02.08.04. Kutjmas dekret en fiasko for Litauen

Litauens præsident Valdas Adamskus betragter ikke Leonid Kutjmas beslutning om at fjerne ordene om Ukraines indtræden i EU og NATO fra Ukraines militærdoktrin som en tragedie.

Lige efter Kutjmas dekret udsendte Adamskus' rådgiver i udenrigspolitiske anliggender Bagdonas en særlig erklæring herom. "Litauen agter omgående at indlede konsultationer med Polen med henblik på at udarbejde nogle konkrete og indholdsrige forslag til Bruxelles om et samarbejde med Ukraine og om at sende et signal om landets indtræden i disse organisationer", sagde hr. Bagdonas.

Samtidig blev Kutjmas skridt betegnet som en fiasko for det polske og det litauiske diplomati i det indflydelsesrige dagblad "Respublika". Den litauiske nationale Tv-kanal nåede i en analyse af begivenhederne til den konklusion, at Kievs skridt var en følge af, at EU og NATO meget ofte brugte dobbelte standarder i forhold til Ukraine, idet man inviterede langt svagere lande indenfor og ignorerede Ukraines resultater, potentiale og vægt. Dagbladet "Respublika" beskylder endvidere også det litauiske og polske diplomati for det.

Hverken de polske eller de litauiske politikere har demonstreret en tilstrækkelig stædighed og politisk vilje i det ukrainske spørgsmål, konstaterer avisen: "Faktisk, hævder politologerne, har europæerne skubbet Kiev i Moskvas favn".

Litauens udenrigsministerium offentliggjorde resultatet af en meningsmåling, som ministeriet selv havde bestilt. Spørgsmålet drejede sig om udvidelsen af Eurounionen - over 62% af litauerne mener, at såvel EU som NATO bør udvide sig og optage Ukraine.

Alle andre lande, herunder Kroatien, Georgien og Moldova, fik ikke engang 20% opbakning fra litauerne. BBC's ukrainske service, UP.

03.08.04. Janukovytjs vælgertilslutning vokser

Viktor Justjenko og Viktor Janukovytj fortsætter med at føre meningsmålingerne op til præsidentvalget. Janukovytjs opbakning er i løbet af en måned vokset med 5%, mens Jusjtjenkos er uændret.

Tallene stammer fra en meningsmåling foretaget af Kievs internationale institut for sociologi (KMIS).

Hvis det ukrainske præsidentvalg fandt sted på søndag, så ville over 60% af de adspurgte deltage i valghandlingen. Ifølge meningsmålingerne var 62,9% af de adspurgte sikre på, at de ville stemme, 18,8% - at sandsynligvis ville stemme, 7% - at de sandsynligvis ikke ville stemme, mens 11,4% ikke ville stemme.

Blandt dem, som ikke har afvist at deltage i valget, ville 29,9% stemme for Jusjtjenko, 25,2% for Janukovytj, 8,8% for Petro Symonenko, 6,0% for Oleksandr Moroz og 2,1% for Anatolij Kinakh.

Sammenlignet med juni-meningsmålingen er Jusjtjenkos opbakning næsten uændret 28,8% i juni), mens Janukovytjs opbakning er vokset med 4,5% (fra 20,6% i juni).

Tilsvarende er forskellen mellem de to kandidater i en 2. valgrunde også ændret: hvis de to favoritter i meningsmålingerne kommer i 2. valgrunde, er 39,3% parat til at stemme på Jusjtjenko, mens 36,5% vil stemme på Janukovytj (14,3% har endnu ikke besluttet sig), mens 9,9% siger, at de vil stemme mod dem begge.

I juni måned ville 40,1% stemme på Jusjtjenko i 2.valgrunde, mens Janukovytj opbakning er steget fra 31,4% i juni til 36,5% i juli.

46,3% af de adspurgte mener, at Janukovytj bliver Ukraines næste præsident, selvom 18,9% ikke har tænkt sig at stemme på ham. 16,5% mener, at Jusjtjenko vil vinde, og af dem har kun 2,2% ikke tænkt sig at stemme på ham. Kun 1,5% af de adspurgte tror på en sejr til Symonenko.

65% af de adspurgte har enten læst eller set noget om Janukovytj i massemedierne, 51% har læst eller set noget om Jusjtjenko. Symonenko med 24% og Moroz med 23% halter klart bagefter. 

Som KMIS fremhæver, så blev der ikke spurgt om, hvordan kandidaterne blev fremstillet i dækningen - positivt eller negativt.

I den nuværende konflikt mellem styret og oppositionen er 33,6% tilbøjelige til at støtte styret , mens 39,4% hælder mod oppositionen. Opbakningen til styret er på en måned vokset med 8,4%, mens støttet til oppositionen ligger på det sammen niveau. I juni lå tallene på henholdsvis 25,2% і 40,0%.

Meningsmålingen blev gennemført i dagene fra 19. til 27. juli 2004 i alle Ukraines regioner samt åp Krim. 2002 personer deltog og den statistiske usikkerhed udgør under 2,4%, oplyser Interfaks-Ukrajina. UP.

04.08.04. USA's ambassadør opfordret til at stille op til præsidentvalget

I går anmodede præsidentkandidat Dmytro Kortjynskyj formanden for Den centrale Valgkommission, Serhij Kivalov, om at afsløre dæknavnet Viktor Jusjtjenko. "Hvis Jusjtjenko vinder valget, vil det som bekendt være USA's ambassade, som styrer Ukraine, ", fremhæves det i meddelelsen. Lederen af bevægelsen "Broderskab" insisterer på, at USA's ambassadør, John Herbst, skal på stemmesedlen i stedet for Viktor Jusjtjenko, oplyser LIGABiznesinform. Kortjynskyj har også sendt et personligt brev til USA's ambassadør. Heri skriver han bl. a.: "Jeg vil gerne bede dem om at forlade ukrainsk politiks kulisser og træde ind på dets scene. Det sømmer sig ikke for en så respekteret og stærk person som dem at gemme sig bag en eller anden V. Jusjtjenkos ryg. Hvad skal vi med mellemmænd? Hvis vi går ind for ærlighed i politik, så bør stemmesedlen rumme navnet på den reelle kandidat til det højeste embede; nemlig deres navn, J. Herbst".

