31.01.04. USA ønsker, at Ukraine skal transportere kaspisk olie til Polen

30.01.04. Oppositionen beskylder Kutjma for at lukke avis

30.01.04. PACE vedtog en hård resolution vedrørende den politiske krise i Ukraine

30.01.04. Tomenko: lukningen af "Silski visti" er et anslag mod ytringsfriheden

30.01.04. Melnitjenko mødte op i Europarådets parlamentariske forsamling

30.01.04. Severinsen afviser, at forfatningsændringer er et internt anliggende

30.01.04. Kravtjuk foreslår at vente med forfatningsændringer pga. mangel på konsensus

30.01.04. Ukraines sikkerhedstjeneste menes at have aflyttet georgisk leder

Oppositionens ledere foreslår parlamentet at stemme for det forfatningsændringsforslag, som i hovedtræk indeholder Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag. Det oplyster repræsentant for Socialistpartiet Jurij Lutsenko overfor UP. Ifølge ham er oppositionens forslag sammenfaldende med lovforslag nr. 4105, som blev vedtaget via håndsoprækning i slutningen af sidste år. Det adskiller sig på ét punkt, nemlig, at det bevarer et direkte valg af præsidenten. Ifølge Lutsenko blev lovforslaget onsdag morgen underskrevet af lederne af "Vores Ukraine" og SPU, Viktor Jusjtjenko og Oleksandr Moroz, samt af BJuT's næstformand, Oleksandr Turtjynov. Lutsenko sagde, at oppositionen vil foreslå flertallet at stemme om dette lovforslag i parlamentets forfatningskommission og dernæst i parlamentssalen. Her vil lovforslag nr. 4180 (Havryshs lovforslag) blive lagt til grund, så at man ikke behøver endnu en ekspertise i forfatningsdomstolen af dette nye dokument.

"Det bliver ikke nødvendigt at bede forfatningsdomstolen om en ekspertise, eftersom forslaget ikke adskiller sig fra Havryshs lovforslag nr. 4180, som forfatningsdomstolen allerede har taget stilling til. Det eneste, der er taget ud af dette lovforslag er normen om, at præsidenten skal vælges af parlamentet, og det behøver ikke en yderligere ekspertise", - påpegede Lutsenko. Ifølge ham gik "trioen" til møde med parlamentsformand Volodymyr Lytvyn med denne afstemte holdning i bagagen. UP.

15.01.04. Oppositionen insisterer på folkeafstemning om forfatningsreformen

Ukraines parlaments session kan blive lukket tidligere end planlagt, hvis fraktionernes og gruppernes ledere ikke bliver enige om forfatningsreformen. I går oplyste parlamentets pressesekretær Ihor Storozhuk overfor journalisterne, at den 4. session "helt sikkert vil blive lukket i denne uge". I henhold til Verkhovna Radas kalender er den 16. januar den sidste dag i indeværende session. Storozhuk sagde også, at det vigtigste spørgsmål under onsdagens møde for ledere af fraktioner og grupper var spørgsmålet om, hvordan præsidenten skal vælges og hvilke beføjelser han skal have. Fraktionslederne drøfter mulige varianter af resolutionsforslagene, som ville tage hensyn til alle synspunkter. Ifølge Storozhuk har parlamentsformand Volodymyr Lytvyn foreslået, at det ikke kun er fraktionens ledere, der skal føre diskussionen, men at man flytter diskussionen til salen.

Samtidig sagde lederen af parlamentsfraktionen "Ukraines Regioner", Rajisa Bohatyrjova, at hun ikke vil udelukke, at Verkhovna Rada går hjem om onsdagen uden at have startet mødet. Det sagde hun i et interview med journalisterne i går, da lederne af fraktionerne og grupperne havde sidde i møde med formand Volodymyr Lytvyn siden kl. 9.00. Efter Bohatyrjovas mening vil parlamentets nok først kunne samle sig i salen på torsdag. Hun oplyste også, at repræsentanterne for parlamentets flertal har foreslået formanden at behandle samtlige de forfatningsændringslovforslag, som er blevet fremsat af parlamentets flertal og Verkhovna Radas forfatningskommission (Havryshs og Bohatyrjovas forslag og Moroz' og Musijakas forslag).

Man foreslår at tilføje en ændring i parlamentsflertallets lovforslag, som vedrører måden præsidenten skal vælges på og hans beføjelser [så at bestemmelsen om valget af præsidenten først skal træde i kraft efter afholdelsen af en landsdækkende folkeafstemning om dette spørgsmål og implementeringen af dens beslutning].

Samtidig insisterer repræsentanterne for oppositionens fraktioner ifølge Bohatyrjova på, at sådanne ændringer skal indføres for alle de foreliggende 3 forfatningsændringslovforslag - flertallets, forfatningskommissionernes og det præliminært vedtagne Symonenko-Medvedtjuk lovforslag. "Det er her uenigheden ligger", - fremhævede den deputerede. UP. Interfaks-Ukrajina.

15.01.04. Oppositionen vil ikke længere kunne blokere for en afstemning i parlamentet

En barriere af glas er blevet opstillet i Verkhovna Rada omkring det kontrolpanel, som styrer afstemningssystemet "Rada". Tidligere var det en 1-meter høj barriere af træ, som adskilte afstemningssystemet fra parlamentets sal. Når oppositionen ville blokere parlamentets arbejde kunne den uden besvær kravle over forhindringen, få adgang til panelet og slukke for det. Men i juleferien har man sat en glasvæg op omkring afstemningssystemet, der gør det umuligt at komme ind til "Radaen"s kontrolpanel, fordi væggen er 2,5 meter høj.

Den eneste mulighed for at komme ind til kontrolpanelet er gennem de døre, som befinder sig i parlamentets søjlegang. Men de medarbejdere, som betjener afstemningssystemet, kan til enhver tid låse sig inde og vil kunne høre formandens ordrer om påbegyndelse af afstemningen. Og oppositionen vil ikke kunne "slukke" for "Radaen". Sidste år var slukningen af afstemningssystemet som bekendt en af oppositionens arbejdsmetoder. En af de deputerede fra oppositionen siger, at den nye glasbarriere vil gøre det betydelig vanskeligere at blokere parlamentets arbejde. UP.

15.01.04. NATO håber på et frit og retfærdigt valg i slutningen af 2004

NATO-landene er bekymret over den politiske udvikling i Ukraine, herunder situationen omkring massemedierne. Det sagde alliancens generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer efter mødet med den ukrainske udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko, oplyser Deutsche Welle.

NATO-landene holder med bekymring øje med den interne situation i Ukraine, påpegede alliancens leder. "Jeg sagde til hr. Hrysjtjenko, at alliancens lande håber meget på, at det kommende valg i slutningen af 2004 vil være frit og retfærdigt. Fordi det til syvende og sidst også er et vigtigt kriterium for bedømmelsen af NATO's relationer med Ukraine", - sagde Jaap de Hoop Scheffer. Samtidig forsikrede han om, at alliancen tillægger forholdet til Kiev en stor betydning -, således fik Ukraines deltagelse i operationerne i Kosovo og Irak ros af NATO's nye sekretær.

De Hoop Scheffer sagde, at det for nærværende er uvist, om Ukraine vil blive indbudt til alliancens topmøde i Istanbul i slutningen af juni i år. Det vides heller ikke, hvornår NATO's generalsekretær vil benytte lejligheden til at tage imod den ukrainske præsidents invitation og besøge Kiev. De Hoop Scheffer henviste til, at han havde travlt, men lovede at gøre det, lige så snart det blev muligt.

15.01.04. Intelligentsiaen kræver, at Kutjma afholder sig fra at fejre afståelse af suverænitet til Rusland

Det at man i Ukraine på statsligt niveau vil fejre 350-året for Perejaslavska rada vidner om, at Ukraines humanitære politik er gået bankerot, mener repræsentanter for den ukrainske intelligentsia, som har skrevet et åbent brev til Ukraines præsident Leonid Kutjma, formanden for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn og premierminister Viktor Janukovytj, og som er blevet offentliggjort på pressekonferencen "Hvad har Perejaslavska rada givet Ukraine?".

"Vi mener, at den nuværende humanitære politik her i Uafhængighedens 13. år endegyldigt har bevist, at den har fejlet", hedder det i brevet. Dokumentet giver udtryk for en afstandstagen fra fejringen på statsligt niveau af 350-året for Perejaslavska rada. "Dagens genoplivning af den sovjetiske myte om Perejaslavska Radas angiveligt positive betydning" er ifølge intelligentsiaens mening "et forsøg på at finde en historisk begrundelse for Ruslands aktuelle imperialistiske fordringer i forhold til Ukraine". Det fremhæves i dokumentet, at følgerne af Perejaslavska Rada i 1654 blev "katastrofale for den ukrainske statsligheds, Kirkens og kosak-statens videre skæbne", samt "rettens, uddannelsens, sprogets og kulturens ditto". I brevet hedder det, at "efter Perejaslavska Rada øgede den russiske regering vedvarende sin indblanding i Ukraines interne anliggender".

Forfatterne til det åbne brev mener, at "de aktuelle tendenser i de ukrainsk-russiske relationer, herunder russiske kapitals massive opkøb af ukrainske virksomheder, underskrivelsen af Aftalen om Det forenede økonomiske rum med Rusland samt indrømmelserne i sagen om grænsedragning i Kertj-strædet, vidner om en ny opgivelse af Ukraines nationale interesser".

"Ved at fejre "genforeningen" har det officielle Ukraine selv indrømmet sit eget lillerussiske mindreværdskompleks", understreges det i brevet. Ifølge deltager i pressekonferencen, formanden for Kievs Studenterrådets broderskab Andrij Sydorenko har over 10.000 personer skrevet under på brevet og underskriftsindsamlingen fortsætter.

Brevet er blandt andre allerede underskrevet af direktør for Det nationale videnskabernes akademis Institut for ukrainsk arkæologi og kildestudier opkaldt efter Hrushevskyj, Pavlo Sokhan', akademimedlem Mykola Zhulynskyj og 45 folkedeputerede, herunder Refat Tjubarov, Levko Lukjanenko, Stepan Khmara, Mykola Tomenko og Pavlo Movtjan.

Ifølge professor ved Kievs nationale universitet opkaldt efter T. Shevtjenko Volodymyr Serhijtjuk er Perejaslavska Rada et nederlag for Europa, som dengang ikke forstod, at den afgav en del af sig selv til et imperium, som hedder Det tredje Rom". Efter hans mening er en af Perejaslavska Radas lektier, at man skal have sin egen nationale stolthed og kun underskrive ligeberettigede aftaler.

Chefredaktør for tidsskriftet "Suchasnist" (Samtid), Serhij Hrabovskyj, var Perejaslavska aftalen en katastrofe ikke kun for Ukraine, men også en "katastrofe for en normal udvikling i Rusland".

Deltagerne i pressekonference udtrykte deres fortørnelse over, at Ukraines nationalbank har udsendt en jubilæumssølvmønt i anledning af Perejaslavska Radas jubilæum.

Hrabovskyj henledte opmærksomheden på, at NBU da det udsendte jubilæumsmønten udtalte: Ukraines indtræden i Rusland med en politisk autonomis rettigheder... havde en progressiv betydning for det ukrainske folks økonomiske, politiske og kulturelle udvikling". Serhijtjuk præsenterede for journalisterne sin bog "Perejaslavska Rada - Ukraines tragedie og Europas nederlag", mens Hrabovskyj fortalte om sin monografi "Hvad har Perejaslavska Rada givet Ukraine?". UP. UNIAN.

15.01.04. Kommunisterne imod at vælge præsidenten i parlamentet i 2004

Det kommunistiske parti er kategorisk imod, at præsidenten skal vælges i 2004 af den nuværende Verkhovna Rada, hedder det i KPU-leder Petro Symonenkos udtalelse til massemedierne, som partiets pressetjeneste har udsendt. 

