slags administrerende direktør for Ukraines parlament. Han er en
af Ukraines mest magtfulde personer. Selvom der er iagttagere, der mener,
at Volkovs indflydelse hos Kutjma i virkeligheden er aftagende. Rygter
vil vide, at Kutjma fik et chok, da han under besøget i USA i februar
i år fik besked om, at dette lands myndigheder havde udstedt et indrejseforbud
mod Volkov og i det hele taget anså det for nødvendigt at
mindske hans indflydelse. Volkovs loyalitet overfor Kutjma er dog veldokumenteret.
Det begyndte i 1994, da Volkov var leder af Kutjmas præsidentvalgkamp,
der som bekendt bragte Kutjma ind i præsidentbygningen på Bankova-gaden.
Under præsidentvalget sidste år var Volkov på ny leder
af Kutjmas succesfulde kampagne. Det var også Volkov, der tog initiativ
til folkeafstemningen den 16. april, som blev en kæmpesejr for Kutjma
omend med uklare følger. Men netop dette initiativ skabte et ikke-kommunistisk
flertal i Verkhovna Rada for første gang siden Ukraines uafhængighed.
Volkov menes at kontrollere fonden "Social beskyttelse", der finansierer
valg og folkeafstemninger. En artikel
det britiske Financial Times i marts i år satte ham i forbindelse
med brugen af IMFs kreditter til at spekulere i de ukrainske statsobligationer.
Det skete formentlig med præsident Kutjmas medvidende i 1998; muligvis
i forbindelse med august-krisen. Det hævdedes i artiklen, at gevinsterne
blev strøget af selskaber, som kontrolleres af Oleksandr Volkov.
Det er ikke utænkeligt, at en del af gevinsten senere blev kanaliseret
iVolkovs fond "Social beskyttelse". Det var netop
denne fond, der i høj grad sikrede Kutjma valgkamp.
Præsident Kutjma har fremsat et lovforslag i parlamentet om legaliseringen
af lyssky kapital. Forfatningsdomstolen har indledt behandlingen af præsidentens
ændringsforslag til Ukraines forfatning [baseret på folkeafstemningens
resultater]. Det betyder [formentlig] at præsidenten har truffet
følgende beslutning: der skal være nyvalg til Radaen, og dem
der skal vælges ind i den 15. Rada bliver legaliserede lyssky elementer.
Det skal ske via den afprøvede brug af det [præsidenten underlagte]
administrative apparat (i post-sovjetisk slang: "adminresurs").
Præsidenten har åbenbart konkluderet: den nuværende Rada
vil under ingen omstændigheder godkende hans forfatningsændringer
- derfor kræves der et nyt parlament. Hvis man ikke straks tager
"adminresurs" i brug, kan dens effekt hurtigt svækkes.
"Adminresurs" kan imidlertid kun fungere, hvis finansieringen
er i orden. Det skal være en stor kapital, der er underlagt præsidenten
personligt. Det må være baggrunden for det pludselige ønske
om at legalisere de lyssky kapitaler, dvs. få dem til at vende tilbage
til Ukraine under de stedlige retsstrukturers (politi, statsadvokatur og
sikkerhedstjeneste, red.) beskyttelse. Den kunstigt fremkaldte efterårskrise
i økonomi-, energi-, fødevaresektorerne m.v. skal sikre den
lavest mulige pris for at købe vælgerkorpset, hvilket i og
for sig er hovedforudsætningen for "adminresurs"'s effektivitet.
De nylige borgmestervalg i Vinnytsa og Mykolajiv gav sejr til adminstrationens
kandidater på baggrund af en meget lav vælgeraktivitet og manipulation.
Ganske vist syntes der at være sket en "smutter" ved valget i Zaporizhja,
men det blev til gengæld udnyttet til at udskifte guvernøren
- den ofte uforudsigelige Kuratjenko med Oleksandr Volkovs mand Kutjerenko.
Planen om at legalisere den lyssky kapital fremlagde
præsidenten allerede i februar. Retsstrukturerne kunne glæde
sig til den politiske stabilitet, som ville gøre det muligt at anvende
den tilbagendte kapital til at privatisere de vigtigste dele af statens
ejendom. Hvor denne plan før folkeafstemningen var en slags lokkemiddel
overfor kapitalstærke interesser, som præsidenten stadig var
afhængig af, så er situationen i dag væsentligt anderledes.
Der er ingen kræfter i parlamentet der længere nyder den fornødne
tillid hos præsidenten. Det nye parlament skal bestå af personer,
der er totalt afhængige af Kutjma. Hvis planen om legaliseringen
af den lyssky kapital lykkes, så vil de legaliserede skyggekapitalister
reelt være underlagt Kutjma-apparatets kontrol.
I februar lod Kutjma enddu som om, at de legaliserede
skyggekapitalister i Ukraine ville kunne konkurrere med udenlandske investorer.
Denne illusion er der vel ingen, der længere nærer. Den eneste
veludviklede refleks hos de såkaldte udenlandske investor er overfølsomhed
overfor politiske risici og korruption. Derfor har den udenlandske investor
ikke alene mistet tilliden til Ukraine, men har også fået en
god immunitet overfor de officielle "opfordrere" fra Kyiv, bag hvis rygge
netop de politiske risici og korruptionen tydeligt ses. Kutjma har derfor
brudt med investorerne og med den politiske nødvendighed af at beskytte
deres interesser på det lovgivningsmæssige og administrative
plan. Nu er han så gået i gang med at fjerne grundlaget for
pro-vestlige reformatorer som [premierminister] Jusjenko. Inden længe
kan Kutjma handle fuldstændigt frit uden hensyntagen til de unødvendige
demokratiske processer, menneskerettigheder og andre rudimenter fra uafhængighedens
tidlige år.