Kortjynskyj opfordrer til at føre en "beskidt" valgkamp mod ham og andre kandidater til det øverste embede på den amerikanske ambassades hjemmeside i stedet for at gøre det gennem de ukrainske hjemmesider og forlag, som kontrolleres af J. Herbst. "Jeg respekterer De forenede Stater for deres styrke og store resultater indenfor mange sfærer. Men hverken jeg eller nogen anden i Ukraine er parat til at acceptere USA som demokratilærer. Vi har set jeres pædagogik i Jugoslavien og Irak, og vi bryder os ikke om den. Jeg siger ærligt og lige ud, at jeg vil modarbejde jeres politik i Ukraine. Jeg vil gerne bede jer om ærligt og direkte at indlevere deres dokumenter til Den centrale Valgkommission, tilbagekalde Jusjtjenko og selv stille op", fremhæver Kortjynskyj. 

I dag vil Kortjynskyj og hans organisation "Broderskab" følge op på deres brev ved at gennemføre en underskriftsindsamling til støtte for opstillingen af USA's ambassadør John Herbst som kandidat til Ukraines præsident. "Det ukrainske folk skal under præsidentvalget ikke stå overfor mellemmænd fra USA i Viktor Jusjtjenkos skikkelse, men derimod umiddelbart overfor personer, som er beslutningstager - USA's ambassadør i Ukraine", meddeler "Broderskabets" pressetjeneste.

Søndag den 2. august kl. 24.00 var sidste frist for ansøgninger om at få lov til at stille op til posten som Ukraines præsident. Versii.com.

04.08.04. Oleg Gordijevskyj afslører Moskva-agentur i Ukraine

Ukraines sikkerhedstjeneste er forbundet med det russiske FSB, og via SBU siver der omfattende hemmelige informationer til Rusland. Det siger den tidligere KGB-oberst Oleg Gordijevskij i et interview med BBC's ukrainske service. (Inden sin afhopning i 1985 arbejdede Oleg Gordijevskij i mange år som KGB's leder i Danmark, hvilket bl.a. er udførligt beskrevet i bogen "De røde spioner" fra Ekstra Bladets forlag, 2000, red.)

Således kommenterede han den russiske præsidents erklæring om, at internationale agenturer søger at hindre en tilnærmelse mellem Ukraine og Rusland. Gordievskij fortæller, at mange tidligere sovjetrepublikker i mange år har udrenset deres sikkerhedstjenester fra de mest prorussiske medarbejdere.

"Men alligevel finder der en stor udsivning af information fra sikkerhedstjenesten i Kiev til Moskva. Og derfor har republikkerne som Litauen, Letland og Estland opløst de gamle sikkerhedstjenester og oprettet nye fra bunden af, og derfor oplever de faktisk næsten ingen udsivning af informationer til Moskva, og deres situation er langt bedre. Det samme gælder i Georgien", siger Gordijevskij og tilføjer, at Ukraines og Kazakhstans sikkerhedstjeneste er meget afhængige af Moskva.

Gordievskij siger endvidere: "I Kiev tæller KGB's og GRU's spionagerepræsentation over 100 personer. Den amerikanske spionagerepræsentation i Kiev tæller to personer og en sekretær. Den engelske spionage består af 1 person".

"Jeg kan forsikre dem om, at disse to små vestlige sikkerhedstjenesters celler i virkeligheden ikke kan udføre noget stort agentarbejde. Russerne derimod kan godt, fordi de har 100 personer i Kiev. Det er ikke den vestlige agentur, som trækker Ukraine i en eller anden retning, men derimod den russiske. Og den russiske arbejder ikke kun med de centrale ministerier og styrelser", siger Gordievskij.

Han oplyser desuden, at "alle FSB's regionale styrelser også har til opgave at hverve agenter i Ukraine - så hvis en indflydelsesrig ukrainer kommer på tjenesterejse eller for at besøge noget familie i Sibirien, vil man sætte FSB-folk på ham for at hverve ham". "Så den pågældende ukrainer kan sidde i Lviv, Kiev eller Dnipropetrovsk og videregive en eller anden værdifuld information til Moskva", påpeger Gordievskij.

Hvad angår de nuværende russiske sikkerhedstjenesters evne til at gennemføre operationer med drab på bestemte personer, siger Gordievskij, at "de er fuldt ud i stand til at begå mord i udlandet". "I dag har GRU, FSB og kontraspionagen deres afdelinger, som arbejder med mord i udlandet", siger han.

"Men for at myrde en eller anden i udlandet, skal der et grønt lys fra politisk hold til. Og hvor meget de indenfor de seneste 20 år end har forsøgt at få denne tilladelse, er den ikke kommet", fortæller Gordievskij.

"Men langt om længe har de fået Putin, altså en KGB-præsident og en KGB-oberst Ivanov som forsvarsminister. De har sikkert besluttet, at nu kan det være nok. Selvom hr. Primakov efter Sovjetunionens opløsning vistnok sagde, at Moskva gav afkald på den tidligere praksis med mord i udlandet; men under Putin har tiderne ændret sig", siger Gordievskij.