"Det ordinære præsidentvalg i år skal finde sted i form af et direkte valg og en folkelig viljesytring", - hedder det i Symonenkos udtalelse. Symonenko understreger også, at KPU er "kategorisk imod" at forlænge den nuværende samlings folkedeputeredes mandat til 2007 og præsident Kutjmas mulige opstilling "til en tredje embedsperiode under en hvilken som helst form". Symonenko bekræftede partiets holdning til en støtte af forfatningsreformen, men siger samtidig, at "en ufravigelig betingelse for fraktionsmedlemmernes støtte til lovforslag nr. 4105 vil være, at Verkhovna Rada vedtager og præsidenten underskriver lov om valg af Ukraines folkedeputerede efter forholdstalsprincippet, som kommunistiske deputerede har fremsat".

Samtidig anser det kommunistiske partis repræsentanter ikke deres støtte den 24. december 2003 til forfatningsændringerne efter Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag for at være et forræderi mod det arbejdende folk, hedder det i kommunistiske deputeredes åbne brev til medlemmer af Socialistpartiet, som partiets pressetjeneste udsendte onsdag. Brevet blev skrevet som svar på en henvendelse, som en gruppe folkedeputerede fra SPU havde rettet "til menige medlemmer af Ukraines kommunistparti", hvor KPU-ledelsen opførsel under afstemningen om forfatningsændringerne blev fordømt.

Kommunisterne udtrykte fortørnelse over socialisternes handlinger og betegnede SPU's deputeredes henvendelse "som en fortsættelse af den linje, som SPU's ledende personer havde proklameret allerede under det seneste parlamentsvalg" med henblik på at "fratage Ukraines Kommunistparti dets vælgerkorps". De påpeger, at man gennem længere tid har afholdt sig fra at besvare "de talrige angreb på KPU's politik", og var først blevet nødsaget til at skrive et brev efter "endnu engang at være blevet overbevist om, at SPU's top faktisk har lagt sig fast på en antikommunistisk holdning, som er åbenlyst fjendtlig overfor vores parti".

De kommunistiske deputerede mener, at "socialisternes leder på denne måde forsøger at retfærdiggøre det, at socialisterne, netop da der opstod en reel mulighed for at ændre det magtsystem i Ukraine", som har givet Kutjma mulighed for at koncentrere praktisk talt ubegrænsede beføjelser, "gik over til den anden side". "De afviste i realiteten den holdning, som vi havde udarbejdet i fællesskab, og gik over til talsmændene for andre kriminelt-oligarkiske gruppers interesser og tøjlesløse national-chauvinistiske kræfter, hvis arbejdsmetoder er skandaler, pogromer og provokationer, foragt for loven og samfundsmoralens og menneskeværdets principper", - hedder det i brevet.

Kommunisterne minder om, at socialisternes leder Oleksandr Moroz også har arbejdet på lovforslag nr. 4105, der "i provokatorisk øjemed som "bevis på en sammensværgelse mellem kommunisternes ledere og Kutjma-regimet" bliver kaldt Medvedtjuks og Symonenkos projekt". "Hvad selve afstemningen angår, så beroede den på den ekstraordinære situation, som nashisterne (Vores Ukraine, red.), BJuT-folkene og, desværre, visse socialistiske deputerede havde skabt. At forpurre mødet i parlamentet og derefter beskylde dem, som har stemt i sessionssalen ved håndsoprækning og bekræftet deres holdning med en personlig underskrift, - er, som man siger i folkemunde - at rette bager for smed ", - påpeger kommunisterne. 

Desuden fremhæver de, at de ikke er enige i alt, som er indeholdt i Medvedtjuk-Symonenko forfatningsændringsforslaget. "Vi så gerne mere radikale skridt - helt at afskaffe præsidentposten som institution, afskaffe de statslige administrationer og overdrage deres funktioner til Rada'ernes eksekutivkomiteer".

Imidlertid "er politik det muliges kunst", påpeger kommunisterne. Og hvis der er en chance for at tage det første skridt hen imod målet, ville det da ikke være uklogt ikke at udnytte det alene af den grund, at repræsentanterne for det herskende regime - der naturligvis er styret af deres motiver - er parate til at tage dette skridt?". 

"Det væsentlige er ikke, hvem der har fremsat lovforslaget, men, hvorvidt det modsvarer vore mål, folkets interesser, en virkelig demokratisering af samfundslivet og skabelsen af forudsætningerne for at forhindre et totalitært diktatur. Efter vores mening modsvarer lovforslag nr. 4105 alt i alt disse mål", - hedder det i kommunisternes erklæring. 

"Hvis bestemmelsen om valget af Ukraines præsident i 2004 for to år ved et direkte valg og muligheden for, at parlamentet skal vælge ham ved næste valg er en hindring for støtten til det, så kan man drøfte dette spørgsmål og finde en afstemt løsning", - påpeger de. Samtidig bemærker kommunisterne, at "det direkte valg af præsidenten ikke garanterer valget af et statsoverhoved, som vores folk gerne så på denne post", idet de minder om, at selvom Kravtjuk og Kutjma blev valgt af folket, har folket senere krævet deres afgang. Kommunisterne betoner, at de også fremover vil gå ind for "at gennemføre en reform af det politiske magtsystem og vedtagelsen af love, der er acceptable for os og vores folk".

Desuden fremhæver de, at der ikke var nogle antikommunistiske angreb i SPU-lederen Moroz' henvendelse af den 25. december 2003, og understreger, at ønsket om at "afvise reformen overhovedet ikke falder sammen med fraktionens holdning og modsvarer ikke samfundets interesser", hvilket "indgyder et vist håb". Brevet til SPU er underskrevet af medlemmer af Ukraines Kommunistpartis centralkomite deputerede Aleksandrovska, Anisjtjuk, Borsjtjevskyj, Ginzburg, Hmyrja, Hratj, Hurenko, Doroguntsov, Myhovytj, Mishura, Nalyvajko, Parubok og Shul'ha. UP.

16.01.04. PACE vil foreslå at suspendere Ukraines medlemskab af Europarådet til efter præsidentvalget

Folkedeputeret og medlem af "Vores Ukraines" fraktion Roman Zvarytj har oplyst, at, hvis Strasbourg vil behandle spørgsmålet om forfatningskrisen i Ukraine, vil han foreslå at man suspenderer Ukraines medlemskab i Europarådet indtil præsidentvalget. For at PACE kan behandle spørgsmålet om den forfatningsmæssige krise i Ukraine, skal beslutningen herom vedtages af 2/3 af PACE's stemmer, fremhævede den deputerede ifølge "Vores Ukraines" pressetjeneste.

"Men allerede i dag fremgår det af PACE's hjemmeside, at spørgsmålet om den forfatningsmæssige krise i Ukraine er blevet sat på dagsordenen i form af højaktuelle debatter", - fremhævede Zvarytj. Efter Zvarytjs vurdering er en sådan ekstraordinær behandling af den forfatningsmæssige krise et klart signal fra PACE's side om, at man er bekymret over fraværet af parlamentarisk demokrati i Ukraine.

"Behandlingen og vedtagelsen af visse beslutninger i forhold til dette spørgsmål vil kunne få uforudsigelige økonomiske følger for Ukraine. Blandt andet vil FATF, IMF og Verdensbanken kunne indlede sanktioner mod Ukraine. Det kan blandt andet være afskaffelsen af kvote på indførsel af diverse kategorier af varer til Ukraine", - mener den folkedeputerede.

Zvarytj oplyste, at hvis Strasbourg vil behandle den forfatningsmæssige krise i Ukraine, så vil han foreslå følgende formulering i resultatdelen af PACE's beslutning: "At suspendere Ukraines medlemskab i Europarådet indtil præsidentvalget, som skal afholdes i overensstemmelse med Ukraines gældende forfatning". Parlamentsmedlemmet understregede, at PACE allerede to gange; nemlig i april 2000 og i september 2003 havde betonet, at hvis forfatningsændringerne bliver gennemført på en forfatningsstridig måde, så vil man anbefale at indlede en procedure for Ukraines eksklusion af Europarådet. UP.

16.01.04. Oppositionen advarer forfatningsdomstolen mod følgerne af styrets "lovløshed"

Torsdag havde en gruppe folkedeputerede fra "Vores Ukraine", BJuT og SPU et møde med formanden og dommerne ved Ukraines forfatningsdomstol, oplyste deputeret fra "Vores Ukraine" Mykola Kateryntjuk.

Under mødet med informerede de folkedeputerede repræsentanterne for forfatningsdomstolen om den vanskelige situation, som er opstået i parlamentet og udtrykte deres bekymring over samfundets skarpe reaktion på forfatningsdomstolens beslutning i forhold til den siddende præsidents mulighed for endnu engang at blive valgt til statens overhoved, siger Kateryntjuk.

Den deputerede fremhævede, at parlamentsformand Volodymyr Lytvyns lukning af Verkhovna Radas 4. session i torsdags "midt i forfatningskrisen, vil kunne føre til, at den politiske konflikt vil brede sig fra mødesalens område til hele samfundet". Ifølge den folkedeputerede informerede parlamentsmedlemmerne også forfatningsdommerne om den situation, som er opstået i Mukatjevo.

Kateryntjuk fremhævede, at forfatningen er garanten for stabilitet i et hvilket som helst samfund. Men man bør også drage omsorg for, at Grundloven fungerer stabilt. Netop denne funktion er blevet pålagt Ukraines eneste organ for forfatningsmæssig jurisdiktion. "Vi vil forsøge at gå systematisk til værks overfor sådanne konsultationer, som det fremdeles er hensigtsmæssigt at afholde", - sagde Mykola Kateryntjuk. Mødedeltagerne fremhævede nytten i den slags møder, informerer "Vores Ukraines" pressetjeneste.

17.01.04. 88,7% af ukrainerne vil bevare direkte præsidentvalg. 80,4% går ind for en folkeafstemning

Ukraines borgere går næsten enstemmigt ind for, at præsidenten skal vælges ved et direkte valg og ikke af parlamentet, viser en meningsmåling foretaget af fonden "Demokratiske initiativer" og firmaet "SOCIS". 88,7% går ind for, at Ukraines befolkning skal vælge landets præsident ved et direkte landsdækkende præsidentvalg.

5,6% af Ukraines borgere går ind for, at Verkhovna Rada skal vælge præsidenten. Det er netop denne løsning Medvedtjuks og Symonenkos forfatningsreformforslag blandt andet foreslår. 1,1% af borgerne er overbevist om, at der slet ikke er brug for et præsidentembede i Ukraine. Kommunistpartiet har foreslået ideen om at afholde en folkeafstemning om afskaffelse af præsidentembedet. 

Borgerne blev også spurgt om, hvordan man skal vedtage den del af forfatningsændringen, som vedrører måden præsidenten skal vælges på. 80,4% af ukrainerne gik ind for, at det skal besluttes ved en landsdækkende folkeafstemning. 8,8% af de adspurgte mente, at Verkhovna Rada godt kan træffe beslutningen om at gennemføre en sådan forfatningsændring. 10,8% kunne ikke besvare spørgsmålet. Meningsmålingen blev gennemført mellem den 26. december 2003 og 5. januar 2004, dvs. efter afstemningen ved håndsoprækning for forfatningsændringerne efter 1. behandling. 

Meningsmålingen blev gennemført blandt et repræsentativt udsnit af Ukraines voksne befolkning udfra de vigtigste social-demografiske parametre og omfatter alles Ukraines regioner. I alt deltog 1200 respondenter, og fejlmargenen er sat til max. 3%. UP.