Præsidenten står nu derfor kun foran
én opgave, der imidlertid kan tage lidt tid: at skabe sit eget enheds-kvasiparti,
som skal ind i parlamentet. Et sådant "parti" under det utroligt
nye og originale navn "Centrum" er tilsynelande ved at blive oprettet.
Lederen af partiet er Andrij Derkatj (foto),
der
er søn til sikkerhedspolitiets chef, Leonid Derkatj. Partiet "Centrum"
bliver nok arvtager til partiet "Zlahoda" (Enhed, red.)/ NDP. Adgansbilletten
til "Centrum" bliver accepten af præsidentstyre og præsidentens
forfatningsændringer. Det underliggende slogan bliver: Den der ikke
er med Kutjma er imod ham og vil straks blive hældt ud på historiens
losseplads. Og hvis SDPU
(o) tidligere groft sagt kunne tillade sig at spytte på "Zlahoda"/NDP,
så vil det samme ikke kunne lade sig gøre nu. Det gælder
også hr. Volkov. og hans "Demokratisk
Union". Oligarkerne kan sandsynligvis også glemme alt om drømmen
om de frie valg og et sikkert liv som senatorer i et kommende Overhus.
Men spørgsmålet der står tilbage
ubesvaret er: Hvordan kan Kutjma udskrive nyvalg [indenfor forfatningens
rammer]? De fleste iagttagere er tilbøjelige til at være enige
om, at det næppe vil lykkes Kutjma at fremkalde et nyvalg indenfor
den nuværende forfatnings rammer. Præsidentens seneste beslutninger
tyder dog på, at han nu definitivt blæser til angreb. Præsidenten
har vendt de vestlige investorer og Vesten ryggen. Hermed har han heller
ikke længere brug for at holde god mine til slet spil udadtil. Nu
kan han pleje sit image som en såret patriot med "ambitiøse
pan-ukrainske interesser", som Jusjenko udtrykker det, der er træt
af omverdenen. Selv de mest officielle massemedier var meget frigjorte
under belysningen af præsident Clintons besøg i Ukraine. For
at presse præsidentens lovstridige handlinger gennem forfatningens
minefelt skal de selvsamme massemedier nok sørge for at gøre
det med parlamentet, som ikke engang Sodoma gjorde med Gomora: de konstante
påmindelse til befolkningen om, at Verkhovna Rada ikke ønsker
at implementere folkets vilje (forfatningsændringer, red) blev allerede
indledt af UTN (TV-1) den 15. juni. Formålet synes klart: at jage
samtlige rester af de skræmte investorer ud af Ukraine, så
de ikke forstyrrer den legaliserede ukrainske skyggekapital.
Den anti-parlamentariske kampagne bør formentlig
indledes så hurtigt som muligt, for at overdøve de spæde
og ikke særligt udbredte Internet-meddelelser omkring Lazarenkos
og det amerikanske justitsvæsens mulige
afsløringer af præsident Kutjmas og hans familiemedlemmers
ulovlige konti i USA.
Alle de ovenomtalte planer efterlader endnu et spørgsmål:
Hvad skal vi i Ukraine med institutter som loven, Forfatningen, parlamentet,
domstolene o.s.v., når de alligevel er afhængige af præsidenten?
Hvem siger da, at de fortsat eksisterer? I stedet for disse kategorier,
som præsidenten selv forleden antydede, vil vi snart få Hans
Kongelige Højhed Hensynet Til Den Nationale Sikkerhed at se. Derfor
er man i de politiske kredse endnu i tvivl om, hvem der "afslørede"
Andrij Derkatj i den Berezovskij- kontrollerede russiske
avis Nezavisimaja Gazeta som ex-KGB og Kutjmas efterfølger
("Vores ukrainske Putin") og hvorfor.
Kutjmas dekret om legaliseringen af lyssky kapital
skal formentlig ses på baggrund af skandalerne i de vestlige aviser
omkring Ukraines ulovlige brug af Den internationale Valutafonds penge,
det omfattende tyveri af russisk gas samt den amerikanske regerings indrejseforbud
udstedt imod flere af de ledende oligarker i Ukraine. Ukraine mangler desperat
kapital til at få statsbudgettet til at balancere. Derfor er det
i og for sig et rigtigt - men naivt - skridt at forsøge at lokke
sine egne kapitalister til at investere pengene i ukrainsk økonomi.
Det er endnu uklart, hvor mange af de lyssky ukrainske kapitaliser, som
egentlig har benyttet sig af tilbuddet om at få sine penge legaliseret
mod at anbringe dem i Ukraine.
Tymoshenko (talte ukrainsk):
Jusjenko-regeringen adskiller sig væsentligt
fra andre regeringer ved, at den ikke er til at korrumpere, og den vil
ikke føre lobbyvirksomhed for andre erhvervsinteresser
end de statslige. Igennem mange år var producenterne af elektriciteten
reelt fjernet fra pengestrømmene. Producenten eksisterede for sig
selv, mens pengestrømmene blev tilbage i den lyssky sektor. Som
følge heraf er næsten alle hovedfondene og normale handelsforbindelser
ødelagt...
Krisen i brændsels-og energisektoren [som
der hele tiden tales om] eksisterer i dag; men det er de lyssky strukturers
krise, som hver eneste dag mister deres lyssky indtægter p.g.a. regeringens
kvalificerede arbejde.
