ikke har de bedste erfaringer med. Det ukrainske kommunistparti har ikke ligefrem gjort de sværere for Kutjmas statsdrevne og statsbetalte propagandamaskine at male fanden på væggen, idet det ukrainske kommunistparti siden sin genopstanden i 1993 ikke har gjort nogle forsøg på at tage afstand til de forbrydelser, som dets forgængere rent faktisk har begået mod det ukrainske folk. I modsætning til resten af Østeuropas tidligere kommunistiske partier, har det ukrainske hverken skiftet navn, symbolik eller program i tyve år. At den flegmatiske og nærmest tillidsvækkende kommunistleder Petro Symonenko er meget svær at forestille sig i rollen som en ukrainsk Lukashenko (diktator i nabolandet Hviderusland) har langtfra været nok til, at de autoritetstro ukrainere ville turde løbe risikoen ved at give hans blodbestængte parti herredømmet over det udøvende magtapparat i de næste fem år. Så hellere Kujtma, som folk kender som den, under hvis ledelse flertallet af befolkningen har oplevet et af historiens største nedgange i levestandarden samtidigt med, at nogle ganske få er blevet mangemillionærer. Det er lykkedes denne nyrige 5% af befolkningen at pådutte resten af deres medborgere, at fem år statsautoriseret tyveri er knapt så slemt som udsigten til en gentagelse af 70 års kommunistisk tyranni. Selvom den ukrainske opposition af al kraft forsøgte at undgå en gentagelse af de russiske præsidentvalg for tre år siden, var de lige akkurat det samme scenarie, det lykkedes Leonid Kutjma at manipulere sig frem til, og endda med en større sejr til følge end Jeltsins i 1996. Men Kutjma har på den anden side heller ikke sendt kampvogne mod sit eget parlament eller bragt død og masseødelæggelse over sit folk, som Jeltsin har gjort i Tjetjenien.
Ret vigtigt for Kutjmas sejr har formentlig også været, at han efter den første valgrunde udpegede en af sine værste kritikere, ex-præsidentkandidat Jevhen Martjuk, til den magtfulde post som sekretær for det nationale sikkerhedsråd. Martjuk og Kutjma har gennem de seneste tre år og især under valgkampen bekæmpet hinanden med alle tilrådighedsstående civiliserede midler: dvs. presse, TV og bøger. De af Kutjma kontollerede massemedier har enten fortiet Martjuks eksistent eller kørt en decideret hetz mod ham. Martjuk grundlagde for tre år siden avisen Den, som er den mest Kujtma-fjendtlige avis i Ukraine. For Kutjma har det sikkert været en bitter pille at sluge, at han var nødt til at indrømme Martjuk en så fremtrædende placering. Men dermed viste Kutjma, at han også kan være åben overfor kritik.

15.11.99. 100% af stemmerne optalt

	stemmer	%
Leonid Kutjma	15.870.207	56,25
Petro Symonenko	10.670.211	37,80
mod begge	970.433	3,44
ugyldige stemmesedler	705.874	2,51

Valgdeltagelsen blev på 74% (28.212.000 vælgere), hvilket er 4% mere end i første valgrunde.

15.11.99. Kommunister klager over valgsvindel i Donetsk

Donetsk-regionen er den mest folkerige region i Ukraine og samtidig en af de mest kriseramte med en kæmpe arbejdsløshed og fald i levestandarden i løbet af Kutjmas embedsstid. Det skorter således ikke på utilfredse vælgere her tæt ved den russiske grænse. I første runde af præsidentvalget fik præsident Kutjma kun 2. pladsen i denne nøgleregion efter kommunistlederen Symonenko. I går lykkedes det imidlertid Kutjma at få tilslutning fra hele 53% af vælgerne, mens rivalen Symonenko kun fik godt 40% i en region, der anses for at være en af de mest pro-kommunistiske i hele Ukraine. Det kan undre, at Symonenkos stemmetilvækst i et rødt område som Donetsk blev væsentlig mindre end i landet som helhed. I naboregionen Luhansk, der minder en hel del om Donetsk, men blot er mere tyndtbefolket, fik Symonenko således 53%.
En del af forklaringen på Kutjmas overraskende valgsejr i Donetsk er ifølge repræsentanter for kommunistpartiet: valgsvindel. Således har parlamentsmedlem fra kommunistpartiet, Georgij Popov, klaget til indenrigsminister Jurij Kravtjenko over, at politifolk i Donetsk på et af valgstederne har overfaldet Petro Symonenkos repræsentant, Ljubov Fedorenko. Derudover har en politimand fra byen Donetsk's Petrovsk-politidistrikt anholdt medlem af valgbestyrelsen, Viktor Zadkevitj, blot fordi denne havde afsløret en person, som kastede et bundt ekstra stemmesedler ned i stemmeurnen. I valgdistrikt nr. 98 (Donetsk) anholdt politiet kl. 13.30. valgobservatør Serhij Mazolevsky, efter at denne havde udfærdiget tre klager om overtrædelse af valgloven. Politifolk har desuden forhindret Petro Symonenkos repræsentant, S. Iljin, i at komme ind på et af de territoriale valgdistrikter.

15.11.99. Vestukraine og Kyiv afgør valget til Kutjmas fordel

Det er de syv vestukrainske regioner: Volyn, Zakarpatja, Ivano-Frankivsk, Lviv, Rivne, Ternopil og Tjernivtsi, der er hovedårsagen til præsident Leonid Kutjmas store valgsejr ved præsidentvalget forleden. Leonid Kutjma hentede næsten 1/3 af sine stemmer i de syv regioner, som befolkningsmæssigt kun udgør knap 20% af Ukraines befolkning. Den siddende præsident fik en helt overvældende tilslutning i denne mest nationalt-bevidste og mere europæisk-prægede del af Ukraine. F.eks. stemte halvanden million vælgere på Kutjma alene i Lviv-regionen. Det er mere end præsidenten fik i Dnipropetrovsk og Donetsk. En væsentlig faktor, der bidrog til Vest-ukraines relativt store vægt ved dette års valg, blev den store valgdeltagelse her modsat i resten af landet. Også hovedstaden Kyiv, der altid har været mere nationalistisk end resten af landet, stemte overvældende på Kutjma, omend valgdeltagelsen her kun var på 50% - den laveste blandt Ukraines 27 regioner.

Hvem vil De stemme på i 2. runde af præsidentvalget?	stemmer	%
Leonid Kutjma	83	27,8
Petro Symonenko	84	28,1
Vil stemme imod begge	96	32,1
Vil ikke stemme	36	12
I alt	299	100