17.01.04. Jusjtjenko fører fortsat klart i meningsmålingerne

Kutjmas popularitetsstigning er imidlertid sæsonbetinget og falder sammen med en række hændelser omkring selve præsidenten. Ifølge den videnskabelige leder af fonden "Demokratiske initiativer", Iryna Bekeshkina, kan man forklare den øgede tillid til Kutjma med "julesyndromet". "Det er et helligdagssyndrom, når folk begynder at synes bedre om omgivelserne. Og vores meningsmåling blev netop afholdt i dagene fra den 26. december til den 5. januar", - påpeger hun. "Hvordan skal man i øvrigt forklare Kutjmas øgede popularitet? Vel sagtens med, at han er syg, hvilket fremkalder medfølelse... Desuden har han jo sagt, at han ikke stiller op til en tredje embedsperiode", - tilføjer Bekeshkina. Ifølge hende har helligdagssyndromet ikke kun gavnet Kutjma. Mange politikeres popularitet har fået et hak opad, det gælder især dem i oppositionen. Afstanden mellem tilliden og mistilliden til Tymoshenko er vokset med 13%. For Jusjtjenkos vedkommende er stigningen 8%. Den sidstnævnte dynamik forklarer Bekeshkina dog også med oppositionens indædte modstand mod at give afkald på et direkte præsidentvalg. 

Det er en velkendt tendens. Ved årsskiftet 2002-2003 blev afstanden mellem Tymoshenkos tillid/mistillid også øget. Dengang faldt "julesyndromet" også sammen med en parlamentarisk krise, da oppositionen forsøgte at blokere for afsættelsen af Nationalbankdirektøren og en omfordeling af komiteerne. 

Medvedtjuk, Martjuk og Symonenko er de eneste, som ikke har haft gavn af "julesyndromet". Lederen af præsidentens administration er i det hele taget i en forfærdelig situation, fordi han bliver mere og mere forhadt i befolkningen. Afstanden mellem tillid og mistillid til Medvedtjuk er på trods af julestemningen faldet med 11%. Ganske vist forbliver præsidentkandidaternes popularitet uændret.

Jusjtjenko – 24,1%
Symonenko – 10,2%
Janukovytj – 9,8%
Tymoshenko – 6%
Moroz – 4,7%
Tihipko – 2,1%
Medvedtjuk – 1,8%
Lytvyn – 1,1%

Bekeshkina forklarer julestemningens manglende indflydelse på præsidentkandidaternes popularitet med, at ens tillid kan være vokset i forhold til flere forskellige politikere, men man kan alligevel kun vælge én. UP.

19.01.04. Tysk læge: Kutjma har et godt helbred og virker som en 50-årig

Ukraines præsident Leonid Kutjma er kommet til kræfter efter et genoptræningskursus, som han har været på i Baden-Baden i Tyskland, siger den tyske læge Peter Maurerer, som stod for den ukrainske præsidents genoptræningskursus efter operationen til Tv-stationen 1+1, oplyser præsidentens pressetjeneste. Peter Maurerer oplyste, at Leonid Kutjma har gennemgået et intensivt kursus i fysioterapi og i dag "reelt har genopbygget sin helbred".

Som den tyske læge påpeger, "ligner jeres præsident umiddelbart én på 45 – 50 år. Han er meget atletisk, og atletiske mennesker har, heldigvis, rigtig mange ressourcer i tilfælde af en operation og kan i princippet meget hurtigt og let genskabe disse ressourcer". Peter Maurerer siger, at Ukraines præsident fysiske tilstand "objektivt set snarere ligner en 50-årig persons". (Kutjma er 65 år gammel, red.). Som tidligere omtalt har Kutjma siden den 26. december befundet sig i "Maks Gründig Klinik", hvor han gennemgik et genoptræningskursus. Den 17. november var han blevet opereret for fibrøse sammenvoksninger i bugen. Tidligere havde lægerne stillet Kutjma diagnosen "akut tyndtarmstillukning på baggrund af sammenvoksninger i bugen". I lørdags vendte Kutjma hjem til Kiev.

19.01.04. Lytvyn regner ikke med reformens gennemførelse og medgiver pres fra Medvedtjuks side

Parlamentsformand Volodymyr Lytvyn siger i et interview med ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja (Mirror Weekly, red.), at der vil blive afholdt et direkte præsidentvalg i 2004. "Jeg er overbevist om, at der vil blive holdt et direkte præsidentvalg, og ikke kun i 2004. Det er en vurdering af den nuværende situation og den eksisterende mening, der gør det muligt for mig at komme med en sådan påstand", - sagde Lytvyn. Omkring parlamentskrisen siger Lytvyn, at han "omstændighederne taget i betragtning" har været nødt til at handle selvstændigt for at løse krisen. 

I torsdags havde han tænkt sig at foreslå de deputerede at stemme på den kommende session om en resolution, som ville fjerne normen om indirekte valg af præsidenten fra lovforslag nr. 4105 (Medvedtjuk-Symonenko). Ifølge parlamentsformanden støttede de tre oppositionspartier dette forslag. "Men da jeg mærkede den stemning, som herskede i salen, forstod jeg, at der ikke ville blive tale om en konstruktiv drøftelse. De deputeredes tavse modvilje og åbenlyse oprør steg, og det gjaldt såvel oppositionen som flertallet, og jeg var simpelthen nødt til at lukke sessionen", - forklarer Lytvyn.

Endvidere påpeger Lytvyn, at han har givet et interview til UT-1 om sine ideer. "Men af åbenlyse årsager kom det aldrig ud i æteren", - tilføjer han. I en kommentar til flertallets holdning sagde Lytvyn, at "ønsket om at udsætte løsningen af dette problem var det dominerende hos dem". Adspurgt om, hvorvidt man kan slå en tyk streg over reformen, siger Lytvyn:

"Det ville jeg ikke sige, for jeg har visse forslag og visse håb. Blandt andet vil jeg gerne skrive et brev til hver eneste deputeret, hvor jeg giver mit bud på en udvej af krisen. Jeg har allerede sagt: vi bør gøre vejen til reformen så kort og effektiv som muligt, ellers vil det begynde at modarbejde statens stabilitet. En forfatningsændring er en rystelse, og den kan man ikke trække i langdrag". Lytvyn siger, at både Leonid Kutjma, Viktor Janukovytj og Viktor Medvedtjuk "indtil nu" har været interesseret i reformen. "Tiden må vise, hvad der sker".

I en kommentar til muligheden for en opløsning af parlamentet, hvis parlamentet ikke formår at indlede plenarmøderne i løbet af en periode på 30 dage, sagde Lytvyn, at "det er dem, som frygter det allermest, der råber op om det". "Der er ingen som kan opløse parlamentet. Jeg kan på egen hånd, hvis det er påtrængende nødvendigt, komme til en helt tom sal, erklære sessionen for åben og derefter lukke den. Og det vil være nok til at opfylde forfatningens krav", - tilføjer formanden. Lytvyn bekræfter også, at formanden for præsidentens administration, Viktor Medvedtjuk øver indflydelse på Verkhovna Radas arbejde. "Hvis jeg sagde, at han ikke øver indflydelse, ville det være usandt. Han øver indflydelse, og temmelig meget endda", - siger Lytvyn angående Medvedtjuks rolle i det parlamentariske liv.

Lytvyn siger, at han ikke kan give en entydig vurdering af Medvedtjuks indflydelse - hvorvidt den er god eller dårlig. "Hvis han hjælper til med at konsolidere [de deputerede] omkring vedtagelsen af lovforslag, som landet har brug for, er det godt. Men hvis hans indsats ikke er rettet mod strategien, men også mod taktikken, så kan det ikke være acceptabelt". "Vi har et OK forhold til hinanden, for vi kan ikke have modstridende interesser hverken i politik eller i økonomi. Vi snakker ikke så tit, det sker nok mest af nødvendighed", - tilføjer formand Lytvyn. UP.

19.01.04. Bagtale af Renate Wohlwend og Lichtenstein i ukrainsk Tv

Følgende indslag blev bragt i ukrainsk Tv's nyhedsudsendelse (Inters nyhedsudsendelse menes at være en af de mest sete nyhedsudsendelser i Ukraine) søndag kl. 20 i forbindelse med PACE's monitoreringskomites besøg i Ukraine:

"Den 29. januar skal PACE's session efter planen behandle det ukrainske spørgsmål. 

De europæiske lovgiveres handlemønster, hvor man starter med at vedtage at behandle et spørgsmål, og bagefter søger efter påskuddene, er ikke den eneste mærkelig omstændighed i hele denne historie. For euroinspektørerne skal vil kun tale om udsigten til politisk reform i Ukraine og dens mulige følger med 4 ud af parlamentets 12 fraktioner; nemlig "Vores Ukraine", BJuT, SPU og Kommunistpartiet. Stillingen vil dermed være 3:1 til fordel for reformens modstandere. Derfor er der ikke særlig svært at forudse, hvad indholdet af konklusionerne bliver. Og spørgsmålet er så, om det er værd at spilde tiden på at overbevise de vestlige gæster. Måske er det bedre at spørge selv samme Renate Wohlwend - som i PACE repræsenterer Lichtenstein, hvordan hendes fædreland opførte sig, da det blev uvenner med Europarådet. Det skete for ganske nylig, nemlig for et år siden. Anledningen var den lokale fyrste, Hans-Adam den 2's, forslag om at ændre forfatningen. Og her drejede det sig ikke om overgangsbestemmelser om en overgang fra en præsidentiel-parlamentarisk republik til en parlamentarisk-præsidentiel republik, men om overgangen fra et parlamentarisk monarki til et absolut monarki. Det er mildest talt ikke noget karakteristisk fænomen for det moderne Europa. Det er ikke så mærkeligt, at en af lederne af oppositionen - hr. Sigward Wohlwend - i en kommentar betegnede fyrstens initiativ som en afskaffelse af demokratiet midt i Europa. Venedig-kommissionen advarede, at det kunne føre til Lichtensteins isolation indenfor rammerne af det europæiske økonomiske samvirke, mens Europarådet endda antydede, at fyrstendømmet ville blive udelukket fra organisationen. Men Lichtensteins politikere var af en eller anden grund ikke begejstrede i den anledning og lagde alle kræfter i for at forhindre behandlingen af dette spørgsmål på PACE's session. Her er bare et enkelt citat: "Renate Wohlwend forkastede den rapport, som var blevet udarbejdet til brug for PACE som anti-lichtensteinsk. Hun udtalte, at det ville sømme sig for forsamlingen at tage dette spørgsmål af dagsordenen og i stedet beskæftige sig med fx problemet omkring en besættelse af Irak". avisen "Vaterland", 29. januar 2003. 

Bare rolig, Lichtenstein-lobbyen fik sin vilje, og spørgsmålet kom aldrig til behandling. Nogle faktuelle oplysninger: Fyrstendømmet Lichtenstein er en lille jordklat på 25 x 6 kilometer med en befolkning på 33.000. Der er ingen byer - kun landsbyer og slotte. Fyrstendømmet har ikke sin egen valuta - 10% af budgettet dækkes af salg af... frimærker. Alt dette forhindrede dog ikke Hans-Adam den 2 i åbenlyst at udtale, at "vores medlemskab af Europarådet er for dyrt, og lige nu har vi mere skade end gavn af det". Det lykkedes fyrsten at gennemføre sin reform, opnåede retten til ikke kun at opløse parlamentet og udskrive ekstraordinære valg, men også at opløse regeringen, nedlægge veto mod en hvilken som helst beslutning truffet af lovgiverne og udnævne sit hof. Ingen har udelukket landet fra Europarådet. Hvad mere er, så opfordrede organisationens generalsekretær, Walter Schwimmer, til at respektere det lichtensteinske folks suverænitet. Derfor forblev også Renate Wohlwend deputeret i PACE og kan fortsat besøge Kiev for at monitorere Ukraine". 

Herefter kom der et længere interview med Ukraines ambassadør i Schweiz, Susanna Stanik, hvor hun redegjorde for Venedig-kommissionens udtalelse om Ukraines forslag til forfatningsændringer og understregede, at kommissionen i det store hele var positivt indstillet. 