Da Jusjenko-regeringen kom til, skete 98% af afregningerne
i "Naftohaz Ukrajiny" v.h.a. clearinger, og samtlige
pengestrømme blev brugt til at opbygge slagskraftige lyssky strukturer.
Bare i løbet af maj 2000, efter at regeringen havde fjernet samtlige
mellemhandlere og dermed givet dødsstødet til alle disse
lyssky strukturer, så har vi for første gang i det uafhængige
Ukraines historie fået indbetalt 94,2% af pengene for den solgte
gas ind på "Naftohaz Ukrajiny"'s konto. Det er penge, som vi har
fjernet fra den lyssky sfære.
Hvad angår [det statslige selskab] "Ukrnafta"
- så har regeringen i mange år solgt distributionen af olie
til visse strukturer til priser, som var næsten det halve af den
gennemsnitlige markedspris. Prisforskellen udgjorde på et år
næsten 1 mia. Hryvna (ca. 200 mill. USD). Regeringen har i realiteten
stoppet de lyssky strukturer i denne sfære, hvorfor de kredse, der
tidligere fik olien til distribution, nu har mistet denne milliard.
Atomkraftværkernes el-produktion var i en
meget kritisk forfatning. Efter regeringens tiltag, har [det statslige
selskab] "Enerhoatom" fået 300 mill. Hryvna ind på sin konto.
Hvem fik disse penge tidligere? I dag afregner vi hver eneste dag for den
gæld for nyt atombrændsel, som disse lyssky strukturer har
skabt.
Det er alment kendt, at Surkis kontrollerer
“Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”. Netop denne bank begyndte i februar i
år at benytte sig af lyssky transaktioner, som også blev anvendt
i 1993. De ser sådan ud: Banken yder et lån [til "Enerhoatom"]
til en meget høj rente med pant i elektricitet til en næsten
gratis pris pr. enhed. Desuden aftales der en morarente på 1% dagligt,
og via en underhåndsaftale med "Enerhoatoms" ledelse bliver lånet
ikke tilbagebetalt. Morarenten løber op og elektriciteten bliver
næsten til ingen værdi afdraget som betaling. Dette skema har
ikke alene ødelagt "Enerhoatom"s arbejde, men også skabt en
gæld på 6 mia.
Og jeg har mere: Ud af de 27 regionale energiselskaber
[oblenerho], som skal opkræve penge fra forbrugerne og overføre
disse penge til el-producenterne, er 10 selskaber enten privatiseret eller
befinder sig i administration hos visse lyssky foretagender. Tidligere
overførte disse oblenerho kun 7% af værdien af den forbrugte
elektricitet til staten, mens de statslige oblenerho betaler fra 60 til
98%.
Ifølge Invest-Gazeta så kontrollerer
Surkis Sumy-oblenerho, Prykarpatja-oblenerho, oblenerho i Tjernihiv, Kherson,
Kirovohrad, Poltava, Lviv, Ternopil. Hovedproblemet består i, at
de privatiserede oblenerho opkræver 90% af forbrugernes penge, men
overfører kun 4-7% [til producenterne]. De resterende penge havner
ikke hos producenterne. Derfor har producenterne ikke kunnet købe
brændsel, afregne med minearbejderne og er ikke i stand til at sikre
den nødvendige el-forsyning. Og når der ikke er brændsel
nok, så bliver hele regioner automatisk koblet fra el-forsyningen.
Så længe disse 10 oblenerho overfører pengene til udlandet,
vil vi aldrig kunne standse de ukontrollerede strømafbrydelser.
I fem måneder har regeringen nu kæmpet
for at pengene skal overføres direkte til producenterne. Men ingen
af vores henvendelser til Rigsadvokaten eller Det nationale sikkerheds-og
forsvarsråd hjælper. De svar regeringen får er: vær
venlig at skabe økonomiske virkemidler overfor de privatiserede
oblenerho. Hvordan kan vi i dag stoppe de åbenlyse tyverier? De penge,
som ikke når frem til energiproducenterne og kulminerne - det bærer
den person, der er tilstede i studiet i dag, ansvaret for.
Surkis (talte russisk):
Surkis kaldte Tymoshenkos ord for et "spektakel"
og hende selv for "en fremragende skuespiller", som de bedste ukrainske
teatre må savne.
I starten besluttede Surkis sig for at demonstrere
sin egen selvkontrol og erklærede, at han i alle de fem måneder
siden Tymoshenko kom ind i regeringen "tav bevidst for ikke at destabilisere
situationen i regeringen og i flertallet". "Jeg mener, at min position
er gentelman-agtig".
"Når [Tymoshenko] siger, at regeringen ikke
er korrupt og at man ikke kan købe den, så prøv at
se - hun ankom i to biler, med sikkerhedsvagter. Med hendes opgivne 11
eller 13 tusinde Hryvna - er dette også korrupte handlinger". Herefter
sagde Surkis et par ord som skulle illustrere, at Tymoshenko ikke havde
brug for sikkerhedsvagter. Han blev endnu mere forarget over den kendsgerning,
at Tymoshenko med hendes beskedne indtægt er i stand til "ikke alene
at se elegant ud", men også "sende sin datter i skole i udlandet
og forære biler til redaktioners jubilæer".
Surkis erklærede, at han har tænkt sig
at sagsøge hende for oplysningerne om hans kontrol med oblenerho.
"Når jeg får båndoptagelsen, så vil jeg sagsøge.