Oleg Gordievskij hoppede i 1985 af til Vesten og bor nu i London. UP.

04.08.04. Styret i konfrontation med studerende  

Lederen af Janukovytjs valgkampagne, Serhij Tihipko, opfordrer nu de studerende i Sumy til at få ro over den situation, som er opstået, for ellers vil styret gribe ind for at sikre den offentlige orden, hedder det i en kommentar fra Tihipko i forhold til den situation, som er opstået omkring de studerende fra Sumy, oplyser BBC's ukrainske service.

"Efter min opfattelse prøver man nu at politisere et spørgsmål, som absolut intet har med politik at gøre. Det er helt uhensigtsmæssigt at gøre det i dag", sagde Tihipko i en kommentar til det optog mod Kiev, som en gruppe studerende foretog i protest mod spredningen af en teltlejr i byen Sumy. "Jeg vil gerne henvende mig til såvel forældrene som de unge samt til de mennesker, som underviser dem. Lad os få lidt ro på situationen", sagde Tihipiko.

"Lad os lade være med at bringe de unge mennesker i uføre og konfrontere dem med politistave, fordi styret har brug for ro. Styret har brug for stabilitet, og hvis der er nogle, som vil ødelægge den, så kan der opstå problemer", sagde Tihipko. Tihipko kunne ikke uddybe, at hvorfor netop politiet skal anvende magt overfor studerende.

Samtidig oplyser Studentermodstandens informationscentrum, at man i Sumy er ved at opsætte og udlevere løbesedler, som er rettet mod protestaktionen. Informationscentret bringer indholdet af disse løbesedler: "Til de såkaldte studerende og beboerne i teltlejren! I er 30 personer, men taler på vegne af 40.000 studerende. I er 8 lærere, men taler på vegne af 5.000 kolleger. I ER BLEVET FORRÆDERE!"

"I har tilkaldt til vores partisanegn dem, som under krigen torturerede vore bedsteforældre, myrdede børn og krænkede kvinderne! I dag er de kommet med deres sort-røde faner til vores egn for at etablere deres orden, mens I bliver truet med våben og lokket med marihuana. UNA-UNSO, OUN-UPA, hvad bliver det næste - SS, Gestapo? DET ER NOK!", hedder det i den provokative løbeseddel.

"Igen forener vi os, og vi vil med pæle og kæppe fordrive disse Gestapo-slyngler på den anden side af Benderas Lviv! FJENDERNE OG FORRÆDERNE SKAL VÆK FRA VOR JORD!", citerer informationscentret løbesedlernes indhold.

Som oplyst er løbesedlen underskrevet af "Ungdomsorganisationen "Den slaviske union", og oplaget er opgjort til 3000. 

Som bekendt blev to af protestaktionens aktivister anholdt i søndags. De hævdede, at politiet havde plantet marihuana hos dem. I juni blev der i Sumy opslået en teltlejr imod sammenlægningen af det lokale statslige universitet og pædagogiske universitet med Sumys agrare universitet under ledelse af rektor Serhij Tsarenko, der er en SDPU (o)-deputeret. Efter politiets nedkæmpelse af aktionen besluttede en række studerende at gå i protestoptog til Kiev. UP.

06.08.04. Moroz i forsvar for studerende

Præsidentkandidat Oleksandr Moroz har sendt et brev til rigsadvokat Hennadij Vasyljev i sagen om tilbageholdelsen af de studerende fra byen Sumy. Det oplyste Socialistpartiets pressetjeneste i fredags.

Samtidig blev tilsvarende breve på Moroz' anbefaling sendt til formanden for Den centrale Valgkommission, Serhij Kivalov, ombudsmand Nina Karpatjova samt til OSCE's mission.

Desuden pålagde Moroz folkedeputeret Malinovskij, der er medlem af Verkhovna Radas udvalg for den lovgivningsmæssige sikring af ordenshåndhævelsen, at tage ud til de anholdte studerende, sætte sig ind i situationen og muligvis yde dem hjælp. Pressetjenesten oplyste også, at Socialistpartiets leder personligt vil rejse til Sumska-regionen, hvis det bliver nødvendigt.

Desuden fremhæver pressetjenesten: "Det ser ud til, at mistanken om, hvorvidt premierminister Janukovytj virkelig har befalet lederen af Sumys regionale statsadministration Sjtjerban at forhindre de oprørske studerende fra Sumys videregående læreanstalter i at forlade regionen, er blevet bekræftet".

Som allerede oplyst begyndte politifolkene at anholde de studerende og tvinge dem ind i de dertil ankomne busser lige efter mødet mellem Sumys guvernør på grænsen mellem Sumy og Poltava regionen, hvor Sjtjerban havde bekendtgjort Romny byrets beslutning om forbud mod de studerendes videre færd i retning af hovedstaden. Blandt de anholdte var præsidentkandidat Moroz' repræsentant Serhij Klotjko og deputeret ved Sumys byråd Ljudmyla Tjajkina.

Klotjko har i telefonen oplyst, at han sammen med ca. 30 personer tilbageholdes i Romnys mellemdistriktslige afdeling af indenrigsministeriet. Under tilbageholdelsen har politifolkene ifølge ham været ret brutale. 

"Yderligere en blev række unge mennesker, herunder lederen af Sumys regionale organisation af SPU, Oleksij Tryhub, og korrespondenten for nyhedsbureauet "Kontekst-media", Jevhen Kuzmenko blevet kørt til Nedryhajlovo, hvor de muligvis bliver tilbageholdt på den lokale politistation", fortalte Serhij Klotjko i telefonen.

"Det er uvist, hvad styret vil gøre efter de 3 døgns tilbageholdelse, som loven tillader", påpeger pressetjenesten. UP.