20.01.04. Antimonopolkomite: Kutjmas økonomiske støtter er ikke monopolister

Ukraines monopoltilsyn har ikke konstateret nogen monopolisering i forbindelse med stiftelsen af Tv-kanalerne "1+1", ICTV, STB, Novyj Kanal, aviserne "Fakty", "2000", "Kievskie Vedomosti" og "Den" (Dagen). Denne afgørelse er Antimonopolkomiteens svar på en forespørgsel om hvorvidt  Viktor Medvedtjuk, Viktor Pintjuk og Hryhorij Surkis har overtrådt forbuddet mod antimonopolvirksomhed, som formanden for parlamentets udvalg for ytringsfrihed Mykola Tomenko havde stilet til monopoltilsynet.  

"Ukraines monopoltilsyn er nået frem til en entydig konklusion: Stabschef Viktor Medvedtjuk og de folkedeputerede Viktor Pintjuk og Hryhorij Surkis har ikke monopoliseret massemedierne", - konstaterer formanden for tilsynet, Oleksij Kostusev. Men tilsynets pressetjeneste oplyser dog, at tilsynet mener, at det udførte arbejde har gjort det muligt for antimonopolkomiteens fagfolk at få øje på smalle steder indenfor konkurrencebeskyttelsessfæren på massemediernes marked. Efter at have analyseret de problemstillinger, som er blevet afdækket, har monopoltilsynet udarbejdet forslag til en forbedring af lovgivningen indenfor massemedierne. Det handler om at indføre de relevante lovændringer i lovene "Om fjernsyn og radio", "Om trykte massemedier (pressen) i Ukraine" og "Om beskyttelse af den økonomiske konkurrence". Antimonopolkomiteen har allerede overgivet sine forslag med henblik på behandling i Verkhovna Radas relevante udvalg. Monopolkomiteen oplyser, at "komiteen har gennemført et alvorligt stykke arbejde med henblik på at lave en tilbundsgående undersøgelse af dette spørgsmål, og man har sendt de relevante forespørgsler, mens medarbejderne har undersøgt tusinder af dokumenter". UP.

20.01.04. Tomenko: Massemediernes omtale af PACE-delegationens besøg styret

Formanden for det ukrainske parlaments udvalg for ytrings- og informationsfrihed Mykola Tomenko siger i en udtalelse som er blevet udsendt af udvalgets pressetjeneste, at de ukrainske massemediernes dækning af PACE-delegationens besøg i Ukraine foregår efter de såkaldte "temniki" (forhåndsudstukne retningslinjer for, hvordan et emne skal belyses i nyhedsdækningen). "En løbende analyse af dækningen i de ukrainske Tv-kanaler af PACE-delegationens besøg vidner om, at lederne af informationssfæren på groveste vis undergraver Ukraines præsident ved at tvinge massemedierne til at dække besøget ud fra temniki", - påpeger Tomenko. Han fremhæver, at omtalen i de største landsdækkende Tv-kanaler den 16. januar, dagen før PACE-delegationens ankomst, "næsten var identiske".

Blandt andet lød Tv-kanalen Inters nyhedsprogram Podrobnosti (Detaljer) således: "i brevet stilet til lederne af den ukrainske delegation i PACE hedder det, at referenterne påtænker at mødes med repræsentanterne for 4 ud af parlamentets 12 fraktioner - "Vores Ukraine", BJuT, SPU og KPU". Visti (Tidende) på UT-1 omtalte, at: "PACE's generalsekretær Bruno Haller har sendt formanden for Ukraines delegation i PACE Borys Olijnyk et brev, hvori han beder ham om at bistå med at arrangere dette besøg, blandt andet organisere møder... Men i brevet er kun omtalt 4 fraktioner; "Vores Ukraine", KPU, SPU og BJuT". Nyhedsudsendelsen TSN på "1+1" oplyste, at "Europarådets generalsekretær har rettet henvendelse til formanden for den ukrainske delegation Borys Olijnyk og anmodet om at hjælpe medlemmerne af Monitoreringskomiteen Anna Severinsen og Renate Wul wen med at arrangere møder i Kiev med repræsentanterne for "Vores Ukraine", Kommunistpartiet, socialisterne og BJuT... Europarådets repræsentanter vil kun lytte til den ene part i den ukrainske politiske proces".

Endvidere påpeger Tomenko, at alle disse Tv-kanaler har indhentet kommentarer i anledning af PACE-delegationens besøg fra kun to ukrainske eksperter. "Alle Tv-stationerne har i realiteten bragt identiske kommentarer fra disse to eksperter", - tilføjer han.

Således bragte Tv-kanalen Inter en kommentar fra hr. Kulyk, som er direktør for Center for udforskningen af det civile samfund, som påpegede, at "man får det indtryk, at repræsentanterne for PACE's monitoreringskomite kun agter at lytte til den ene part. En sådan forudindtaget holdning ligner mere holdningen hos en statsadvokat eller en anklager, som optræder på oppositionens vegne, end en "voldgiftsdommers".  En anden ekspert ved Kievs center for politiske studier og konfliktforskning, Tolpigo, udtalte til kanalen, at "hvis sagen ligner ankomsten af en inspektion, de høje herrers ankomst, som vi skal aflægge beretning til, så er der ingen anledning til det". Samtidig bragte "1+1" følgende kommentar fra Kulyk: "repræsentanterne for Europarådet agter kun at lytte til den ene part i den ukrainske politiske proces". Mens UT-1 bragte følgende kommentar fra Tolpigo: "Jeg fornemmer, at den information, som PACE bygger på, i langt overvejende grad kommer fra oppositionen og ikke fra de kræfter, der er loyale mod styret. Efter min mening er der en vis skævhed her". V. Kulyk: Man får det indtryk, at repræsentanterne for PACE's monitoreringskomite kun agter at lytte til den ene part. En sådan forudindtaget holdning ligner mere holdningen hos en anklager på vegne af oppositionen end en voldgiftsdommers rolle".

Tomenko fremhæver i den forbindelse, at betoningen af, at PACE-repræsentanternes møde med de oppositionelle fraktioner er "ikke alene hentet fra en temnik, men er også åbenlyst usand". "Sagen er den, at PACE's delegation i henhold til det besøgsprogram, som er blevet offentliggjort af Europarådets parlamentariske forsamlings officielle hjemmeside, har planlagt møder med Verkhovna Radas formand, præsidentens stabschef, formanden for forfatningsdomstolen, justitsministeren m.v.", - påpegede han.

"Styrets brug af den grove "temnik"-teknologi diskrediterer et styre, som ikke ønsker at sikre borgernes ret til ytringsfrihed", - mener Tomenko. Han påpeger, at "det ukrainske styre" med sin måde at belyse PACE-delegationens besøg på, "har demonstreret for alle, at det ignorerer de forudgående anbefalinger fra denne respektable europæiske organisation".

Tomenko mindede om, at PACE's præliminære anbefalinger af den 21. januar 2003 nr. 1589 § 6 betonede, at "ifølge talrige journalisters vidnesbyrd og parlamentshøringers konklusioner angående ytringsfrihed og censur, udstikker præsidentens administration instruktioner til massemedierne omkring belysningen af de vigtigste politiske begivenheder".

"Nu kan PACE's delegation i Ukraine ved selvsyn blive overbevist om, at situationen i denne sfære ikke har ændret sig meget det seneste år", - siger Tomenko.

Den 18-20. december (skulle have stået januar, red.) besøger PACE's Ukraine-referenter Hanne Severinsen og Renate Wohlwend Kiev. UP.

20.01.04. Severinsen: Forfatningskrisen truer demokratiet i Ukraine

Forfatningskrisen i Ukraine er en alvorlig trussel mod demokratiet i dette land, - udtalte den højtstående repræsentant for Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) Hanne Severinsen i Kiev.

Hanne Severinsen sagde til journalisterne, at hun vil rejse spørgsmålet om de forfatningsændringsforslag, som giver mulighed for at vælge den ukrainske præsident ved en afstemning i parlamentet i stedet for ved et direkte valg, oplyser Radio Liberty's ukrainske service.

Som tidligere oplyst afviste Europarådet, som er kontinentets vigtigste menneskerettighedsorgan, at anerkende folkeafstemningen i 1999 i Ukraine. På sin ordinære session, som indledes den 26. januar, vil PACE behandle den forfatningsmæssige krise i Ukraine. Efter mødet med medreferenterne for PACE's monitoreringskomite, Hanne Severinsen og Renate Wohlwend, sagde parlamentsformand Volodymyr Lytvyn til journalisterne, at muligheden af en eksklusion af Ukraine fra Europarådet er udelukket. Samtidig fremhævede Lytvyn, at behandlingen af det ukrainske spørgsmål i PACE er en pression mod Ukraine. Efter hans opfattelse er forsamlingens behandling af dette spørgsmål noget forhastet. Således, sagde han, er der ingen forfatningsmæssig krise er i Ukraine, eftersom der findes en gældende forfatning, og hvis den bliver ændret, vil der være en ny forfatning. Ganske vist afviste Lytvyn under mødet ikke, at der er en forfatningsmæssig krise i Ukraine. Ifølge parlamentsformanden er parlamentskrisen en slags bekræftelse på, at Ukraine er en demokratisk stat. Han fremhævede, at det er "en æressag for Verkhovna Rada at komme ud af denne krise". Korrespondent.net

20.01.04. Kutjma parat til rundbordssamtaler med oppositionen på visse betingelser

Ukraines præsident Leonid Kutjma er parat til at søge et kompromis med oppositionen herunder ved "et rundt bord", men på den betingelse, at den bekræfter sit ønske om at gennemføre den politiske reform. Det sagde parlamentsflertallets koordinator Stepan Havrysh til journalisterne efter et møde med præsidenten mandag. Havrysh oplyste, at præsidenten var kritisk overfor blokeringen af parlamentets arbejde. Samtidig sagde Kutjma ifølge flertalskoordinatoren, at der hverken er nogen forfatnings- eller parlamentarisk krise i dag, fordi der er en forfatning i Ukraine, og den fortsætter med at være gældende. Havrysh anførte, at den strategiske opgave for Ukraines præsident fortsat er en reform af magtsystemet med henblik på at sikre "de nødvendige balancer", hvilket vil medvirke til at udvide demokratiet i Ukraine, oplyser UNIAN.

Samtidig gav Kutjma ifølge præsidentens pressetjeneste udtryk for, at han var tilfreds med parlamentsflertallets arbejde i det forløbne år og fremhævede flertalskoordinator Stepan Havryshs personlige indsats i forhold til en stabilisering af forfatningsændringsprocessen i Ukraine. Statsoverhovedet er overbevist om, at han også vil udføre disse funktioner på en effektiv og professionel måde på de kommende sessioner. Under samtalen blev det fremhævet, at gennemførelsen af en politisk reform og skabelsen af et nyt system med et ansvarligt styre i Ukraine vil være medvirkende til effektivt at forsvare landets nationale interesser. 

Statsoverhovedet understregede, at de foreløbigt vedtagne ændringer i Ukraines forfatning er blevet udarbejdet med udgangspunkt i PACE's anbefalinger og Venedig-kommissionens konklusioner, samt erfaringer fra Ukraines 12 år lange statsbygning. UP.

20.01.04. Medvedtjuk til PACE: Jusjtjenko takkede mig personligt for afstemning ved håndsoprækning i 2000

Den ukrainske præsidents stabschef Viktor Medvedtjuk afviser, at der skulle være en forfatningskrise i Ukraine. Det sagde han under sit møde med referenterne fra PACE's monitoreringskomite, Hanne Severinsen og RenateWohlwend, oplyser præsidentens pressetjeneste. Medvedtjuk forklarede overfor sine samtalepartnere, at "der ikke er nogen forfatningskrise, eftersom reformen bliver gennemført i henhold til den gældende forfatning og ukrainsk lovgivning, hvilket blandt andet forfatningsdomstolen har bekræftet". 