Altsammen bygger på gætterier, på en en vanrøgt
af mig, det parti og den fraktion, som jeg repræsenterer".
"Ja, jeg har en tilknytning til energisektoren,
men på samme måde som De, som en borger, der forbruger energien
i sin lejlighed. Ja, jeg har den ære at være aktionær
i “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”, og det er en fremgangsrig bank til
forskel fra [banken] "Slovjanskyj"".
Han fortalte endvidere, at han, den dag Tymoshenko
blev udnævnt, opstillede en dieselmotor på "Dynamo Kyiv"s base
i Kontja-Zaspi, fordi han "allerede dengang forstod, hvad Tymoshenkos arbejde
som kurator for brændsels-og energikomplekset ville føre til".
"Jeg mindes en samtale jeg havde
med Pavlo Ivanovytj
Lazarenko
i 1998", fortsatte Surkis. "I en af vores private samtaler sagde han: "Denne
Julia! Hvis Julia-tøsen ikke havde tvunget mig til at blive monopolist
på gasmarkedet, så kan det være, at min skæbne
var blevet anderledes".
At dømme på Surkis var det dæmonen
Julia Tymoshenko, der tvang selveste Pavlo Lazarenko til at træde
ind på den forkerte vej. At hun med andre ord var årsagen til,
at han nu sidder i fængsel i USA.
"Jeg vil gerne vende tilbage til 1996-97, da Tymoshenko
og hendes herre førte 2-3 mia. USD ud af Ukraine og landets mest
rentable virksomheder. Det blev grunden til Lazarenkos anholdelse. Jeg
ville foreslå Tymoshenko at tage til Schweiz sammen med mig (efter
sigende har hun et indrejseforbud til Schweiz), og derefter til Amerika,
hvor hun efter sigende vil blive afkrævet forklaring i Lazarenko-sagen.
I dag er vi nødt til at tale om, hvordan vi kan få de penge,
som er blevet hvidvasket ud af landet med Pavlo Lazarenko. Vi er nødt
til også at tale om de 1,5 mia. Hryvna, som statsbudgettet står
til at få tilbage ifølge Voldgiftsdomstolens afgørelse
i sagen mod konsortiet "Ukraines
Forenede Energisystemer" (som Tymoshenko stod i spidsen for. red.), om
den 350 mill. USD store gæld til Ruslands forsvarsministerium, om
de næsten 100 mill. de skylder "Gazprom" og om de flere 100 millioner
USD gæld til den statslige reserve. De penge kunne passende anvendes
til at dække pensioner og manglende løn til offentligt ansatte".
"Jeg vil gerne sige, at det af Tymoshenko udarbejdede
program "Ren energi" bliver udført med langtfra rene eller ærlige
handlinger fra hendes og hendes kumpaners side. Den strålende situation
i brændsels-og energisektoren, som Tymoshenko taler om, er at der
kun arbejder 29 energiblokke ud af 98 i de 4 energigenererende selskaber
- der er ingen gas, ingen dieselolie. Tymoshenkos overvågning har
ført til, at "Enerhoatom" i første kvartal i år har
mistet 500 mill. USD. Men jeg er sikker på, at Tymoshenko vil stå
til ansvar for sine handlinger".
Herefter fremsatte Surkis nogle generelle erklæringer
om, at han var en legal millionær, der angav sine indtægter,
betalte skat og gav folk arbejde, og hvis det var at være oligark,
ja så var han en oligark.
Tymoshenko:
Min tilstedeværelse i regeringen irriterer disse mennesker, fordi
jeg i så udstrakt grad forstår hele systemet bag de lyssky
skemaer, fordi jeg selv engang sagde nej til at lave forretninger i et
land, hvor der ikke er normale betingelser for at lave forretninger. Disse
mennesker er irriteret over, at jeg hver eneste dag rent faktisk standser
den lyssky sektors arbejde. Alt dette hysteri i pressen og i TV skyldes,
at disse mennesker mister deres, mens staten får sit.
Jeg vil ikke lade en eneste dag eller et eneste
minut gå til spilde, fordi jeg ikke ved, hvor lang tid jeg har tilbage
i regeringen for at rense mit Ukraine.
Surkis:
De har måske altid levet i overensstemmelse med vores lands love?
Hvad så med anholdelsen i Zaporizhja med de ikke-deklarerede titusindvis
af dollars og flere dage tilbragt i cellen?
Efter dette slag, begyndte Tymoshenkos hage at ryste
og tårerne var lige ved at vise sig i øjnene.
Tymoshenko:
Mens jeg har siddet i parlamentet, har der ikke været en eneste
sag om "Ukraines Forenede Energisystemer". Alle søgsmål blev
vundet, og der var ingen klager fra Rigsadvokaten. Men ligeså snart,
at jeg gik i gang - så blev hele selskabets virke på ny endevendt
- [min] stedfortræder Syvulskyj blev på ny sat bag træmmer.
I dag begynder og afslutter alle lige fra vagter, chauffører, rådgivere
og assistenter deres dag hos Rigsadvokaten.
Surkis:
Hvad med den modige mand Tulub,
som De fik afskediget, som De ikke gav lov til at arbejde. Han var professionel,
en mand med ære og moral, en person som forsøgte at bringe
orden i sagerne i denne sfære. De har ødelagt energisektorens
grundlag.
Tymoshenko:
Jeg kan godt forstå Surkis' bekymring for Tulub. I løbet
februar gennemførte de privatiserede oblenerho clearingoperationer
til en værdi af 600 mill. Hryvna med “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank
A/S”. De penge blev brugt til at købe obligationer. Denne operation
blev gennemført under ledelse af [Tulubs] brændsels-og energiministerium.