09.08.04. USA advarer mod ufrie og uærlige præsidentvalg

Amerikas forenede Stater vil ikke støtte en eneste anmodning fra Ukraine om NATO-medlemskab, hvis præsidentvalget ikke bliver frit og ærligt. Denne advarsel er blevet fremsat af en uangiven amerikansk embedsmand, oplyser Radio Liberty.

Embedsmanden siger, at højtstående amerikanske repræsentanter, så som den tidligere præsident George Bush den ældre eller nr. 2 i udenrigsministeriet Richard Armitage, der har besøgt Ukraine for nylig, indtil videre ikke har haft held med at overbevise det ukrainske styre om at forberede et frit og ærligt valg. Embedsmanden mindede om eksemplerne på akutte lukninger af de steder, hvor oppositionen havde planlagt at holde møder, eller massemediernes tendentiøse dækning til fordel for styrets og dets tilhængere.

Ifølge denne regeringsmand vil en lang række kendte personer besøge Ukraine inden valget. Den amerikanske embedsmand mindede også om, at den ukrainske ledelse tager fejl, hvis den tror, at USA vil lette presset mod Ukraine pga. de ukrainske styrkers deltagelse i de multinationale styrker i Irak. UP.

09.08.04. Studerende fortsætter protestmarch

Den protestaktion, som de studerende i byen Sumy har iværksat i protest mod sammenlægningen af tre videregående læreanstalter i Sumy, er uafhængig af hvilke som helst politiske partier og ukrainske præsidentkandidater, hedder det i en erklæring fra Sumys studenterprotestbevægelse, som bevægelsens informationscentrum udsendte mandag.

"Denne protest kom i stand uden nogen som helst tilskyndelse udefra og udelukkende på initiativ af Sumys studerende", hedder det i erklæringen. De studerende minder om, at deres hovedkrav er at annullere præsidentens dekret og regeringens forordning om nedlæggelsen af Sumys statslige universitet, Sumys statslige pædagogiske universitet  og Sumys agrare universitet og etableringen på basis af dem af Sumys nationale universitet, samt at afskedige den fungerende rektor ved Sumys nationale universitet, Oleksandr Tsarenko.

De studerende fremhæver, at de under deres optog under ingen omstændigheder vil benytte sig af politiske partiers, samfundsbevægelsers eller præsidentkandidaters symbolik og heller ikke vil uddele politiske partiers, samfundsbevægelsers eller præsidentkandidaters agitationsmateriale. Enhver gruppes eller persons tilslutning til Sumy-studenternes togt mod Kiev skal være afstemt med studenterprotestbevægelsen og besluttes ved åben afstemning blandt de deltagere i optoget, som er studerende fra Sumy.

Mandag kl. 10.00 indledte de studerende deres togt fra landsbyen Nova Dibrova i Poltava-regionen som led i protestaktionen "De ukrainske studerende mod Sjtjerban og Plekhanov", oplyser organisationen "Et rent Ukraine" i sin pressemeddelelse. For at undgå at overtræde den domstolsbeslutning, som forbød de studerende at bevæge sig ad hovedvejen, bevæger de studerende sig ad de små landeveje i Poltava- regionen.

Assistent for folkedeputeret Andrij Shkil, Mykola Ljakhovytj, har rettet officiel henvendelse til statsadministrationen i det lokale Tjornukhivskyj distrikt vedrørende aktionens start. Men de studerende vil ikke udelukke, at aktionen bliver forbudt.

Aktivisterne fra "Et rent Ukraine", som støtter de studerende, oplyser, at "mandag morgen fik de besøg af oberst Anatolij Hrytsenko, der kom for officielt at advare dem om, at der forelå en domstolsbeslutning, som forbød dem at fortsætte deres optog. Hvis de ikke rettede sig efter kendelse, så ville politiet ifølge obersten være tvunget til at "invitere" de studerende til at komme ind på politistationen", oplyser "Et rent Ukraine". 

I fredags i nærheden af byen Romny standsede politiet som bekendt med magt et studenteroptog, der på vej mod Kiev og anholdt ca. 40 studerende. 

I juni blev der i byen Sumy opslået en studenterlejr imod statsuniversitetets og det pædagogiske universitets sammenlægning med Sumys agrare universitet under ledelse af rektor og deputeret for SDPU (o) Oleksandr Tsarenko. UP.

10.08.04. Jusjtjenko står stadigvæk til sejr over Janukovytj

Viktor Jusjtjenko ville vinde 2. valgrunde over Viktor Janukovytj med 38% mod 26% med en usikkerhedsmargen for hver af kandidaterne indenfor 3%.

Denne prognose blev tirsdag offentliggjort på en pressekonference af lederen af firmaet "Ukrainian sociology service", Oleksandr Vyshnjak, oplyser Jusjtjenkos pressetjeneste. Vyshnjak præsenterede resultatet af den seneste meningsmåling, som blev gennemført i dagene 12-22. juli 2004 blandt i alt 1600 ukrainske borgere. Den statistiske usikkerhed udgør højst 2,5%.

I 1. valgrunde ville 29,2% af de adspurgte stemme på Jusjtjenko; 34,8% af dem, som allerede havr besluttet sig for at deltage i valget og 40% af dem, som allerede har besluttet sig for, hvem de vil stemme på. 

Janukovytjs tilsvarende tal er på henholdsvis 19,3%; 21,6% og 24,8%.

Således er afstanden mellem Jusjtjenko og Janukovytj i 1. runde på mellem 10 og 15,2%. Ifølge Vyshnjaks undersøgelse er situationen i valgkampens nuværende fase "kendetegnet ved, at valgkampens to favoritter øger deres afstand til de øvrige kandidater".