Med hensyn til de stormende begivenheder, der har udspillet sig i parlamentet, så har der mange gange været tilsvarende optrin i andre landes parlamenter (Italien, Storbritannien, Japan), og her var der ingen der talte om nogen "krise". Medvedtjuk fremhævede, at et af målene med den politiske reform er "at bevæge sig væk fra det autoritære system, vi har arvet som et levn fra den supercentraliserede sovjetiske styreform". Han sagde, at en udsættelse af reformen til efter 2004 ville betyde en reel afvisning af dens gennemførelse. Medvedtjuk fortalte sine samtalepartnere, at drøftelsen af de forskellige aspekter af den politiske reform var startet tilbage i 1998. Og dengang var det de oppositionelle partier - såvel venstre som højre - der spillede en aktiv rolle i denne proces. "I 2002 - forklarede han - systematiserede præsident Kutjma de forskellige partiers og parlamentsfraktioners forslag og proklamerede en indledning på en reform, som nu er gået ind i sin afsluttende fase". 

Medvedtjuk overdrog Severinsen og Wohlwend alle de med den politiske reform forbundne lovforslag for de seneste fem år, samt teksterne i fire af forfatningsdomstolens beslutning, som forklarer særlige proceduremæssige spørgsmål omkring forfatningsændringer. 

Adspurgt om det imperative mandat (eksklusionen fra en fraktion efter dens ønske, med tab af mandatet til følge) forklarede Medvedtjuk, at denne bestemmelse ikke indgik i den oprindelige variant af reformen, men blev indført i lovforslag nr. 4105 efter krav fra kommunisterne. "Også repræsentanter for socialisterne og en del af "Vores Ukraine" havde insisteret på det imperative mandat tilbage i 2001", - citerer præsidentens pressetjeneste Medvedtjuk. Han forklarede, at eftersom flertallets fraktioner ikke har et forfatningsmæssigt flertal i Verkhovna Rada, så krævede gennemførelsen af reformen, at man søgte efter allierede og gensidige indrømmelser. 

Severinsen og Wohlwend stillede også spørgsmålet om, hvorvidt det var lovligt at stemme ved håndsoprækning, hvilket var sket den 24. december. Ifølge Medvedtjuk har forfatningsdomstolen med sin beslutning slået fast, at "en folkedeputerets personlige afstemning indebærer hans umiddelbare viljesytring, uafhængigt af afstemningsmåden". Han fremhævede, at alle 276 deputerede har sat deres underskrift under lovforslag nr. 4105.

Medvedtjuk mindede også om et fortilfælde, som fandt sted i januar 2000. Dengang gennemførte et flertal af deputerede, som havde forsamlet sig i Det ukrainske Hus, en række afstemninger ved håndsoprækning. Dagens kritikere af "afstemning ved håndsoprækning" sætter ikke spørgsmålstegn ved lovligheden af beslutningerne truffet dengang.

Medvedtjuk fremhævede også, at en af lederne af oppositionen, den daværende premierminister Viktor Jusjtjenko, personligt takkede Medvedtjuk, som dengang ledede mødet som Verkhovna Radas næstformand, for afstemningen om valget af Stelmakh som formand for Nationalbankens bestyrelse.

Da PACE's repræsentanter spurgte til forfatningsdomstolens beslutning om muligheden for, at præsident Kutjma deltager i præsidentvalget i 2004, svarede Medvedtjuk, at forfatningsdomstolens beslutning er "juridisk dadelfri". Medvedtjuk "fremlagde juridiske argumenter til støtte for sin påstand". Således, sagde Medvedtjuk, har den siddende præsident den fulde ret til at deltage i præsidentvalgkampen i 2004. 

Repræsentanterne for PACE's monitoreringskomite takkede Medvedtjuk for en indholdsrig samtale og understregede, at efter Europarådets mening er en hvilken som helst forfatningsmæssig ændring Ukraines interne anliggende. 

Det eneste som bekymret Europarådet er, om disse ændringer vil fremme en demokratisk udvikling og bliver gennemført på en demokratisk måde. 

"Repræsentanterne for PACE overrakte præsident Kutjma ønsket om hurtigst muligt at komme til kræfter", - anfører statsoverhovedets pressetjeneste. UP.

20.01.04. Havrysh: PACE's referenter kan anbefale sanktioner mod Ukraine

Koordinator for parlamentsflertallet Stepan Havrysh vil ikke udelukke, at de to rapporteurs for Europarådets parlamentariske forsamlings monitoreringskomite som udløber af arbejdet i Ukraine vil anbefale at indføre sanktioner mod den ukrainske stat. "Enkelte detaljer og holdninger vidner om, at sådanne anbefalinger vil blive fremsat overfor PACE", - sagde Havrysh i et interview med nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina mandag.

"Vi mener, at den (gennemførelsen af forfatningsreformen) - er udelukkende et ukrainsk anliggende, og vi er gennemsigtige og åbne overfor hvilke som helst monitoreringer og forklaringer. Vi mener, at man bør bakke op om os, fordi vi gør det for at sikre, at ingen skal kunne bemægtige sig magten i Ukraine i fremtiden", - tilføjede han. Samtidig med det er Havrysh sikker på, at sanktionerne ikke vil blive indført:

"Jeg tror det ikke. Ukraine er Centraleuropas næststørste land og et af de mest folkerige. Det er en alvorlig geopolitisk balance, som influerer på mange faktorer i den moderne europæiske og globale udvikling, og PACE kan ikke træffe beslutninger alene under indtryk af krigens diplomater fra Ukraine".

"Vi (parlamentets flertal) arbejder i et forfatningsmæssigt leje, idet vi læner os op af PACE's og Venedig-kommissionens anbefalinger, både hvad angår selve demokratiet og styrets principper, som de er konstrueret i lovforslag nr. 4105, der bygger på europæiske traditioner og den mangeårige ukrainske statsopbygningserfaring", - fremhævede koordinatoren. 

I en prognose af, hvad der videre vil ske i parlamentet på den kommende session, sagde Havrysh, at "alt vil afhænge af PACE's holdning". "Hvis den ikke vil støtte den radikale del af oppositionen, så at sige, de folk, som går ind for en krig i parlamentet, og ikke vil indføre sanktioner mod Ukraine, så vil parlamentets arbejde begynde i henhold til forretningsordenen", - sagde han.

"Hvis en sådan beslutning bliver truffet, så vil PACE tage parti for visse politiske kræfter i Ukraine og vil betjene deres politiske interesser, så vil konflikten i sessionssalen selvfølgelig nå et højdepunkt, og vi vil have vanskeliggjort den politiske situation endnu mere", - sagde Havrysh. Han mener også, at oppositionen "er krigerisk indstillet". "Hvis den ikke ændrer logikken i de politiske vurderinger, så vil kampen mod en politisk reform fortsætte indtil en afstemning med 300 stemmer "for" [har fundet sted]", - understregede den deputerede. 

Som tidligere oplyst skal PACE den 29. januar efter planen behandle spørgsmålet om en forfatningskrise i Ukraine. UP.

21.01.04. Severinsen håber på en ny 1. behandling af forfatningsændringsforslaget

Medreferenten for Europarådets parlamentariske forsamling Hanne Severinsen mener ikke, at man overholdt proceduren under parlamentets afstemning omkring forfatningsændringerne. "Det mener jeg ikke, at man gjorde. Det er sandt, at oppositionen forsøgte at forhindre drøftelsen, men man burde have givet alle mulighed for at blive helt afklaret med, hvad det er de stemte for, og hvilke ændringer der var blevet lagt frem til behandling", - sagde hun i programmet "Tjas" (Tiden) i 5.kanal.

Hun medgav, at der er en parlamentarisk krise, men fremhævede også, at der er forskellige synspunkter i forhold til denne krise, og som hun har hørt fra de forskellige parter. "Oppositionen bekymrer sig først og fremmest om, måden man stemte på. Jeg mener også, at denne afstemningsmåde var temmelig mærkelig - og den måde disse forfatningsændringer blev vedtaget i parlamentet på", - citerer "Ohljad Teleefiru" (Æterens oversigt) Severinsen. "Forfatningsændringerne er ikke noget, der bare kan ske "overnight". Forfatningen er undervejs temmelig længe, og alle disse ændringer er lang tid om at blive udarbejdet. Det tager ret lang tid at forberede dem", - påpegede PACE's medreferent. Severinsen sagde også, at man på hr. Lytvyns kontor lovede dem, at der ville komme "en punktvis behandling af ændringerne - punkt for punkt og paragraf for paragraf".

"Således håber jeg, at vi vil kunne få en ny 1. behandling af dette lovforslag for at sikre, at alle parlamentarikerne, alle dem, som er med i dette projekt, ved, hvad de stemmer for", - sagde Severinsen. Hun mindede om, at Europarådets og den parlamentariske forsamlings resolution for fire år siden efter den folkeafstemning, som fandt sted i 2000, gav udtrykt for deres bekymring med hensyn til, om den havde været forfatningsstridig. "Og dengang sagde vi også, at det er meget vigtigt, at alle forfatningsændringerne bliver gennemført i henhold til forfatningen. Det sagde vi allerede dengang for fire år siden, og i dag mener vi ligeså", - betonede Severinsen. UP.

21.01.04. Europaparlamentet frygter "hviderussificering" af Ukraine

Europarlamentet har planer om at oprette et særligt udvalg, som udelukkende skal beskæftige sig med forholdet til Ukraine. Det sagde medlem af Europaparlamentets udvalg for samarbejde med Ukraine, Belarus og Moldova Gordon Adam i et indlæg mandag i Warszawa på konferencen "Den østlige dimension - trilateralt samarbejde".

I forumet deltog politikere, regeringsmedlemmer og repræsentanter for NGO'er fra Storbritannien, Polen og Ukraine. Hovedtemaet for diskussionen på konferencen var det præsidentvalg, som i år finder sted i Ukraine. Konferencedeltagerne talte om, at demokratiet i Ukraine efterhånden er ved at udvikle sig til et oligarkisk regime, mens så vigtige reformer som den administrative reform, retsplejereformen eller en reform af det lokale selvstyre endnu ikke er gennemført.

Desuden blev det understeget, at processen omkring Ukraines optagelse i Verdenshandelsorganisationen har trukket meget ud. Nogle af deltagerne talte endog om en "hviderussificeringsproces" og om en trussel mod Ukraines uafhængighed. Deputeret ved Europarlamentet Gordon Adam svarede på deltagernes advarsler om muligheden for valgsvindel i Ukraine, at Europarådet og OSCE har nogle velfungerende observationsmekanismer i forhold tilde valg, som finder sted på kontinentet. Efter hans mening er det vigtigste nu valgprocessen, alle kandidaternes lige adgang til massemedierne, valgets gennemsigtighed og overensstemmelse med de demokratiske krav".

Udover at diskutere valget i Ukraine henledte repræsentanterne for Polens NGO'er og erhvervskredse de britiske partneres opmærksomhed på vigtigheden og nødvendigheden af at finansiere regionale samarbejdsprojekter mellem Polen og Ukraine. UP. Deutsche Welle.

21.01.04. PACE forventer, at forfatningsændringerne bliver gennemført efter bogen

PACE's referenter betoner, at forfatningsændringerne skal indføres udelukkende ad forfatningsmæssig vej. Det sagde de på en afsluttende pressekonference efter afslutningen af deres besøg i Ukraine.

"Vi har allerede snakket om Ukraines forfatningsændringer for fire år siden. Hvis det sker på en forfatningsstridig måde, så vil Europarådet forholde sig alvorligt til det", - sagde PACE's referent Hanne Severinsen. Hun understregede, at indtil videre har man ikke vedtaget den endelige beslutning om, hvorvidt man vil behandle det ukrainske spørgsmål på PACE's januar-session, men hvis beslutningen bliver truffet, så vil høringen netop omhandle  forfatningsændringerne i Ukraine. Ifølge Severinsen vil hun under sit besøg i Ukraine foreslå oppositionen og flertallet at "sætte sig ved forhandlingsbordet og tale sammen". "Det er et demokratisk hovedprincip", - anførte hun.