Staten mistede hermed 650 mill. Hryvna.
Jeg fik da besøg af Surkis' folk, som bad
mig om ikke at standse denne clearingsoperation, og tilbød tilgengæld
for det at stoppe sagerne mod "Ukraines Forenede Energisystemer" og lukke
straffesagen mod Syvulskyj. Men denne regering lader sig ikke købe.
Hvis situationen opstår, så vil jeg
ikke gå på eget initiativ; for jeg vil ikke give klanerne den
tilfredsstillelse. Surkis og Co.'s anstrengelser, som har ført en
sand medie-kampagne imod mig, forbliver frugtløse. Hvis jeg går,
så vil en anden før eller siden tage sig af det.
Til gengæld for ophævelsen af folkedeputeret Mykola Agafonovs parlamentariske immunitet vedtog Radaen med et stort flertal regeringens lovforslag om ændringer til loven om el-energi. De folkevalgte støttede Julia Tymoshenkos forslag, som insisterede på, at pengene fra el-forbruget skal overføres til de regionale selskaber som står for fordelingen af energien, for derefter at blive overført til statsbudgettet. Det bliver "Rigsrevisionen", der skal kontrollere pengestrømmen. Tymoshenko kommenterede efterfølgende beslutningen: "Hvis loven bliver underskrevet og træder i kraft, vil ikke en eneste kopek, som tilhører el-producenten, blive tilbage hos mellemhandlerne eller blive overført til udlandet. Vi har i regeringen omsider fået chancen for at etablere en virkelig god statsregulering af energisektoren, hvilket ikke vil stå i vejen for normale markedsmekanismer, men vil stå i vejen for tyveri. Vi er sikre på, at vi om maksimalt en måned vil kunne standse alle strømafbrydelser i folks boliger".
Desuden vedtog Radaen i 1. behandling loven om privatiseringen af Ukrainsk
Telekom samt regeringens budgetresolution.
I ukrainske politiske kredse er antagelsen om, at præsident Leonid
Kutjma først og fremmest bekymrer sig om bevarelsen
af sin egen lyssky kapital, ikke ny. Det er teorien om, at præsidenten
til det formål ønsker at skyde langt hovedparten af sin families
skjulte indtægter i en af Ukraines mest profitable virksomheder -
Ukrainsk Telekom (UkrTelekom) - heller ikke. Visse politikere formoder,
at Kutjma har tænkt sig at gøre det gennem joint-venture selskabet
"Kyiv-STAR", hvor præsidentens datter arbejder. "Kyiv-STAR" er grundlagt
via et skuffeselskab for penge, der er ført ud af Ukraine. Andre
politikere erklærer ligefrem fra parlamentets talerstol, at privatiseringen
af UkrTelekom lobby'es med det formål at overdrage dette selskab
til den russiske forretningsmand Tumanov. Tumanov er slægtning til
Kutjma hustru, den russisk-fødte Ljudmyla.
Hvorom alting er så er det første skridt
i "den store plan" taget. Verkhovna Rada har omsider vedtaget loven
om særlige forhold ved privatiseringen af telekommunikationsgiganten
UkrTelekom. Det skete i torsdags efter 1. behandling. Nu mangler
man lige at lave en givtig investering og derefter grundlægge et
sådant magtsystem, som kunne tillade Leonid Kutjma at udpege en efterfølger,
som ville være i stand til at garantere præsidenten en alderdom
i velstand og sikkerhed.
Men hvis den nuværende præsident ikke
personligt er involveret i korruption, hvordan kan man så forklare
den omstændighed, at han ved hjælp af sine omgivelser hele
tiden prøver at begrænse parlamentarismen og indføre
et diktatur? Der er ingen grund til at tvivle på, at den nylige folkeafstemningikke
opstod på folkets initiativ. Men den efterfølgende plan om
forfatningsændringer er ikke gået helt, som Kutjma havde ønsket
det. Og i dag forsøger præsidenten for enhver pris at forhindre
vedtagelsen af det alternative forslag til en forfatningsændring.
Lige fra pression mod Forfatningsdomstolen (som behandler forslagene til
forfatningsændring) til hetz mod parlamentet - Radaen. Det har oppositionelle
politikere allerede snakket om. Det der overrasker allermest er imidlertidigt
den kynisme, hvormed det statskontrollerede TV UT-1 ved hjælp af
nikkedukker i form af "vælgerråd" "forlanger at implementere"
kun de formuleringer, som blev fremsat i spørgeskemaet op til folkeafstemningen.
Lægges der hermed op til nye forfatningsstridige dekreter fra præsidenten
eller en ny folkeafstemning?
Det er ikke godt at vide. Men der er mere spændende
ting:
De dokumenter, som Den centrale Valgkommission opbevarer,
og som gik forud for organiseringen af april- folkeafstemningen, giver
anledning til at postulere eksistensen af en stor sammensværgelse.
Protokolerne fra de vælgermøder fra forskellige dele af landet,
hvor initiativgrupperne til indsamlingen af underskrifter til støtte
for folkeafstemningen blev oprettet, er ens som var de kopieret. Den samme
tekst går igen hele tiden, ganske vist med nye navne, naturligvis.
Lige fra Dzhankoj til Poltava. Indholdet af protokollerne er følgende:
Den og den talte og "sagde, at han foreslår at gennemføre
en landsdækkende folkeafstemning til støtte for Ukraines præsidents
initiativer med følgende spørgsmål...". Alle seks spørgsmål
bliver herefter remset op med ens præcision.