"Tilslutningen til Jusjtjenko og Janukovytj i 1. valgrunde fortsætter med at vokse, men Jusjtjenkos tilslutning har på det seneste accelereret". Disse konklusioner er draget på grundlag af en sammenligning af den ovennævnte meningsmåling med "resultaterne af de forudgående meningsmålinger gennemført af Det nationale institut for strategiske undersøgelser", som Vyshnjkas firma samarbejder med. Jusjtjenko er klart foran Janukovytj i den såkaldte positive image-rating.

Således overgår Jusjtjenko klart sin nærmeste rival i forhold til forventningen om "at det vil lykkes ham at forbedre borgernes levevilkår (med 25,7% mod 17,6%), og desuden fører Jusjtjenko klart som "den mest ærlige og ukorrupte politiker (21,8% mod 10,4%.

Til gengæld har Janukovytj en næsten 5 gange så høj rating i en vurdering af "korruption og omgivelsernes kriminelle tilbøjeligheder" – 37,6% mod 7, 7% hos Jusjtjenko. UP.

11.08.04. Kutjma bøjer sig for studerende og Jusjtjenko

Viktor Jusjtjenko betegnede Leonid Kutjmas dekret om annulleringen af beslutningen om en sammenlægning af de tre videregående læreanstalter i byen Sumy som en sejr for de studerende i Sumy, samt for hele samfundet og den sunde fornuft.

Jusjtjenko understregede, at han "er betaget" af de studerendes mod, som har vist hele Ukraine, at "de kan forfægte deres holdning og beskytte deres rettigheder". "Det er et glimrende eksempel på, at når vi står sammen, så kan vi tvinge dette styre til at lytte til folket", citere Jusjtjenkos hjemmeside ham for at sige.

Lederen af fraktionen BJuT og Jusjtjenkos kampfælle Julia Tymoshenko sagde i en lykønskning til de studerende: "Vi fejrer denne lille, men meget vigtige succes sammen med jer, som et præludium til den store sejr i kampen for et nyt liv i Ukraine". Tymoshenko fremhævede, at Kutjmas dekret om imødekommelsen af de studerendes krav er "det korrupte styres kapitulation overfor hele den demokratiske offentlighed", oplyser BJuT's pressetjeneste.

"I dag er det lykkedes jer at forsvare de videregående læreanstalter mod at blive uslettet og forhindre det uansvarlige styre i at pulverisere deres videnskabelige potentiale. Ukraine har statueret et eksempel på, at selv et styre med uanede autoritære muligheder ikke kan holde stand overfor mod, standhaftighed og en beslutsom samfundsholdning".

Samtidig meddelte præsidentkandidat Petro Symonenko, at han er parat til at foreslå en kommunistisk kandidat til posten som leder af Sumys regionale statsadministration i stedet for Volodymyr Sjtjerban, hvis fyring han har krævet.

"Havende sagt "A", må Kutjma også sige "B" og afskedige den nævenyttige guvernør og indlede en efterforskning for at stille alle de skylde til regnskab efter straffeloven og den administrative kodeks", sagde Symonenko ifølge KPU's pressetjeneste. Desuden sagde Symonenko, at kommunisterne har gjort alt for at opnå en tilbagekaldelse af det dekret, som krænker de studerendes og undervisernes rettigheder. UP.

18.08.04. Senatorer forsigtige i kritikken af valgkampen

De amerikanske senatorer, som i øjeblikket er på besøg i Ukraine, henleder opmærksomheden på eksempler på unfair valgkamp i Ukraine.

På en pressekonference i Kiev sagde John McCain, at formålet med senator- delegationens besøg er "den opmærksomhed, som er rettet mod valget-2004 i Ukraine".

"Vi mener, at det er et afgørende øjeblik i Ukraines historie. Ikke alene USA's folk, men også hele verden vil holde øje med valget i Ukraine", sagde McCain, som er formand for USA's Senats udvalg for handel, videnskab og transport.

"Vi er fast overbevist om, at ukrainerne har ret til at vælge deres præsident i et fair valg", tilføjede McCain. "Det, som sker på valgdagen, er vigtigt; men det er ligeså vigtigt at man gennemfører en valgkamp uden pression". Adspurgt om, der var eksempler på, at valget foregår på en unfair måde, sagde McCain: "Der har været en del informationer i pressen og fra NGO'ernes side om, at der finder overtrædelser sted. Der er tegn på en alvorlig indskrænkning af massemedierne. Vi håber på, at det ikke vil fortsætte på den måde".

Adspurgt om de allestedsnærværende billboards med Janukovytj (efter mit nylige besøg i Ukraine kan jeg bekræfte dette, red.) sagde McCain, at "han håber, at ukrainerne får alle præsidentkandidaterne at se".

I en kommentar til de mulige sanktioner i tilfælde af et uærligt valg i Ukraine sagde McCain, at verden allerede har set en række eksempler på dette - "det medfører en mindskelse af de udenlandske investeringer samt fraværet af muligheden for at blive medlem af internationale organisationer". "I de allerværste tilfælde kommer der sanktioner fra FN. Men jeg tror ikke, at noget lignende vil ske med Ukraine".

Samtidig oplyste senator John Sununu, at afholdelsen af et udemokratisk præsidentvalg vil kunne forhindre Ukraine i at træde ind i WTO og NATO.

"Hvis Ukraine og dets styre ønsker, at man fortsat skal se på dem som seriøse partnere, så bør de støtte et image af et demokratisk land. Ukraines deltagelse i den internationale handelsorganisation eller den fælles forsvarsorganisation kræver, at man har et image som et land med en ærlig politik", sagde Sununu.