Severinsen tilføjede, at "det ikke er særlig retfærdigt at gennemføre forfatningsændringer lige før præsidentvalget". "Man kan ikke lave forfatningen om ligeså hurtigt som man skifter skjorter", - sagde Severinsen i en kommentar til fremskyndelsen af forfatningsændringsprocessen. Severinsen advarede også mod en fysisk konfrontation i parlamentet: "Det er bedst at undgå situationer, hvor parlamentet diskrediterer sig selv, for hvis almindelige mennesker ser på hvad der udspiller sig, vil de få det indtryk, at parlamentet ikke arbejder".

Severinsen er overbevist om, at behandlingen af det ukrainske spørgsmål i PACE ikke vil føre til sanktioner. "Jeg vil tro, at denne høring vil hjælpe Verkhovna Radas fraktioner til en forståelse af, at det er nødvendigt at finde et kompromis", - tilføjede Severinsen.

"I stedet for sanktioner er det bedre at føre en dialog, så man undgår sanktionerne", - sagde hun. UP.

21.01.04. Krims russere vil have Kutjma genvalgt

Kongressen af Krims russiske samfund (KROK) har henvendt sig til Ukraines præsident Leonid Kutjma og bedt ham om at give sit samtykke til at stille op som præsidentkandidat ved valget i oktober 2004. Det oplyses i en udtalelse fra KROK, som er blevet vedtaget i forbindelse med Ukraines forfatningsdomstols beslutning om at det nuværende statsoverhoved har ret til at stille op ved valget i 2004.

"Vi har ment og mener, at en hvilken som ændring af den øverste statsledelse i en situation, hvor de største finans-økonomiske grupper, som journalisterne benævner oligarkiske klaner, bestemmer vilkårene i den ukrainske stat, i den nuværende historiske fase ville ødelægge kontinuiteten i Ukraines indenrigs- og udenrigspolitiske kurs", - fremhæver KROK. "Det ville føre til en tilspidsning af hele statens samfundspolitiske og socialøkonomiske liv og i sidste ende få negative følger for almindelige menneskers tilværelse - det være sig ukraineres, russeres eller repræsentanter for alle nationer og folkeslag, som bebor Ukraine - hedder det i udtalelsen.

"Som en russisk organisation, der forener Ukraines borgere, har vi altid vurderet og vurderer Ukraines præsident Leonid Kutjmas virke ud fra en konstruktivt kritisk holdning, idet vi forstår, at mange af hans politiske og statslige initiativer bremses af visse politiske gruppers radikale holdning, som han ikke kan ignorere", - fremhæver man i KROK. Samtidig med det understreger man i organisationen, at i dag er Kutjma "virkelig en garant for den politiske stabilitet og de gældende forfatningsmæssige normer, som konsoliderer hele det ukrainske samfunds grundlag".

"Kongressen af Krims russiske samfund retter på ny henvendelse til Ukraines præsident Kutjma med anmodning om endnu engang at foretage en tilbundsgående vurdering af perspektiverne i udviklingen i statens situation og give sit samtykke til at stille op som kandidat til præsidentvalget i oktober 2004", - hedder det i udtalelsen, hvor det også fremhæves, at "mange af de tilhængere af Kongressen i den autonome republik og udenfor, som til at begynde med havde reageret negativt på KROK's første erklæring (af den 11. oktober 2003), i dag allerede tænker anderledes" og er parat til at støtte den siddende præsident som kandidat ved præsidentvalget.

Den 30. december 2003 offentliggjorde Ukraines forfatningsdomstol en beslutning om, at den person, som første gang blev valgt efter den gældende forfatning i 1999, har ret til at stille op ved det ordinære præsidentvalg i landet i 2004. Kutjma blev første gang valgt til præsident i juli 1994. Anden gang vandt han præsidentvalget i 1999. I henholdt til den gældende forfatning, som er vedtaget den 28. juni 1996, kan den samme person ikke være landets præsident mere end to perioder i træk. Ukraines præsident vælges for 5 år ad gangen. UP. Interfaks-Ukrajina.

21.01.04. SDPU (o) på Krim vil hellere have Jusjtjenko som præsident

127 medlemmer af SDPU (o) fra tre distrikter på Krim har foreslået partiets ledelse at se på muligheden for at støtte Viktor Jusjtjenko ved præsidentvalget. Det har de skrevet i et åbent brev til formanden for SDPU (o) Viktor Medvedtjuk og sekretæren for partiets republikanske komite på Krim Jefim Fiks.

SDPU (o)-medlemmer kræver endvidere, at SDPU (o)s republikanske komite på Krim omgående genoptager Viktor Nevirko og Eduard Alibutajev, som var blevet smidt ud af partiet, fordi de sympatiserede med lederen af "Vores Ukraine", oplyser "Vores Ukraines" pressetjeneste med henvisning til "Krimpartinform".

Dokumentets medunderskrivere bedømmer "udelukkelsen af V. Nevirko og E. Alitubajev fra SDPU (o) fordi disse tillod sig at fremsætte deres synspunkter, som en afstraffelse af anderledes tænkende og en hån mod SDPU (o)s statut og Principdeklaration". De er overbevist om, at "et medlems holdning til et hvilket som helst spørgsmål ikke kan være grundlag for forfølgelse fra partiledelsens side".

Krims socialdemokrater fremhæver, at "de forslag om et samarbejde med Viktor Jusjtjenko, som de uretfærdigt ekskluderede partimedlemmer har fremsat, fortjener at blive studeret nøje". De er overbevist om, at "Vores Ukraines" leder kan blive en forenende skikkelse for hele samfundet".

Brevets forfatter beder Medvedtjuk om kontrollere, at Nevirko og Alibutajev får deres partibilletter tilbage, samt at se på muligheden for at støtte Viktor Jusjtjenko. "Hvis vi forener vore kræfter med "Vores Ukraine" vil vi kunne udbedre situationen i landet, bedre kunne forsvare folks interesser og øge antallet af vore tilhængere", - mener socialdemokraterne fra Krim. UP.

21.01.04. Jusjtjenko til PACE: Det ligner et statskup

Lederen af blokken "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko og formanden for SPU Oleksandr Moroz gav på et møde med medreferenterne fra PACE's monitoreringskomite, Hanne Severinsen og Renate Wohlwend en vurdering af begivenhederne omkring vedtagelsen af forfatningsændringer. "Alt det, som er sket på det seneste, ligner et statskup", - mener lederen af "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko. Han understregede, at "en lov kan kun blive ændret på grundlag af en eksisterende lov". "Vi kender stadig ikke navnene på de 276 deputerede, som skrev under på forfatningsændringerne. En sådan handling sår mistillid i parlamentet. Oppositionen insisterede på at gennemføre en offentlig og ærlig drøftelse af forfatningsændringerne, og det er den formel, som vi foreslår, at man skal bruge", - sagde Viktor Jusjtjenko.

Oleksandr Moroz informerede PACE's repræsentanter om, at "alle juridiske veje til en normal afholdelse af valget 2004 bliver blokeret i dag. Et eksempel på det er situationen i Den centrale Valgkommission". Moroz mindede om, at han har indstillet nogle kandidater til medlemskab og formandskab for Den centrale Valgkommission, "men svaret er velkendt”.  

I en kommentar til, at formanden for Statskomiteen for forretningslivet Inna Bohoslovksa er trådt tilbage, påpegede Viktor Jusjtjenko, at "de seneste udskiftninger ikke har noget at gøre med politiske eller professionelle krav. Det er resultatet af et politisk pres”. razom.org.ua

21.01.04. Havrysh beskylder PACE's referenter for indblanding i Ukraines interne anliggender

Koordinator for Verkhovna Radas parlamentariske flertal, Stepan Havrysh, siger, at PACE's referenter blander sig i Ukraines interne anliggender, oplyser Ukrajinski Novyny.

Efter Stepan Havryshs mening er referenterne for Europarådets parlamentariske forsamlings monitoreringskomite, Hanne Severinsens og Renate Wohlwends, opfordring til på ny at gennemføre en afstemning om lovforslaget til en politisk reform udtryk for en sådan indblanding. Koordinatoren siger, at han under mødet med udenlandske diplomater kritiserede PACE-referenternes erklæring om, at afstemningsproceduren omkring forfatningsreformen var i strid med lovgivningen og deres opfordring til en omafstemning af forslaget i 1. behandling. "Jeg betegnede dette (udtalelsen fra referenterne) som en grov indblanding i Ukraines interne anliggender", - sagde Havrysh". Desuden mener han, at Hanne Severinsens og Renate Wohlwends udtalelse er forhastede. Stepan Havrysh hævder, at en sådan udtalelse vidner om referenternes manglende objektivitet. Ifølge ham er parlamentsflertallet bekymret over en sådan holdning, eftersom PACE's referenter, efter hans opfattelse, faktisk har indtaget samme holdning som partiblokken "Vores Ukraine", Julia Tymoshenkos blok og Det socialistiske parti. 

Desuden holdt Stepan Havrysh tirsdag den 20. januar et møde med repræsentanterne for det diplomatiske korps. Koordinatoren for parlamentsflertallet forklarede ambassadørerne og repræsentanterne for de fremmede stater i Ukraine flertallets holdning i gennemførelsen af forfatningsreformen. "Der var 23 ambassadører for fremmede stater i henhold til protokollen, jeg har ikke talt dem, men [det var] ambassadører for de europæiske lande og NATO-landene", - sagde Havrysh. Mødet varede omkring 2 timer.

Stepan Havrysh oplyste, at han forelagde diplomatikorpsets repræsentanter flertallets holdning i forhold til gennemførelsen af den politiske reform. Ifølge ham brugte han 40 minutter på at forklare reformens indhold, hvem initiativtagerne var, og hvilke forviklinger der var i dens gennemførelse. Koordinatoren sagde til ambassadørerne, at oppositionen selv havde taget initiativ til den politiske reform, overgangen fra en præsidentiel-parlamentarisk til en parlamentarisk-præsidentiel republik og begrænsningen af præsidentens beføjelser. 

Ifølge ham opfordrede ambassadørerne til at gennemføre den politiske reform i henhold til Europarådets Venedig-kommission "For demokrati gennem retten" og fremhævede, at reglerne for behandlingen og vedtagelsen af forfatningsændringerne skulle overholdes. Ifølge Stepan Havrysh sagde ambassadørerne, at gennemførelsen af forfatningsreformen er Ukraines interne anliggende, men denne proces bør være gennemskuelig og forståelig ikke kun for politikere, men også for befolkningen.

Samtidig oplyser Obozrevatel, at folkedeputeret og medlem af Ukraines permanente delegation i PACE Anatolij Rakhanskyj under PACE's monitoreringskomites referenters pressekonference tirsdag udtalte, at PACE's monitoreringskomite havde behandlet spørgsmålet om Ukraine efter en grov overtrædelse af proceduren. Han hævder, at der ikke havde været nogen diskussion omkring spørgsmålet vedrørende Ukraine. Der blev udelukkende afholdt en afstemning, understregede han, og tilføjede, at en række af medlemmerne af monitoreringskomiteen, herunder Hanne Severinsen og Renate Wohlwend ikke var tilstede under mødet. 

Severinsen dementerede oplysningerne om, at PACE's bureau skulle have begået nogen fejl under fremsættelsen af forslaget om behandlingen af Ukraine-spørgsmålet. Hun fremhævede, at det er en "normal situation", når nogen af medlemmerne af monitoreringskomiteen ikke er tilstede under mødet. Spørgsmålet om Ukraine var blevet sat på dagsordenen for monitoreringskomiteens møde, og afstemningen om det er fuldt ud legitimt, understegede PACE's repræsentant. Korrespondent.net

21.01.04. Havrysh er imod en ekstraordinær session i parlamentet

Koordinator for parlamentets flertal, Stepan Havrysh, går imod indkaldelsen af en ekstraordinær parlamentssession. Det siger han i et interview til avisen "Stolitjnyje novosti". "Jeg kender ikke hele flertallets holdning, men er overbevist om, at vi gjorde alt hvad vi kunne under den forrige session. Derfor vil vi ikke afholde nogen som helst ekstraordinære møder. For oppositionen skal nok få blokeret den 11. mødedag, ligesom den har blokeret de 10 [i forrige session]", - sagde Havrysh. Samtidig fremhævede han, at det er "formandens ret at sende hver enkelt deputeret et hvilket som helst brev, indkalde til et hvilket som helst møde og drøfte alle mulige spørgsmål".