Disse kendetegn, uanset at der findes andre hemmeligtstemplede
informationer, bekræfter, at initiativet [til folkeafstemningen]
kom fra præsidentens omgivelser. (Noget DUS-nyheder også skrev
om i en artikel i marts).
Som bekendt dømte Forfatningsdomstolen to ud af de seks spørgsmål
som værende i strid med forfatningen. Det taler for, at præsidenten,
som planlagde at overtræde forfatningen, ikke levede op til sin hovedrolle
som forfatningens garant. Det gør ingen forskel, at Kutjmas hofjurister
Medvedtjuk
og Levenets manglede professionalisme. Alligevel
er det præsidenten, som må tage ansvaret.
Sålænge lovgivningen er utilstrækkelig,
kam man imidlertid forvente flere af den slags initiativer. Loven om folkeafstemning
er forældet. Et nyt lovforslag er som bekendt vedtaget i første
behandling. Men sålænge embedsmændene ved at henvise
til loven om information kan hemmeligtstemple oplysninger om personer,
som deltager i offentlige gerninger (som forberedelse af folkeafstemning),
forbliver borgerne uden beskyttelse overfor pres fra subjektivt interesserede
personers side. Med andre ord, så forvandler diskretionen sig her
til et tveægget sværd. Den centrale Valgkommission anser også
dokumenter om overtrædelser opdaget under forberedelsen til folkeafstemningen
for at være konfidentiel information. Dette hemmelighedskræmmeri
gør det muligt at skjule fraværet af reelle kontrolforanstaltninger.
Den gamle lov om folkeafstemninger forpligter imidlertid ikke Den centrale
Valgkommission direkte til kontrol og kontrolforanstaltninger, men kun
som en opfordring. Kontrollen og kontrolforanstaltningen pålægges
de lokale myndigheder. Det var det, som gjorde det muligt for præsidenten
med stor succes at benytte sig af det såkaldte "adminresurs",
som fører til lokale embedsmænds fyring i tilfælde af
manglende loyalitet overfor præsidentens linje.
Kampen for at modernisere magtsystemet vil utvivlsomt
blive en langvarig proces under Leonid Kutjmas og hans tilhængeres
modstand. Et udtryk for denne modstand er, at præsidenten har nægtet
(som han ellers skal ifølge forfatningen) at underskrive loven "Om
regeringen", som Radaen vedtog sidste år. I stedet har han "begravet"
loven i sin egen administration og sendt sin egen version af loven til
Radaen. "Forfatningens garant" nægter på ulovlig vis også
at underskrive andre love, nemlig loven om de lokale statsadministrationer
og om politiske partier, som Radaen ellers har vedtaget med et flertal
på 2/3 og dermed overtrumfet præsidentens veto. Overtrædelser
af forfatningen er blevet en umistelig del af den ukrainske præsidents
liv.
Teorien om, at Kutjma har tænkt sig at deltage
i privatiseringen af UkrTelekom er ikke usandsynlig. Til støtte
herfor taler den stædighed, hvormed lovforslaget er blevet presset
igennem Radaen. Radaen har fem gange nedstemt det lovforslag om privatisering
af UkrTelekom, som det af præsidenten kontrollerede organ - Det statslige
komite for kommunikation "Derrzkomzvjazok" har udarbejdet sammen med Den
statslige ejendomsfond. Stort set selvsamme lovforslag blev i denne omgang
fremsat af deputeret Kostusev og afstemt med regeringen. Hans lovforslag
blev så vedtaget i første behandling. Et alternativt lovforslag
fra deputerede Mazur og Khmeljovyj er ikke blevet registreret. Mostanderne
af det vedtagne lovforslag mener, ligesom uafhængige eksperter, at
UkrTelekom nu bliver solgt til en lavere pris, mens privatiseringens mekanismer
forbliver ikke-gennemsigtige.
For loven om privatiseringen af UkrTelekom stemte
255 folkedeputerede fra følgende fraktioner: De Grønne, NDP,
Rukh og URN, SDPU (o), "Reformer-Kongres", "Regionernes Genfødsel",
"Batkivsjyna", "Trudova Ukrajina", "Solidarnist" og VOL "Spravedlyvist".
USA-inspirerede pendant til den russiske præsidents såkaldte
kamp mod oligarkerne. Den russiske skandale-site compromat.ru har bragt
anklageskriftets væsenligste punkter, idet man har udeladt detaljerede
opremsninger af de enkelte pengetransaktioner. Nedenfor følger den
givetvis første danske (og nordiske) oversættelse af de cnetrale
dele af anklageskriftet mod Lazarenko.
De Forenede Staters regionale domstol i Californien Nord, San Francisco
afdeling, anklager Pavlo Ivanovytj Lazarenko i sagen WHA CR-00-0284 for:
Sammensværgelse med henblik på legalisering af penge, legalisering
af penge samt overførsel af stjålne midler.
"...i løbet af lang tid var den i anklageskriftet
omtalte Petro Mykolajevytj Kyrytjenko ukrainsk statsborger og bosat i Polen
og USA. Fra den 11. juni 1996 blev Kyrytjenko permanent og legalt bosiddende
i USA.
Fra den 14. september 1995 blev Kyrytjenko rådgiver
for Ukraines 1. vice-premierminister Pavlo Lazarenko. Fra den 12. juli
1996 blev Kyrytjenko rådgiver for premierminister Lazarenko. Han
var Lazarenkos rådgiver indtil den 3. juli 1997, da de begge blev
afskediget fra den ukrainske regering.