På et uddybende spørgsmål svarede han, at demokratikriterierne er blandt kravene blandt andet for WTO og NATO. "Det er også betingelserne for et medlemskab i EU", tilføjede han.

En anden senator, Lindsay Graham, sagde, at Ukraine deltagelse i Irak "under ingen omstændigheder kan være carte blanche til udemokratiske processer i Ukraine". 

På pressens foranledning svarede McCain desuden, at deres besøg ikke finder sted på invitation af Kutjmas svigersøn Viktor Pintjuk, men på foranledning af USA's udenrigsministerium. UP.

18.08.04. Ny olieaftale mellem Ukraine og Rusland

Ukraine skal årligt transportere op mod 85 mill. tons russisk olie gennem sit territorium, fremgår det af aftalen "Om transit af olie gennem Ukraines territorium", som onsdag blev underskrevet i Sotji af Ukraines og Ruslands regeringschefer Viktor Janukovytj og Mikhail Fradkov under overværelse af de to landes præsidenter Leonid Kutjma og Vladimir Putin.

Af dokumentet fremgår det, at hvis omfanget af den transporterede olie bliver større end det foreskrevne, så vil Ukrtransnafta (Ukraine) og "Transneft'" (Rusland) arbejde på at etablere yderligere kapacitet.

Den pågældende aftale gælder i 15 år og bliver automatisk forlænget for de kommende femårs perioder, med mindre parterne erklærer aftalen for ophørt.

Det forudsættes, at de årlige mængder, retninger og afgifter vil blive nærmere fastsat i særskilte protokoller af Ukraines brændsels-og energiministerium og Ruslands industri- og energiministerium. Desuden pålægger dokumentet parterne at sikre olieledningen "Odesa-Brodys" optimale funktion.

Det understreges i dokumentet, at aftalen bliver underskrevet med henblik på "at udvikle og uddybe det fortsatte gensidigt fordelagtige samarbejde mellem de to lande indenfor transit af olie gennem Ukraines territorium".

Aftalen betyder, at Ukraine forpligter sig til at sikre olietransitten gennem det eksisterende system af olieledninger under hensyn til dets kapacitet. Hvert år informerer Ukraine Rusland om sine olieledningers transportkapacitet.

Som det understreges i aftalen skal "de to landes dertil bemyndigede organisationer aftale betingelserne for etablere yderligere kapacitet, såfremt den aftalte mængde olie overstiger de eksisterende russiske og ukrainske olieledningers kapacitet".

Ifølge aftalen påtager Rusland og Ukraine sig at "samarbejde i udviklingen af og udmøntningen af perspektivrige projekter vedrørende transport af olie i nye retninger".

Som det understreges i dokumentet skal landenes dertil bemyndigede organisationer sikre "olieledningen Odesa-Brodys optimale funktionsduelighed, herunder leverancen af russisk olie i retningen Brody-Odesa-olieterminalen "Pivdennyj".

Det understreges i aftalen, at "transportgebyret på transitten af olien gennem Ukraines territorium fastsættes på et objektivt grundlag i forhold til alle brugere af Ukraines ledningsnet". Fra ukrainsk side forpligter man sig til at informere Rusland om planlagte ændringer af transportgebyrer for transit af olie via sit territorium tre måneder inden indførelsen af en sådan ændring.

Ejendomsretten til den olie, som transporteres via olierørledningerne, tilhører afsender i den periode, hvor olien transporteres gennem Ukraines territorium, hedder det i aftalen. Interfaks-Ukrajina. UP.

30.08.04. Kuchma snuggles closer to Russia before elections

Ukraine's President Leonid Kuchma has signalled a foreign policy about-turn in recent days with a series of measures that re-orient the country towards Moscow and raise the stakes at upcoming elections, analysts said this week.

The measures are "not only a step back towards Moscow but a radical reversal of Ukrainian policy linked to the October 31 presidential election," political analyst Volodymyr Polokholo said.

Long caught in a tussle for influence between East and West, this former Soviet republic of 48 million people had in the 1990s shown itself willing to snub its Soviet-era masters, declaring NATO and European Union membership to be key goals.

But events this week have confirmed analysts' belief that with EU and NATO membership still elusive and pressure mounting at home, Kuchma is willing to work side by side with Russia and its President Vladimir Putin, a former KGB agent.

The apparent change of heart was heralded with a visit by Putin to the Ukrainian resort town of Yalta on Monday, at which the Russian leader warned against Western "agents" trying to sabotage a plan for economic integration between Belarus, Kazakhstan, Russia and Ukraine.

During Putin's visit, Ukraine published a new version of its defence doctrine that omitted a prior commitment to join the European Union and the North Atlantic Treaty Organisation.

Ukraine announced in 2002 that it planned to join NATO and has set 2011 as a target date for starting negotiations on EU membership.

The weakening of the commitment to NATO membership was followed on Wednesday by an announcement that for the time being put an end to speculation over the future of an oil pipeline seen as a key pawn in the struggle for Ukraine's loyalty.

Under a deal with the British-Russian joint venture TNK-BP effective for three years, Ukraine's Odessa-Brody pipeline will not be used -- as US officials had hoped -- to ship oil from the Caspian Sea countries to Western markets, but for exporting oil from Russia's Siberia region.

One reason for Kuchma's change of heart concerning NATO is the lack of any announcement at the alliance's recent Istanbul summit setting a more concrete framework for Ukrainian accession to the alliance, analysts say.

But at least as significant are Kuchma's concerns about his future after the presidential election in October. Kuchma has promised not to run in the poll, after clinging to power for the 13 years since the Soviet Union's collapse.

Analysts say that Kuchma is worried that corruption allegations and suspicions surrounding the death of opposition journalist Georgi Gongadze may continue to dog him once he leaves office.

They point to moves by the pro-Kuchma parties that dominate parliament to introduce constitutional changes that would strengthen the roles of the prime minister and parliament at the expense of the presidency.

The changes could potentially help to protect Kuchma in the event of an election win by pro-Western favourite, opposition leader Viktor Yushchenko.

"It is a convergence of interests between the Kremlin and Leonid Kuchma who don't want the liberal opposition and (Yushchenko) to win the election," Polokholo told AFP.

Another Ukraine analyst, Volodymyr Malinkovich, pointed to the hopes Kuchma may have that the Russian-speaking voters dominant in eastern Ukraine will sideline Yushchenko.

"The Ukrainian powers play the Russian card in order to win the Russophone vote ... and are assured of Moscow's support in the event of election falsifications," Malinkovich said. "(But) in return Ukraine has to give Russia guarantees."

30.08.04. Ukraine sends mixed signals on new defence doctrine

An online decree posted by the Ukrainian government indicates it has removed the targets of EU and NATO membership from its defense doctrine. Officials in Kyiv, however, say integration is still an aim.

Confusion surrounds Ukraine's apparent decision to remove EU and NATO membership as strategic aims in the country's defense doctrine.

A posting on the Ukrainian government's website on July 26 quoted a decree by Ukrainian President Leonid Kutschma which replaced EU and NATO membership in Ukraine's defense doctrine with the more vague aim of "Euro-Atlantic integration." The decree substituted a new goal of "deepening" Kyiv's relations with the blocs for its earlier goal of "joining" them.

However, Ukraine's Deputy Foreign Minister Oleh Shamshur told a press conference in Kyiv the following day that Ukraine had not changed its policy toward NATO and the EU despite the rewording carried in the President's latest decree and that Kyiv was still pursuing what he called "euro integration."

Integration still a goal?

"We do not see any reasons for claims that Ukraine has changed its European and Euro-Atlantic course, since the ultimate goal of European integration has not changed, is not changing, and I don't think it will change. The key word about European integration is still there," Shamshur told reporters.

In June, Kutschma signed a defense doctrine that stated Kyiv was "pursuing a policy of Euro-Atlantic integration with a final goal of joining NATO as the basis of the European security system." The new decree which appeared on the government website, signed and dated July 15, read: "Ukraine's national security interests require the deepening of relations with NATO and the EU as guarantors of security and stability in Europe."

It remains unclear whether Kyiv will now seek a formal change of wording to its June defense doctrine. The English-language daily The Moscow Times reported on Tuesday that changing the doctrine would require parliamentary approval.

EU chooses measured response

Regardless of whether the doctrine has or has not changed, the European Union had a reserved reaction to the reports. Some observers see Kutschma's apparent decision to give up EU and NATO membership as strategic objectives as a result of getting the cold-shoulder by Brussels.

Commenting on relations with both Ukraine and Russia, Chief European Commission spokesman Reijo Kemppinen told a press conference on Tuesday that the EU seeks closer ties with Ukraine, but is not offering membership.

"Insofar as our relationship with Ukraine and Russia is concerned, we have good and close relations with both countries, and we hope they will be even closer in the future. Membership of the European Union has never been in the offing for either of those countries, nor has it formally been discussed as a prospect," Kemppinen said.

Kutschma bluffing?

Ukraine has been pursuing EU membership for some time but as yet to receive any positive response on the matter from Brussels. Kutschma feels he has also been shunned by NATO despite pledging his support to the war in Iraq, something a number of European Union countries refused to do.

With presidential elections approaching in Ukraine, a change in doctrine which moves away from the pursuit of western recognition may help Kutschma attract support from Russia, an important factor in winning pro-Moscow votes in the former Soviet country.

It appears that the Ukrainian president is hedging his bets; not fully departing from the target of EU and NATO membership in case of a change of heart in Brussels, while distancing himself enough to attract pro-Russian voters. He also chose to release his ambiguous decree during the visit of Russian President Vladimir Putin.

Reiner Lindner, an expert on Eastern Europe from the University of Konstanz, explained to DW-RADIO that votes from the pro-Russian east will be very important for Kutschma as he looks to install a successor who can protect his interests.

"At the moment, it is a matter of finding a successor who can take over (Kutschma's) position and represent his interests. And this must be a nominee who is chosen, above all, by the people of East Ukraine. That man is Viktor Juschtschenko, the head of the government. Opposition nominees will mobilize strong votes in Western or central Ukraine. So the possible change in military doctrine could be based in electoral tactics."

Author DW Staff (nda)

http://www.dw-world.de
© Deutsche Welle

30.08.04. Wall Street Journal editorial on Ukraine

Trouble in the Borderlands
The Wall Street Journal Europe
(Copyright (c) 2004, Dow Jones & Company, Inc.)

The Poles call them kresy, lands on the edge, and Russians the "near abroad." Belarus and Ukraine have traditionally existed in a political and geographic limbo between East and West that more than a decade of independence, and the highest of hopes, hasn't liberated them from.

The coming months will show whether these Slavic states can make a turn for the better. Authoritarian leaders face challenges in elections from mobilized opponents. A recently expanded EU sits on the border, providing a useful contrast for electorates to envy.

Any progress toward normalcy would be welcome. But big hurdles stand in the way. Ruled by Europe's last despot, Aleksander Lukashenko, Belarus is a black hole on the Continent's new map. Freedom has sunk deeper roots in Ukraine and this nation of 48 million could lead the way toward liberal democracy. But entrenched elites have always proved difficult to dislodge when there's so much to lose by leaving political office.