"Det er rigtigt, at oppositionens repræsentanter har "lovet" os, at de vil holde op med at blokere arbejdet, hvis vi ændrer lovforslag 4105. Men vi forstår udmærket, at forfatningsdomstolen vil have helt ret i at sige, at der er tale om et nyt lovforslag, som vil kræve en forfatningsmæssig vedtagelse", - sagde flertalskoordinatoren. "Således vil vi igen være blevet sendt rundt i manegen med en behandling af samme lovforslag i to sessioner, og så vil man kunne slå en tyk streg henover ideen om politisk reform", - sagde Havrysh.

Havrysh sagde også, at han engang imellem får det indtryk, at netop "flertallet befinder sig i en form for "opposition" og hele tiden skal kæmpe for sine rettigheder". "Problemet er ikke flertallet, men oppositionen, rettere BJuT og "Vores Ukraine". For socialisterne var oprindeligt medvirkende til den politiske reform. Og det forhold, at præsidenten har taget ideen op, bør ikke gøre nogen urolige på det personlige plan. Alle navnene vil blive indskrevet i historien...", - sagde Havrysh. Flertallets koordinator ville ikke komme med noget bud på situationen i den kommende session, men samtidig betegnede han oppositionens taktik i parlamentet som fejlslagen.

"Jeg ved ikke, hvem der har rådet oppositionens repræsentanter at føre en permanent krig med flertallet, men jeg vil gerne minde om, at ikke en eneste krig bliver udkæmpet kun af den ene part. Desuden er civilbefolkningen de primære ofre i alle krige. Derfor er en konsolidering omkring den politiske reform den eneste chance for at rense luften", - sagde Havrysh. "Hvis vi ikke får gennemført denne reform, så vil jeg anse det som, at Ukraine endnu en gang har forpasset chancen for at blive en stærk uafhængig stat", - tilføjede han. UP.

22.01.04. Jusjtjenko ønsker en rundbordsoverdragelse af magten efter polsk model

Lederen af "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko mener, at præsidentvalget ikke vil være ærligt, hvis Leonid Kutjma deltager i det. "Det scenarium, som kan garantere et ærligt, transparent og demokratisk valg, er et valg uden Leonid Danylovytj Kutjma", - sagde Jusjtjenko på en pressekonference i Kiev. "Leonid Danylovytj har et valg. Han kan gå over i historien, og han kan blive fanget i den", - kommenterede Jusjtjenko muligheden for at stille Kutjma op til en tredje periode. Samtidig sagde Jusjtjenko, at det er Kutjmas omgivelser, der presser ham til at stille op til en tredje periode. "Den tredje periode udspringer ikke fra Leonid Danylovytjs holdning, men derimod hans omgivelsers". "Det er umuligt at finde en figur, der ligner Leonid Danylovytj og som kan harmonisere præsidentens omgivelser og klanerne", - tilføjede "Vores Ukraines" leder.

Hvad angår garantier til præsident Kutjma efter afslutningen af hans embedsførelse, sagde Jusjtjenko: "Man bør adskille skidt fra kanel. Ukraine bør have en garanti for vejen mod et demokratisk liv" "Bør parlamentet vedtage en lov "Om præsidenten? Ja. En sådan lov findes i Polen, i Bulgarien... Man har en praksis for, hvordan man undgår konfrontation. Præsidenten bør have et kontor, sikkerhedsvagter og en vision om sin fremtid", - forklarede Jusjtjenko. Jusjtjenko tilføjede, at spørgsmålet om Kutjmas garantier ikke bør accentueres i forhold til, hvordan man overvinder krisen. Han afviste rygterne om, at han skulle have ført forhandlinger med Viktor Pintjuk i vinterferien.

Samtidig foreslog Jusjtjenko: "Man skal have en forståelse ikke omkring en revision [af ejerskab] og straffesagerne, men hvordan man kan samle den nationale elite ved ét bord. Hvis man starter dialogen i denne kontekst, ville mange af rygterne falde bort". I en kommentar til, at Kutjma ikke havde indstillet nye medlemmer af Den centrale Valgkommission i stedet for dem, hvis periode er udløbet, betegnede Jusjtjenko det som "et planlagt scenarium". "Det er et af de scenarier, som skal forhindre, at præsidentvalget finder sted, eller at man skal kunne betvivle resultatet", - forklarede han.

I mandag havde Jusjtjenko en længere samtale med Polens præsident, Aleksander Kwasniewski. UP.

22.01.04. Kutjma lover Jusjtjenko "direkte, landsdækkende præsidentvalg i oktober 2004"

På mødet med Viktor Jusjtjenko lovede præsident Leonid Kutjma ham, at "der vil blive afholdt et direkte, landsdækkende præsidentvalg i oktober 2004". Det sagde Viktor Jusjtjenko efter mødet. Han ville ikke sige noget om indholdet af samtalen, idet han føjede til, at han og Kutjma aftalte ikke at afsløre, hvad de havde snakket om. Ifølge Jusjtjenko bad han Kutjma om lov til at fortælle journalisterne om, at præsidenten har lovet et direkte og landsdækkende præsidentvalg i 2004, og det gik denne med til.

Adspurgt om hvorvidt Jusjtjenko havde spurgt Kutjma om dennes planer i forhold til at stille op til præsidentvalget i 2004, sagde lederen af "Vores Ukraine": "Det fik jeg vist ikke spurgt [ham om]". Mødet mellem Kutjma og Jusjtjenko varede i halvanden time. Efter mødet med Kutjma ventede hans kampfæller - lederne af gruppen "Solidaritet" Petro Poroshenko og gruppen "Sammen" Mykola Martynenko udenfor præsidentens administration.

Samtidig oplyser præsidentens pressetjeneste, at mødet med Kutjma fandt sted efter Jusjtjenkos initiativ. Inden mødet havde Jusjtjenko sagt, at det var Kutjma som havde inviteret ham. "I løbet af samtalen drøftede man spørgsmålet om forfatningsreformen", - oplyser præsidentens pressetjeneste om samtalens indhold. UP.

22.01.04. Severinsen og Wohlwend mod Bankova-gaden [præsidentens administration]

af Serhij Pysmennyj og Viktor Tjyvokunja, UP

En af de personer, som var med til arrangere mødet mellem Jusjtjenko og Saakashvili i Kiev, er overbevist om, at optagelsen er et falsum. Ifølge ham var der ikke nogen Revaz ved Saakashvilis side i den ukrainske hovedstad. Desuden bliver det sagt i den offentliggjorte dialog, at deputeret Vasyl Horbal' (sandsynligvis en tidligere medstuderende) forgæves havde forsøgt at få foretræde for Saakashvili i Kiev, og at... Stepan Khmara og Volodymyr Javorivskyj havde gjort det samme (hvilket er umuligt). Hvor skulle de have fået noget at vide om Saakashvilis ankomst, når besøget var blevet forberedt i dyb hemmelighed, og de nævnte deputerede kan dårligt kaldes venner af David Zhvanija, som stod for Saakashvilis besøg?

Ifølge Bezhana Kalandadze, som er medlem af det politiske råd i Saakashvilis parti "Den nationale bevægelse", blev avisen "Georgian Times" stiftet i præsident Shevarnadzes kancelli. Den skal være finansieret af en af Shevarnadzes guvernører ved navn Mamaladze. 

Andre kilder hævder, at Berezovskijs strukturer ejer avisen. Selvom han ikke nødvendigvis er den, som har det afgørende ord. 

Journalisten Kordzaja betegner avisen som et uafhængigt forretningsprojekt. Samtidig siger han ikke noget om, hvem der er avisens udgiver. "Men vi er ikke Shevarnadzes tilhængere - vi har været meget kritiske overfor ham, fordi han har skadet Georgiens folk meget".

Saakashvili selv havde følgende kommentar til artiklen om "aflytningen": "Det er alt sammen usandt. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet den; men jeg var i Kiev på invitation af blokken "Vores Ukraine" Jeg tror ikke, at det gav nogen mening at aflytte noget som helst. Og lad være med at hæfte jer ved hver eneste georgisk avis. Der er aviser, som udkommer med et oplag på 200 eksemplarer. Så bare rolig. Hos os i Georgien er det fjernsynet, der har en enorm betydning". UP.

30.01.04. Kravtjuk foreslår at vente med forfatningsændringer pga. mangel på konsensus

Lederen af SDPU (o)s fraktion i parlamentet foreslår, at man lader være med at jappe den politiske reform igennem, men først finde ud af, om dagens ukrainske elite er parat til den. I et interview med journalister siger Leonid Kravtjuk, at det er i dag er nødvendigt at finde ud af, om Verkhovna Rada overhovedet vil være i stand til at vælge en præsident med 300 stemmer, selv efter parlamentsvalget i 2006. "Har vi en politisk kraft, som er i stand til at samle 300 stemmer, og vil det ikke gå hen og blive et påskud til en konstant opløsning af parlamentet", - forklarer lederen af SDPU (o)s fraktion, idet han tilføjer, at det er nødvendigt at løse disse problemer med inddragelse af den brede offentlighed med deltagelse af regeringen og præsidenten.

"Det er et fælles problem, og en blokade af parlamentet er ikke en blokering af samfundet, for samfundet lever videre, heldigvis. I dag bør man svare på, om den politiske elite er parat til at gennemføre en politisk reform", - siger Leonid Kravtjuk, som fremhæver, at den politiske elite i dag ikke har mulighed for at "lægge sig fast på en holdning, men tilpasser reformen dette eller hint. Så skal man simpelthen lade være med at lave den".

Efter Leonid Kravtjuks overbevisning er det nødvendigt at standse op, vente og finde ud af, om den politiske elite er parat til det. Så vil reformen efter hans mening være hensigtsmæssig og effektiv, for ellers "vil den være et makværk. Når der så kommer et nyt styre, så vil det igen begynde at tale om nødvendigheden af en reform". Ifølge ham bør man finde ud af, hvad der så skal ske, om man kan tale om de store resultater og succeser i fremtiden, hvis "vi er 450 personer (antallet af parlamentsmedlemmer) og 100 repræsentanter for den ukrainske videnskab og kultur, som ikke kan enes om at løse et spørgsmål, så betyder det, at vi enten ikke er parate eller ikke kan eller ikke er modne nok".

Som Leonid Kravtjuk siger, så vedtager i dag forfatningsdomstolen fx en beslutning, som han ikke vil kommentere, "men hvis forfatningsdomstolen også fremover vil træffe beslutninger, som ikke tager udgangspunkt i forfatningens og lovenes interesser, men derimod ud fra sin egen holdning, så vil det ikke være forfatningsdomstolens beslutninger. Sådan handler vi alle sammen, det gælder Verkhovna Rada og andre".

Han slår også til lyd for nødvendigheden af at samle den ukrainske elite og afklare, hvilken rolle den skal spille i udformningen af en effektivt styre og civilsamfund, og hvilken indflydelse man skal have i forhold til parlamentet, samt hvilken borgerholdning den selv skal indtage. Ifølge lederen af SDPU (o)s fraktion handler den politiske elite lige nu ikke særlig forståeligt. Nogle har ifølge Leonid Kravtjuk ikke mulighederne, mens andre ikke er selvstændige. "Hvis jurister samles og godkender et lovforslag, som præsidenten har fremsat, og en måned senere mødes for at godkende et lovforslag fremsat af parlamentet, og en måned senere [godkender] endnu et eller andet lovforslag - og de er vel at mærke forskellige, men de bliver godkendt samstemmende - så opstår spørgsmålet: har de deres egen holdning. Hvad kan en sådan elite overhovedet tilbyde folket?", - spurgte Leonid Kravtjuk, som tilføjer, at alle i dag skammer sig: "Verkhovna Rada er flov, men eliten er ikke flov over, at den i dag godkender et lovforslag, som på ingen måder lever op til hverken forfatningens eller lovenes krav".

Leonid Kravtjuk vil heller ikke udelukke, at blokaden af parlamentet vil fortsætte på den kommende 5. session. Efter SDPU (o)-lederens opfattelse vil det være en mulighed, hvis de politiske kræfter i parlamentet ikke formår at opnå en aftale i spørgsmålet om, hvordan præsidenten skal vælges. Ifølge ham vil alt være afhængig af, om det vil lykkes at trække dette spørgsmål ud af forfatningsændringslovforslaget. Ifølge Kravtjuk vil oppositionen fortsætte med at blokere parlamentet, hvis dette punkt bevares [i lovforslaget]. "Jeg har talt med oppositionens repræsentanter, og de siger, at de ikke har tænkt sig at vige, fordi det er deres sidste bastion", - oplyser lederen af SDPU (o)s fraktion.

Adspurgt om parlamentsflertallet vil være parat til at give afkald på bestemmelsen i forfatningsændringerne om, at præsidentens skal vælges af parlamentet, siger Leonid Kravtjuk, at det ved han ikke, for "problemet er der, og det er nødvendigt at løse det". Podrobnosti. UNIAN.

30.01.04. Severinsen afviser, at forfatningsændringer er et internt anliggende

Den ukrainske forfatning og forfatningsændringerne kan ikke betragtes som Ukraines interne anliggende, som Europarådet ikke kan blande sig i, sagde PACE's referent Hanne Severinsen ifølge Deutsche Welle.

Severinsen sagde, at "da Ukraine blev medlem af Europarådet, påtog landet sig en forpligtelse til at overholde visse værdier". Som bekendt er en af denne organisations opgaver at holde øje med, hvordan medlemslandene opfylder deres forpligtelser. Severinsen påpegede, at monitoreringskomiteen og Europarådets parlamentariske Forsamling plejer at have med spørgsmål som forfatningsændringer at gøre. Under torsdagens debatter vedrørende Ukraine agter den danske deputerede Severinsen og hendes kollega fra Lichtenstein Renate Wohlwend at opfordre Kiev til udelukkende at holde sig til den forfatningsmæssige fremgangsmåde, når man indfører Grundlovsændringer, således at repræsentanterne for samtlige fraktioner i Verkhovna Rada skal vedtage en fælles beslutning. Torsdag vil hun og kollegaen Renate Wohlwend deltage i de ekstraordinære debatter omkring forfatningskrisen i Ukraine.

Som tidligere nævnt betegnede Ukraines udenrigsministerium for nogle dage siden erklæringerne fra PACE's referenter vedrørende forløbet af forfatningsreformen som "forudindtagede" og karakteriserede dem som "indblanding i Ukraines indre anliggender". Referent i "det ukrainske spørgsmål" Severinsen påpegede, at hvis Kiev anser forfatningen eller forfatningsændringer udelukkende for at være et internt anliggende, så kan Europarådet blive omdannet til en europæisk klub uden nogen som helst værdier og mål. UP.

30.01.04. Melnitjenko mødte op i Europarådets parlamentariske forsamling

Den tidligere major i livvagten Mykola Melnitjenko blev i går set i gangene i Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg. Melnitjenko ville ikke snakke med pressen. Adspurgt om formålet med sin ankomst sagde han, at han var kommet for at løse nogle juridiske spørgsmål.

Som bekendt bliver Melnitjenkos søgsmål mod staten Ukraine, som fratog ham retten til at stille op til parlamentsvalget i 2002 på Socialistpartiets liste, behandlet i Den europæiske menneskerettighedsdomstol. Domstolen befinder sig i en nabobygning til Europarådet. Melnitjenko bar et badge, hvorpå der stod "visitor". Medlemmerne af den ukrainske regeringsdelegation, som fik øje på Melnitjenko, enten smilede til ham eller lod som om, de ikke kunne genkende ham. Adspurgt om formålet med Melnitjenkos besøg sagde Vitalij Shybko fra Socialistpartiet: "Han synes det er spændende". Som bekendt var PACE's behandling af det ukrainske spørgsmål berammet til torsdagen. UP.

30.01.04. Tomenko: lukningen af "Silski visti" er et anslag mod ytringsfriheden

Formanden for parlamentets udvalg for ytrings- og informationsfrihed, Mykola Tomenko, betegner beslutningen om at lukke avisen "Silski visti" som et anslag mod ytrings- og informationsfriheden og vil nu føre personligt tilsyn med sagens forløb. I et interview med UNIAN understreger Tomenko, at man ikke kan vurdere det ukrainske og jødiske folks komplicerede historiske fortid ud fra en distriktsdomstols beslutning. Så meget desto mindre, når det også handler om lukningen af den mest populære avis i Ukraine. Tomenko mindede om, at avisen "Silski visti" har det største oplag sammenlignet med andre ukrainske samfunds-politiske udgivelser og anses for at være den mest objektive af dem. Ifølge udvalgsformanden kan man, hvis man tager udgangspunkt i sagsøgernes og domstolens logik, lukke samtlige udgivelser i Ukraine. Tomenko understreger, at hvis der dukker nogle artikler op i massemedierne, som fremkalder diskussioner og tvivl, som i det pågældende tilfælde i "Silski visti" der af Shevtjenko distriktsretten i Kiev er blevet beskyldt for at opildne til etnisk fjendskab, er der mange andre måder at regulere dette spørgsmål på. Blandt andet, fremhæver han, opererer lovgivningen med mulighed for at offentliggøre en dementi, kompensation for tort, mulighed for at tage til genmæle, m.v.

"I dette tilfælde kan lukningen af avisen lige inden begyndelsen på præsidentvalgkampen entydigt tolkes som en forudindtaget beslutning, som skaber præcedens for en mulig lukning af andre udgivelser, som fraviger præsidentadministrationens generelle informationslinje og ikke arbejder ud fra temniki", - understreger Tomenko.

Formanden for parlamentsudvalget lover, at han nøje vil følge retssagens videre forløb. Han siger i den forbindelse, at han ikke er i tvivl om, at "Silski visti" vil appellere afgørelsen, fordi denne domstolsbeslutning ikke kun er et angreb på ytringsfriheden, men kan også give anledning til en opblussen af etnisk fjendskab. 

Som tidligere oplyst, besluttede distriktsretten i Kievs Shevtjenkivskij-distrikt efter stævning fra Den jødiske antifascistiske komite den 28. januar at lukke avisen "Silski visti". Beskyldningen fra komiteens side byggede på "fordømmelsen af to artikler af professor Vasyl Jaremenko "Om jødedommens problem i Ukraine". UP.

30.01.04. PACE vedtog en hård resolution vedrørende den politiske krise i Ukraine

Europarådets parlamentariske forsamling vedtog i går en hård resolution vedrørende den politiske krise i Ukraine. 46 medlemmer af PACE stemte for vedtagelsen, mens 13 stemte imod. "Det var ikke nogen nem beslutning, men vi har truffet den med æren i behold", - sagde PACE's præsident Peter Schieder efter resultatet af afstemningen var kendt. I den tekst, som PACE vedtog, hedder det:

- PACE mener, at afstemningen om forfatningsændringerne den 24. december "strider med Ukraines forpligtelser i forhold til artikel 3 i Europarådets status.

- hvis der bliver taget yderligere skridt til at trumfe den politiske reform igennem og ændre forfatningen på en måde, som ikke er hjemlet i lovgivningen og på en forfatningsstridig måde, eller hvis Ukraine ikke vil være i stand til at garantere sine borgere et frit og ærligt præsidentvalg den 31. oktober 2004, vil PACE sætte spørgsmålstegn ved den ukrainske delegations mandat og vil kunne vedtage en beslutning om at sende en anmodning om at suspendere Ukraines medlemskab i Europarådet til Ministerkomiteen. UP.

30.01.04. Oppositionen beskylder Kutjma for at lukke avis

Efter Shevtjenkivskyj distriktsrets beslutning om at suspendere udgivelsen af avisen "Silski visti" beskylder blokken "Vores Ukraine", Julia Tymoshenkos blok og Det socialistiske parti præsident Leonid Kutjma for at forsøge at lukke avisen, fremgår det af en fælles erklæring fra SPU, "Vores Ukraine" og Julia Tymoshenkos blok, som er blevet sendt til nyhedsbureauet Ukrajinski Novyny.

"Som uigendrivelige og veldokumenterede kilder vidner om, styrede Leonid Kutjma i 2000 personligt forfølgelsen af denne avis. Den dag i dag fortsætter han forsøgene på at nedlægge avisen. Der er ingen tvivl om, at Shevtjenkivskyj rettens beslutning er sket på initiativ fra samme sted", - hedder det i erklæringen. Efter partiernes opfattelse har dommer Irina Saprykina truffet sin afgørelse efter ydre pres. "Dommer Irina Saprykina har med sin uhørte kendelse værdigt indskrevet sig på listen over dem, som har standset avisen og forbudt den i at udkomme i al den tid, den har eksisteret. Den første på listen er Adolf Hitler, den anden er kupmagerne i 1991 og den tredje er Leonid Kutjma", - hedder det i erklæringen. Partierne gør det klart, at de er parate til at forhindre en lukning af avisen. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

31.01.04. USA ønsker, at Ukraine skal transportere kaspisk olie til Polen

Den 29. januar blev der i Washington afholdt det første møde i den ukrainsk-amerikanske arbejdsgruppe vedrørende Den euroasiatiske olietransport korridor under ledelse af Ukraines vice-premierminister Andrij Kljujev og USA's vice-energiminister Vicki Bailey. Ukraines ambassade i USA oplyser overfor UNIAN, at parterne under deres forhandlinger drøftede det nuværende stade af realiseringen af projektet, som går ud på, at den kaspiske olie skal transporteres til Europa via Ukraine.

Kljujev informerede om, hvor langt man var nået i realiseringen af projektet, betonede indgåelsen af en aftale med polske partnere om færdiggørelsen af olierørledningen "Odesa-Brody" til Plock (Polen) og bekræftede, at Ukraine vil udnytte olierørledningen "Odesa-Brody" til at transportere den kaspiske olie til Europa og sikre den kommercielt gennem vedtagelsen af en lov om koncession. Fra ukrainsk side understregede man nødvendigheden af at udføre reelle skridt med henblik på at sikre, at olieledningen "Odesa-Brody" tages i brug hurtigst muligt.

Fra USA's side betonede man De forenede Staters støtte til udnyttelsen af olieledningen "Odesa-Brody" og olieterminalen "Pivdennyj" i en europæisk retning. 

I løbet af besøget blev der også afholdt et møde med første vice-energiminister Kyle McSlarrow og det amerikanske energiministeriums eksperters præsenterede det stade, som realiseringen af projekterne om transporten af olien i landene omkring Sortehavet er på, samt en tilbundsgående drøftelse af udsigterne til at virkeliggøre disse projekter med deltagelse af amerikanske selskaber. Den amerikanske side overbragte en henvendelse herom fra ledelsen af selskabet "Chevron-Texaco" til Ukraines premierminister Viktor Janukovytj. 

Med i den ukrainske delegation var folkedeputeret Serhij Osyka og næstformand i Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Serhij Pirozhkov. Den ukrainske delegation havde også et møde med vice-statssekretær Alan Larson.

Som tidligere oplyst aftalte den amerikanske og ukrainske side under den ukrainske premierminister Viktor Janukovytjs besøg i USA i oktober 2003 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle medvirke til, at der kunne skabes en Euroasiatisk transportkorridor baseret på den ukrainske olieledning "Odesa-Brody". Efter planen skal der på basis af den ukrainske olieledning "Odesa-Brody" skabes en Euroasiatisk transportkorridor, som skal levere den kaspiske olie til Europa efter dens tilslutning til den polske by Plock. 

Eksperter vurderer, at det vil tage 3 år at bygge afsnittet "Brody-Plock", som vil koste mellem 350 og 500 millioner euro. UP.