...I perioden mellem januar 1994 og juni 1999 organiserede
og styrede Lazarenko, Kyrytjenko og andre bevidst og målrettet finansielle
transaktioner, som vedrørte international handel og som førte
til retsstridige handlinger i form af modtagelse og overførsel af
midler, som var stjålne og retsstridigt konverterede, hvilket er
at betegne som en lovovertrædelse...ifølge den i USA gældende
lovgivning...
...Dette var et led i Lazarenkos komplot som højtstående
regeringsfunktionær i Ukraine. Det bestod i eftersøgning,
afpresning og modtagelse af betaling fra private personer og organisationer
som betingelse for at kunne lave forretninger i Ukraine.
Den næste del af komplotet består i,
at Lazarenko undlod at afsløre overfor samfundet og den ukrainske
regering, at han modtog betaling for at skabe betingelserne for at
lave forretninger i Ukraine.
...I begyndelsen af sommeren 1992 mødte Lazarenko
Kyrytjenko, som var en ukrainsk forretningsmand, og sagde til ham, at han
skulle overlade 50% af sin forretning til Lazarenkos slægtning og
50% af hans forretningers overskud. Kyrytjenko betalte Lazarenko 50% af
overskuddet af sine forretninger i Ukraine.
Lazarenko fik penge fra selskaber, som ejedes og
kontrolleredes af den ukrainske forretningskvinde Julia Tymoshenko,
inklusive "Ukraines Forenede Energisystemer" og "Somolli Enterprises, Inc."
til gengæld for, at Lazarenko brugte hele sin officielle autoritet
til at hjælpe Tymoshenkos selskaber og skjulte den kendsgerning for
samfundet og regeringen, at disse selskaber havde åbnet bankkonti
i hans navn.
...Lazarenko modtog penge fra Mykola Agafonov,
som var leder af det statslige selskab "Naukova", til gengæld for
hvilket Lazarenko brugte sin stilling til at give "Naukova" visse rettigheder
og privilegier...
I begyndelsen af sommeren 1994 bestyrede Kyrytjenko
efter Lazarenkos instrukser nogle af Lazarenkos bankkonti i Schweiz, som
blev anvendt til at modtage og videreføre de af Lazarenkos penge,
som han modtog fra Agafonov, "Ukraines Forenede Energisystemer", Somolli
og privatpersoner og organisationer, som drev forretning i Ukraine.
...Efter instruks fra Lazarenko åbnede Kyrytjenko
konti i banker i Polen, Schweiz og andre lande, på hvilke Kyrytjenko
og andre personer og organisationer opbevarede midler modtaget som følge
af korrupte og andre lovstridige handlinger i form af vederlag til Lazarenko...
Disse midler blev bl.a. anbragt i bankerne Banque SCS Alliance, Banque
Populaire Suisse, American Bank in Poland og Credit Suisse.
...Efterfølgende skulle Kyrytjenko overføre
de penge, som tidligere var blevet indsat på Kyrytjenkos indlånskonti,
gennem schweiziske konti som Lazarenko kontrollerede. Lazarenko havde sine
konti i følgende banker: Credit Lyonnais, Banque Populaire Suisse
og senere i Credit Suisse. Efterfølgende bestod den kriminelle sammensværgelse
mellem Kyrytjenko og Lazarenko i købet i maj 1997 af European Federal
Credit Bank in St. John's Antigua og delingen af bankens aktier mellem
sig, hvilket skete den 7. august 1997 med det formål at bruge den
til fremtidige overførsler af de midler, som Lazarenko modtog i
form af vederlag.
Fra maj til september 1997 overførte Lazarenko
omkring 70 mill. USD, modtaget gennem bankkonti som han og Kyrytjenko kontrollerede,
til European Federal Credit Bank. Disse konti var: den af Kyrytjenko kontrollerede
konto ORPHIN, og Lazarenkos konti Lady Lake, Fairmont og hans personlige
konto nr. 137978.
I perioden fra 1994 til 1999 overførte Kyrytjenko
og Lazarenko omkring 114 mill. USD, som Lazarenko havde modtaget, igennem
bankkonti og forsikringskonti i USA med det formål at skjule pengenes
oprindelse og tilhørsforhold. De amerikanske konti, som Lazarenkos
vederlag blev overført til, lå i følgende banker: Commercial
Bank of San Francisco, Pacific Bank, Merril, Linch, Fenner & Smith
WestAmerica Bank, Bank of America, Fleet Boston Robertson & Stephens,
Hambrect & Quist..."
Anklagens næste afsnit indeholder opremsningen
af de banktransaktioner, som den amerikanske efterforskning er nået
frem til. Disse materialer danner grundlag for anklagen mod Pavlo Lazarenko
ikke alene for at være bagmand, men også for at være
umiddelbar deltager i de ulovlige hvidvaskningsoperationer gennem diverse
banker. Det er ifølge amerikansk lovgivning skærpende omstændigheder,
eftersom amerikansk lovgivning opererer med en opsummering af de forskellige
anklager til samlet strafferetligt ansvar, hvor ukrainsk lovgivning opererer
med, at den hårdeste straf opsluger den mildere straf. Anklageskriftet
mod Lazarenko angiver 31 beviste overførsler. Den første
fandt angiveligt sted den 7. november 1994, idet der fra ABS Trading Bank
of America in San Francisco blev overført 1,51 mill. USD til den
schweiziske Banque SCS Alliance in Geneva. Den sidste af det amerikanske
retsvæsen dokumenterede transaktion fandt sted den 8. november 1998,
da 4 mill. USD blev overflyttet fra den af Lazarenko og Kyrytjenko kontrollerede
European Federal Credit Bank til den lettiske Bankas Hermis in Vilnius'
loro-konto (dvs. en konto der indehaves af en udenlandsk samarabejdsbank)
i WestAmerica Bank.