If greater repression signals weakness, then Mr. Lukashenko acts as if he's vulnerable. The government this week closed down the European Humanities University, one of the last independent institutions of any kind. Last week, riot police were called out to beat up a few thousand pro-democracy protesters. The turnout, if small, was impressive in a country ruled by fear. Over the years, prominent opposition politicians have vanished without a trace. Mr. Lukashenko's KGB -- yup, even the name didn't change -- snuffed out organized dissent and threw out foreign non-governmental organizations (NGOs).

The results of October's elections for an impotent parliament don't matter. But the president will soon after seek a way to hijack the constitution to let him "run" for a third term. The pro-democracy parties must find a way to galvanize an apathetic electorate and show Mr. Lukashenko that Belarus need not be Europe's pariah state.

By contrast, Ukrainian politics are dynamic and its national identity far stronger. The good news is that, barring a last minute surprise, a new man will replace retiring Leonid Kuchma this fall. During his decade in office, Mr. Kuchma shored up independence. But he leaves a tainted legacy. Elections were rigged, opposition parties and free media suppressed, and power abused. In the Kuchma era, Ukraine was ridden with corruption and cronyism.

Unlike Russia's presidential elections this spring, Ukraine's October poll will be contested, in keeping with its recent democratic tradition. In 1994, power changed hands when Mr. Kuchma fairly defeated the incumbent. This year, Viktor Yushchenko, a popular former prime minister who broke with the president, leads in polls. Mr. Yushchenko favors market reforms and close ties with the West. He formed an alliance with opposition leader, Yulia Timoshenko. He could win.

Mr. Kuchma would rather hand over the reins to his own man, Prime Minister Viktor Yanukovich. A majority of Ukrainians believe these elections won't be free and fair. If the election is stolen outright, any incoming president will need to contend with likely widespread protest and a weak legitimacy. Yet the outgoing president has corrupted Ukrainian politics in other ways that favor his hand-picked successor. Mr. Yanukovich will have the power of the state behind him, with its ability to mobilize voters in state-owned industries to its influence over state-owned TV.

Mr. Yanukovich also enjoys the support of Ukraine's industrial barons. His somewhat surprising selection as heir apparent suggests that Ukraine's normally competing regional clans came together to back him. Mr. Yanukovich hails from Donetsk, a rough-and-tumble industrial region in eastern Ukraine. Mr. Kuchma is from Dnipropetrovsk, whose other native sons had come to enjoy unusual influence in the capital, Kyiv.

As if to seal the marriage of convenience, two prominent businessmen from Donetsk and Dnipropetrovsk last month joined forces to buy up Ukraine's largest steel mill, Kryvorizhstal, in a privatization sale. Rinat Akhmetov is close to the prime minister, while the man from Dnipropetrovsk, Viktor Pinchuk, happens to be married to President Kuchma's daughter. The privatization was shamelessly fixed to exclude any foreign competitors, including Russia's Severstal and U.S. Steel, which separately bid nearly double the winning offer of $800 million.

This apparent truce isn't good news for Russian (or Western) business interests. But President Putin swallowed any concerns Monday by lavishing praise on Mr. Yanukovich. His support will help in eastern Ukraine. Mr. Putin presumably wants to nudge the Ukrainians back toward Moscow, and sees Mr. Yanukovich as a safer bet. Afterwards, Mr. Kuchma moved to drop the goal of eventual EU and NATO membership from the defense doctrine, which surely pleased the Kremlin.

For the U.S. and Europe, the concern shouldn't be that Kyiv might rush into Russia's embrace. Ukrainians tend to be suspicious of Russian intentions and any future president will need to walk a fine line between Moscow and Washington. But as long as Ukraine and Belarus can't manage to build a real democracy and respect human rights, the West's eastern flank will continue to cause trouble, as it has for most of recorded history.

NATO and the U.S. seem to understand the need to work with these formerly nuclear powers with dubious contacts in strange places. A mix of carrot and stick works best. But the EU's policy comes down to, "Please, just don't try to join." It's self-defeating. The bloc has little to lose and plenty to gain by offering real incentives -- such as possible membership -- for Ukraine and Belarus to be more like Poland and less like Russia. The kresy's western neighbors, Poland and Lithuania, are now in the EU, and should make it a priority to change the EU's approach.

30.08.04. Jusjtjenkos folk kalkulerer med valgsvindel

Lederen af Jusjtjenkos valgkampagne, Oleksandr Zintjenko, forventer, at der vil blive begået valgsvindel i visse af Ukraines regioner.

"På landsplan vil valgsvindelen ikke lykkes, fordi de ikke vil kunne finde det fornødne antal ledere af valgdistrikter og politi. Styret vil forsøge at skabe en kæmpe forvrængning i 2-3 regioner", sagde Zintjenko i lørdags på en pressekonference i Luhansk.

Han er overbevist om, at man i det østlige Ukraine er ved at gøre klar til "manipulation på et højt niveau". Samtidig mindede han om, at blokken "For et samlet Ukraine" i 2002 kun fik 38% i Donetsk-regionen.

Zintjenko gjorde det klart, at "Vores Ukraine" er klar til at forhindre valgsvindelen. "Glem det! Vores reaktion vil ikke være blødsøden. Alle lovovertrædere vil blive straffet". Zintjenko sagde, at Jusjtjenkos valgstab har uddannet 165.000 valgobservatører til præsidentvalget, selvom der kun er omkring 33.000 valgdistrikter i Ukraine.

"Vores observatører vil ikke bare være gæster på valgstederne. De vil registrere alt - lige fra den gennemsigtige stemmeurne er båret ind til bekendtgørelsen af resultatet".

Zintjenko sagde, at der findes 12 former for valgsvindel, som "Vores Ukraines" observatører er blevet oplært i at modarbejde. UP.