oratoriske gaver og konfliktskyhed - egenskaber hos en oppositionsleder,
som en hvilken som helst regering kun må drømme om. Hans parti
har gang på gang stemt for forslag i Radaen, som gik imod KPUs ideologi
og tjente magthavernes interesser.
| Valgkreds | Region | Vinder | Valgt med i % | Stilling | Sandsynligt partitilhørsforhold i Radaen |
| 36 | Dnipropetrovsk | Serhij Tyhypko | 58,86 | ex-økonomiminister | NDP |
| 41 | Donetsk | Rajisa Bohatyrjova | 62,30 | præsidentens videnskabelige rådgiver | Regionernes Genfødsel |
| 64 | Zhytomir | Ihor Bakaj | 56,80 | ex-formand for "Naftohaz Ukrajiny" | Regionernes Genfødsel |
| 78 | Zaporizhja | Jaroslav Sukhyj | 60,77 | vice-direktør for fabrikken "Motor-Sitj" | Regionernes Genfødsel eller NDP |
| 99 | Kirovohrad | Oleksandr Bilovol | 55,47 | bestyrelsesformand for selskabet "Liki-Ukrajiny" | Regionernes Genfødsel |
| 115 | Lviv | Taras Tjornovil | 42,28 | redaktør for avisen "Tjas-Time" | Rukh |
| 130 | Mykolajiv | Pavlo Rjabikin | 57,98 | jurist | Agrarpartiet |
| 143 | Odesa | Vasyl Kalintjuk | 80,84 | vice-guvernør | Regionernes Genfødsel |
| 167 | Ternopil | Rostyslav Schiller | 30,23 | international bankøkonom | SDPU (o) |
| 221 | Kyiv | Ivan Salij | 48,15 | vice-borgmester | PRP |
Sammenlignet med parlamentsvalget i 1998 var vælgerdeltagelsen
ved suppleringsvalget rekordlav. I halvdelen af kredsene var den under
50%. Den laveste valgdeltagelse konstateredes i Kyiv, idet kun 22% dukkede
op. Kun partierne Rukh, KUN og PRP formåede at indgå en valgalliance,
som gav deres kandidat sejren i Lviv. De forventede valgalliancer mellem
"Batkivstjyna", URN, SDPU (o) og "Demokratisk Union" udeblev, hvilket kan
hænge sammen med gnidningerne mellem oligarkpartiet SDPU (o) og regeringen,
hvor "Batkivstjyna" og URN er repræsenteret. Oleksandr Volkovs pengestærke
"Demokratisk Union", som i Radaen er repræsenteret af "Regionernes
Genfødsel", kørte tæt parløb med de lokale statsadministrationer
og blev valgets suveræne vinder. "Demokratisk Union" støttede
- officielt eller halv-officielt - 5 ud af de 10 nyvalgte folkedeputerede.
For kommunisterne blev suppleringsvalget et totalt
nederlag. De havde ellers opstillet 7 kandidater - det største antal
for et pati. En medvirkende årsagen til fiaskoen var utvivlsomt KPUs
konsekvente afvisning af at indgå taktiske
valgalliancer med f.eks. Socialistpartiet og andre oppositionelle kræfter.
Præsident Kutjmas kommentarer til resultatet
var følgende: "Jeg er sikker på, at flertallet [i Radaen]
vil forøges med ti deputerede...det er et positivt fænomen.
At...folk i dag allerede...er holdt op med at lade sig købe af sådanne
De ved lette forsikringer om, at der vil være paradis i Ukraine i
morgen".
Ifølge De ukrainske vælgeres komite
(KVU) blev suppleringsvalget mindre demokratisk og mindre åbent sammenlignet
med 1998. De overtrædelser, som man tidligere betragtede som ekstraordinære,
blev denne gang nærmest taget som en selvfølge. Ifølge
KVU er den mest udbredte lovovertrædelse i dag, at man kaster bunker
af på forhånd udfyldte stemmesedler ned i urnerne. "Det er
et fænomen som ikke alene anvendes for at vinde, men også for
at kunne indklage valgresultatet, hvis ens egen kandidat taber", sagde
Jevhen Radtjenko fra KVU. Et andet element i valgkampen er ifølge
KVU det vidt udbredte fænomen "adminresurs".
"Der var eksempler på at hele valgforsamlinger tog ud på markerne
for at give vælgerne mulighed for at stemme på stedet. Ingen
valgobservatører kunne komme med på sådanne "udflugter".
Ingen kan derfor sige, hvad der fandt sted der", sagde Radtjenko. Ifølge
KVU kan man forvente, at resultaterne i Lviv, Kyiv og Donetsk vil blive
indklaget. Men ifølge formanden for Den centrale Valgkommission,
Mykhajlo Rjabets, har hans kommission ikke modtaget nogle meddelelser om
alvorlige overtrædelser. Det sagde han også efter præsidentvalget,
som OSCE ellers kritiserede i skarpe vendinger.
Valgloven forventes ændret i den nærmeste
fremtid, hvorfor parlamentsvalget i 2002 - eller hvornår det nu kommer
- efter al sandsynlighed vil blive gennemført efter nye regler.
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester